Passiv rygning skyld i hvert 14. brystkræfttilfælde hos ikke-rygende kvinder

Kvinder, der har været udsat for passiv rygning fra forældrene, mens de voksede op, har 11 procent øget risiko for at få brystkræft som voksne.

Det viser et studie fra UiT The Arctic University of Norway, som er publiceret i International Journal of Epidemiology, og som omfatter norske kvinder, der som en del af deres svar i undersøgelsen "Kvinder og Kræft" havde udtalt, at de aldrig havde røget selv. I alt 45.923 kvinder født i perioden 1929-1957 deltog i undersøgelsen. To tredjedele af dem havde været udsat for passiv rygning i barndommen.

I løbet af 27 år blev 2.185 af kvinderne diagnosticeret med brystkræft. 1.493 af de kvinder, der fik brystkræft, havde været udsat for passiv rygning af deres forældre i barndommen. 692 tilfælde af brystkræft forekom blandt deltagere, der svarede, at de ikke havde været udsat for passiv rygning. Forskerne justerede deres analyser for alder og andre risikofaktorer for brystkræft, såsom antal børn, alder ved første fødsel og højt BMI, så kvinderne kunne sammenlignes direkte. De justerede også for arvelig risiko for brystkræft.

Forskerne konkluderer, at det tyder på, at 1 ud af 14 brystkræfttilfælde blandt ikke-rygende kvinder kunne have været undgået, hvis de ikke som børn havde været udsat for passiv rygning fra forældrene. 

Langt de fleste kvinder, der fik brystkræft, var mellem 45 og 79 år, da de fik diagnosen. Dem, der havde været udsat for passiv rygning fra deres forældre, var i gennemsnit lidt over 61 år, da de fik diagnosen.

Grunden til, at cigaretrøg i luften så mange år tilbage kan forårsage brystkræft så meget senere er, at brystvævet er meget følsomt over for at blive udsat for kræftfremkaldende stoffer, før en kvinde har fået sit første barn, påpeger forskerne bag undersøgelsen. De mener, at deres resultater understøtter betydningen af ​​Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rammekonvention om tobakskontrol, der omhandler beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg.