"Regeringen har givet regionerne håndslag på, at der vil være de nødvendige midler til at komme i mål," siger sundhedsminister Magnus Heunicke.
Regering og regioner i aftale: Behandlings-pukkel skal afvikles i år
Behandlingsefterslæbet i sundhedsvæsenet skal afvikles i løbet af 2022, så patienterne ikke oplever længere ventetid end normalt.
Sådan lyder ambitionen i en ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner.
For mange patienter med ekstremt smertefulde tilstande som eksempelvis diskusprolaps tordner ventetiden i øjeblikket i vejret. Og ved udgangen af februar vil 100.000 danskere have fået udskudt deres operation, fordi dele af den planlagte og ikke-tidskritiske aktivitet i sygehusvæsenet er blevet udskudt på grund af corona-epidemien og sygeplejerskekonflikten.
Med den nye aftale er regeringen og Danske Regioner enige om ambitionen om, at efterslæbet afvikles i løbet af 2022. Det sker ved, at staten betaler ved kasse 1, når der skal betales for overarbejde på de offentlige sygehuse og ved behandling på privathospitaler.
Hvor meget, der skal sættes af, er der ikke sat tal på. Torsdag gik Venstre ud med et forslag om at afsætte en milliard kroner i en ny hjælpepakke, men med den nye aftale er der nærmere tale om en carte blanche-check fra regeringen.
"Bag en udskudt operation er der et menneske, hvis livskvalitet afhænger af behandling. Uanset om behandlingen er tidskritisk eller ej. Med vores aftale sætter vi en fælles ambition om at afvikle behandlingsefterslæbet inden udgangen af 2022. Afviklingen vil vi følge helt tæt sammen med Danske Regioner. Der er fortsat et øget pres på vores sundhedsvæsen med covid-indlæggelser, og det her er en stor opgave for medarbejderne, som samtidig fortsat varetager de mange andre opgaver i sundhedsvæsnet. Derfor har regeringen givet regionerne håndslag på, at der vil være de nødvendige midler til at komme i mål," siger sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc).
Regionerne risikerer nu mere personaleflugt på grund af arbejdspres, og formand for Danske Regioner Stephanie Lose erkender da også, at det ikke bliver nogen nem opgave.
"På hospitalerne er man mange steder underdrejet af flere års corona-pres, træthed efter sygeplejerskestrejke og stor smittespredning blandt medarbejderne. Derfor er det også afgørende for mig og for regionerne, at medarbejderne kan se sig selv i det, der skal ske, herunder i vilkårene for at bidrage til at nedbringe ventelisterne," siger hun.
Regionerne skal samarbejde på tværs af landet, så kapaciteten i hele landet udnyttes bedst muligt, og så der ikke opstår markante landsdækkende forskelle i ventetider. For nogle patienter vil forskellene dog betyde, at der kan blive behov for at transportere sig længere for at opnå kortere ventetid.
Sundhedsministeren, regionsformænd for alle regioner og Danske Regioner vil løbende drøfte status på afviklingen af behandlingsefterslæbet blandt andet med afsæt i en skriftlig status hvert kvartal fra regionerne. Her vil behandlingen af patienter med blandt andet kræft og hjerteproblemer også blive fulgt. Der nedsættes samtidig en task force, som drøfter status månedligt.
Et notat fra Sundhedsministeriet viser, at det skønnes, at ca. 65 pct. af behandlingsefterslæbet vedrører patienter med lidelser inden for følgende områder: Bevægelsesapparat (muskler, knogler og led), hud samt fordøjelsesproblemer. Det kan for eksempel være knæ- og hofteoperationer, navlebrok samt fjernelse af overskydende hud efter vægttab.
Lægeforeningen mener, at der ikke må skabes urealistiske forventninger hos patienterne om at komme meget hurtigt til.
"Det er vi for få og for pressede til. Og det er helt nødvendigt at undgå yderligere nedslidning,” siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
"Der er et uoverstigeligt behov for at sikre, at sundhedsvæsenet får bedre kapacitet både nu og her, men også i de mange år, der kommer. For sundhedsvæsenet var presset af overbelægning, underbemanding og generel personalemangel længe før coronaepidemien. Det er en bunden opgave for en regering at sørge for en langvarig løsning på det problem,” siger hun.
Ændring i forventede ventetider fra primo 2020 til primo 2022 for operationer med længste ventetider
- Plastikoperation på næsen: 38 uger
- Sterilisation, kvinder: 35 uger
- Prostata: 26 uger
- Nyresten, knusning: 23 uger
- Diskusprolaps i halsrygsøjlen: 16 uger
- Galdesten: 15 uger
- Åben operation på skulderens led: 15 uger
- Diskusprolaps: 14 uger
- Fjernelse af polypper: 14 uger
- Bugvægsbrok: 13 uger
- Lårbrok: 13 uger
- Navlebrok: 13 uger
- Kunstig hofte: 13 uger
- Kunstigt knæ: 13 uger
- Lyskebrok: 13 uger
Kilde: Sundhedsministeriet