ESC: Livsstilsændringer og korrekt medicinering kan nedsætte risikoen for et andet hjerteanfald inden for et år og forlænge tiden uden kardiovaskulære tilfælde i op til syv år blandt hjertepatienter. 

Det viser resultater fra et studie (abstract #85302) præsenteret på dette års virtuelle ESC-kongres. 

Det hollandske studie bestod af data fra 3.230 patienter, der havde haft et hjerteanfald, fået indopereret en stent eller fået en bypass-operation, hvor gennemsnitsalderen var 61 år, og 24 procent var kvinder. 

“Vores analyse tyder på, at risikoen for en anden kardiovaskulær begivenhed i gennemsnit kan halveres, hvis livsstilsændringer og medicin bliver anvendt eller intensiveret. For individuelle patienter kan dette i gennemsnit svare til 7,5 år uden kardiovaskulære hændelser,” siger Tinka Van Trier fra Amsterdam University Medical Center.

Fortsatte med at ryge

Forskerne anvendte SMART-REACH-modellen og inkorporerede behandlingsmål som: Rygestop, antitrombotiske midler, lipidsænkende midler, blodtryk under 120 mmHg samt brug af SGLT-2 hæmmere og GLP-1 medicin til diabetikere.

I gennemsnitlig et år efter patienternes kardiovaskulære hændelse fortsatte næsten hver tredje med at ryge, 79 procent var overvægtige, og 45 procent rapporterede utilstrækkelig fysisk aktivitet. Blot to procent nåede behandlingsmål for blodtryk, LDL-kolesterol og glukoseniveauer, hvor 40 procent havde forhøjet blodtryk og 65 procent havde for højt kolesterolniveau. Derudover var brugen af forebyggende medicin almindelig, hvor de fleste tog antitrombotisk medicin (87 procent), lipidsænkende lægemidler (85 procent), og blodtrykssænkende lægemidler (86 procent).

Den gennemsnitlige risiko for en tilbageværende kardiovaskulær hændelse i løbet af deres liv var 54 procent. Hvis behandlingen af ​​patienterne i studiet blev optimeret til at opfylde alle behandlingsmål, ville risikoen i gennemsnit falde til 21 procent.

Tidligere studier har vist, at størstedelen af risikoen for hjertekarsygdomme kan nedsættes ved at ændre på faktorer som blandt andet rygning, kost, motion, blodtryk og diabetes, men den fulde effekt af livsstilsændringerne opnås dog sjældent - selv i programmer, der har til formål at hjælpe patienter med at forbedre deres livsstil og optimere deres medicin.