Skip to main content


Kilde: SSI

Influenzakurven er knækket

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Efter en måned med flere og flere influenzatilfælde er influenzakurven knækket. Men influenzaen har foreløbig kostet næsten 100 dødsofre - heriblandt et mindre barn.

Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut.

Efter en række uger, hvor antallet af influenzatilfælde er vokset eksplosivt og nærmest er blevet fordoblet fra uge til uge, er kurven nu knækket. Allerede i uge 12 begyndte kurven at bøje. Antallet af nye, påviste influenzatilfælde voksede således kun knap 22 procent mod 111 procent i uge 11. Og i uge 13 faldt antallet fra 3.293 nye, påviste tilfælde til 2.559 tilfælde. Et fald på godt 22 procent.

Samtidig er influenza-incidensen faldet fra 56,1 tilfælde pr. 100.000 indbyggere til 43,6 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Endelig er antallet af nyindlagte på grund af influenza også faldet fra 626 indlagte i uge 12 til 446 indlagte i uge 13.

”Den seneste halvanden måned har vi oplevet en opblussen af influenza, som er kommet sent i influenzasæsonen. Mange har været smittet, og antallet af påviste tilfælde har ligget på et højere niveau end de foregående sæsoner. Selv om det endnu er for tidligt at sige noget helt sikkert, ser det imidlertid ud til, at kurven nu er vendt, og at influenzaepidemien er på vej nedad igen. Men mønsteret for influenza har været atypisk i denne sæson, og tallene skal derfor tolkes med forbehold,” siger afdelingslæge Rebecca Legarth fra SSI.

Foreløbig er der registreret 96 dødsfald denne sæson - det er næsten en fordobling den seneste uge. Dødsfaldene er primært sket blandt ældre. Men otte personer under 64 år er døde, heriblandt et barn i alderen to-seks år.

I alt har der været 2.466 indlæggelser i denne sæson.

Normalt ville influenzasæssonen være begyndt for næsten tre måneder siden, men i år begyndte den altså først i starten af marts og overgår nu foregående sæsoner. Og den er nok mere udbredt, end tallene indikerer. 

”Selvom vi tester betydelig mere for influenza i denne sæson end i de tidligere sæsoner, må vi forvente, at der er et stort mørketal for influenza, da langt fra alle, der får symptomer, bliver testet," siger Rebecca Legarth. 

I alt har der været registreret 12.163 influenza-smittede denne sæson, som altså stort set kun har været i marts og april, og heraf har de 12.087 tilfælde været af typen A. Der findes overordnet tre influenza-typer A, B og C. Type A er den hyppigste og alvorligste med kraftige symptomer.

Geografisk set er hovedstadsområdet og Fyn hårdest ramt af influenza-epidemien. 

Mere end 1,71 million personer er blevet influenzavaccineret i denne sæson, svarende til 29,1 procent af den danske befolkning. Rekord høj vaccinationstilslutning er opnået blandt beboere på plejehjem (83 procent) og personer i aldersgrupperne +82 år (80,8 procent) og +65 år (77,9 procent). Der ses derimod kun lav tilslutning blandt sundheds- og plejepersonale (27,8 procent) og blandt børn i alderen 2-6 år (28,4 procent). 

 

Fakta

WHO anbefaler, at influenzavaccinerne anvendt i 2021/2022 har følgende antigenindhold:

  • A/Victoria/2570/2019 (H1N1)pdm09-lignende virus
  • A/Cambodia/e0826360/2020 (H3N2)-lignende virus
  • B/Washington/02/2019-lignende virus (Victoria linjen)
  • B/Phuket/3073/2013-lignende virus (Yamagata linjen)

I år anvendes i Danmark tre inaktiverede influenzavacciner, som alle er 4-valente og sammensæt efter WHO’s anbefalinger.

 

Fakta

Influenza A

Influenza A er den mest skadelige type influenza. Den hører naturligt hjemme hos vildfugle og visse pattedyr, som f.eks. grise, som betyder, at dyrene normalt ikke bliver syge eller dør af infektionen.

Influenza A-slægten omfatter adskillige grupper af virus, med navne som H1N1, H2N3, H5N1 m.m. Der findes flere tusinde forskellige 'underarter' af influenza A.

Den Spanske Syge blev f.eks. forårsaget af én udgave af H1N1. Den seneste influenza-pandemi var den forholdsvis milde pandemi i 2009, hvor et nyopstået AH1N1 dannet af gener fra tre forskellige svineinfluenza spredte sig hos mennesker. Sammenlignet med sæsoninfluenza forløber en pandemi typisk uden for den forventede influenzasæson, kommer i flere bølger og rammer overvejende yngre aldersgrupper, der ikke allerede er immune.

Influenza B

Influenza B inficerer kun mennesker og sæler. Man kender ikke til pandemier forårsaget af influenza-B-virus.

Influenza C

Influenza C har som B'eren ikke forårsaget nogen kendte pandemier, men kun små lokale epidemier. Den inficerer mennesker og grise.

 

Fakta

Selvom sæsoninfluenza vender tilbage hver vinter, bliver man ikke syg hvert år. Undersøgelser viser, at voksne over 30 år typisk kun rammes af sengekrævende influenza sygdom ca. hvert 5. år, hvorimod børn typisk rammes oftere. Det er i høj grad smitte blandt børn, der holder smitten i gang.

Ind i mellem forårsager et helt nyt influenzavirus en pandemi. Dette kan have alvorlige konsekvenser, da størstedelen af befolkningen vil være modtagelige. Den alvorligste og mest omfangsrige pandemi var "den spanske syge" i 1917-18, hvor influenza AH1N1 var et nyt influenzavirus, der sandsynligvis blev overført fra fugle og ramte unge mennesker særligt hårdt.

Kilde: SSI