Skip to main content


Influenzasmitten stiger - måske tegn på forsinket influenza-sæson

Mens covid-19-smitten falder, er influenzasmitten til gengæld begyndt at stige i Danmark. Det gælder særligt i Hovedstadsområdet og på Fyn.

Frem til uge 6 var positivprocenten mht. influenza helt nede på mellem 0,5-1 procent. I uge 7 steg den imidlertid til 1,6 procent. Tallet blev fordoblet til 3,3 procent i uge 8 og er senest blevet fordoblet igen i uge 9 til 7,8 procent.

Samtidig er incidensen vokset fra 0,6 i uge 4 til 8,2 tilfælde pr. 100.000 indbyggere i uge 9, og antallet af nyindlagte er i samme periode steget markant.

”Antallet af smittede og nyindlagte med influenza stiger fra uge til uge i øjeblikket. Der er tale om influenza A, og de seneste ugers stigning kan tyde på, at vi er i gang med starten på en forsinket influenzasæson”, siger afdelingslæge Rebecca Legarth fra SSI.

Normalt ville influenzasæssonen være begyndt for over to måneder siden.

Antallet af influenzasmittede ligger dog fortsat langt under niveauet fra de store influenzasæsoner 2017/18 og 2018/19.

Ifølge Statens Serum Instituts vaccine-dashboard er der blevet påvist smitte med influenza hos 1.748 personer, heraf 1.682 med influenza A og 66 med influenza B. Der findes overordnet tre influenza-typer A, B og C. Type A er den hyppigste og alvorligste med kraftige symptomer. De smittede er fundet på baggrund af en usædvanlig høj influenzatestaktivitet i denne sæson. Indtil uge 8 er mere end 143.000 personer blevet testet for influenza, hvilket er væsentlig flere end normalt. 

Smitteforekomsten har for få uger siden været højest blandt børn under to år, men det billede ændres lige nu. I de seneste uger er smitten steget mest hos 7-14-årige, 15-44 årige og hos ældre over 85 år. 

Geografisk set har særligt hovedstadsområdet haft stigende smitte i de seneste uger, derudover ses tegn på stigende smitte på bl.a. Fyn.

Ifølge Statens Seruminstituts nyhedsbrev om influenza, havde der indtil 3. marts i sæsonen 2021-/22 været 183 indlæggelser med influenza i denne sæson, men med en tydelig stigning i hovedstadsområdet. Der havde frem til 3. marts været i alt syv registrerede influenzarelaterede dødsfald i hele sæsonen.

Mere end 1,7 million personer er blevet influenzavaccineret i denne sæson, svarende til 29,1 procent af den danske befolkning. Rekord høj vaccinationstilslutning er opnået blandt beboere på plejehjem (83,5 procent) og personer i aldersgrupperne +82 år (80,7 procent) og 65-81 år (77,8 procent). Der ses derimod kun lav tilslutning blandt sundheds- og plejepersonale (28,3 procent) og blandt børn i alderen 2-6 år (28,4 procent). 

 

 

 

Kilde: SSI

 

Fakta

WHO anbefaler, at influenzavaccinerne anvendt i 2021/2022 har følgende antigenindhold:

  • A/Victoria/2570/2019 (H1N1)pdm09-lignende virus
  • A/Cambodia/e0826360/2020 (H3N2)-lignende virus
  • B/Washington/02/2019-lignende virus (Victoria linjen)
  • B/Phuket/3073/2013-lignende virus (Yamagata linjen)

I år anvendes i Danmark tre inaktiverede influenzavacciner, som alle er 4-valente og sammensæt efter WHO’s anbefalinger.

 

Fakta

Influenza A

Influenza A er den mest skadelige type influenza. Den hører naturligt hjemme hos vildfugle og visse pattedyr, som f.eks. grise, som betyder, at dyrene normalt ikke bliver syge eller dør af infektionen.

Influenza A-slægten omfatter adskillige grupper af virus, med navne som H1N1, H2N3, H5N1 m.m. Der findes flere tusinde forskellige 'underarter' af influenza A.

Den Spanske Syge blev f.eks. forårsaget af én udgave af H1N1. Den seneste influenza-pandemi var den forholdsvis milde pandemi i 2009, hvor et nyopstået AH1N1 dannet af gener fra tre forskellige svineinfluenza spredte sig hos mennesker. Sammenlignet med sæsoninfluenza forløber en pandemi typisk uden for den forventede influenzasæson, kommer i flere bølger og rammer overvejende yngre aldersgrupper, der ikke allerede er immune.

Influenza B

Influenza B inficerer kun mennesker og sæler. Man kender ikke til pandemier forårsaget af influenza-B-virus.

Influenza C

Influenza C har som B'eren ikke forårsaget nogen kendte pandemier, men kun små lokale epidemier. Den inficerer mennesker og grise.

 

Fakta

Selvom sæsoninfluenza vender tilbage hver vinter, bliver man ikke syg hvert år. Undersøgelser viser, at voksne over 30 år typisk kun rammes af sengekrævende influenza sygdom ca. hvert 5. år, hvorimod børn typisk rammes oftere. Det er i høj grad smitte blandt børn, der holder smitten i gang.

Ind i mellem forårsager et helt nyt influenzavirus en pandemi. Dette kan have alvorlige konsekvenser, da størstedelen af befolkningen vil være modtagelige. Den alvorligste og mest omfangsrige pandemi var "den spanske syge" i 1917-18, hvor influenza AH1N1 var et nyt influenzavirus, der sandsynligvis blev overført fra fugle og ramte unge mennesker særligt hårdt.

Kilde: SSI