Skip to main content


Knap hver femte demensramte får fortsat kritiseret medicin

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at omkring hver femte demensramte person på over 65 år fik antipsykotisk medicin i løbet af 2020.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det sker på trods af en politisk målsætning fra 2016 om, at forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens skulle nedbringes med 50 pct. frem mod år 2025. Målsætningen var en del af en national demenshandlingsplan 2025, som blev indgået mellem den daværende VLAK-regering samt SF, Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Baggrunden for handlingsplanen var bl.a., at næsten hver femte demensramte fik antipsykotisk medicin trods ringe dokumenteret effekt og alvorlige bivirkninger som død, sløvhed, blodpropper, hjerteforstyrrelser og gangbesvær. Men andelen er altså ikke gået ned i de fem år, der er gået. 

Gunhild Waldemar, der er overlæge, klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, vurderer, at tallet er alt for højt.

»For det første er der meget begrænset dokumentation af effekten, selv om det har en effekt hos nogle få. For det andet ved vi, at særligt ældre mennesker med demens er mere følsomme over for bivirkninger af medicinen. Der er øget risiko for blodpropper, at man bliver sløv, at man får gangbesvær og falder, samt øget risiko for død«, siger hun til Jyllands-Posten.

Videnscenteret har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at demente over 65 år, der får antipsykotisk medicin, kan have op til 35 procent højere risiko for at dø af det.