Når indlagte kræftpatienter får hjælp med ernæringen, falder deres risiko for at dø

Individualiseret ernæringsstøtte reducerer kræftpatienters risiko for død og forbedrer deres funktion og livskvalitet, sammenlignet med standard hospitalskost. Det viser undersøgelse.

I undersøgelsen, som er publiceret i Annals of Oncology, har schweiziske forskere sammenlignet protokolstyret individualiseret ernæringsstøtte (interventionsgruppe) med standard hospitalskost (kontrolgruppe) med hensyn til dødelighed ved 30 dage og andre kliniske resultater.

Studiet har haft deltagelse af i alt 506 hospitalsindlagte patienter med ernæringsmæssig risiko. Patienterne havde enten lungekræft (113 patienter), gastrointestinale tumorer (84 patienter), blodkræft (108 patienter) eller andre typer kræft (201 patienter). Patienternes ernæringsmæssige risiko viste sig at være en uafhængig forudsigelse for dødelighed over 180 dage.

I løbet af den 30-dages opfølgningsperiode døde 50 patienter (19,9 procent) i kontrolgruppen sammenlignet med 36 (14,1 procent) i interventionsgruppen. Ernæringsstøtten forbedrede også funktionelle resultater og livskvalitetsmål signifikant.

Underernæring rammer omkring 30 procent af patienter med solide tumorer og blodkræftsygdomme. Underernæring er forbundet med højere dødelighed, nedsat funktionsstatus og længere hospitalsophold. Flere faktorer sætter kræftpatienter i høj risiko for underernæring, herunder tumorafledt cytokinfrigivelse, der forårsager tab af appetit og anoreksi, og bivirkninger af kræftbehandling, der forstyrrer appetitten og normal madindtagelse.

Når kræftpatienter indlægges på hospitalet, har de høj risiko for yderligere forringelse af ernæringsstatus, bl.a. på grund af faste forud for diagnostiske undersøgelser og behandlingsbivirkninger. Der anbefales forskellige screeningsværktøjer, herunder screening af den ernæringsmæssige risici. Forfatterne bag det nye studie skriver dog i studiets abstract, at der er relativt få beviser for denne anbefaling, når det handler om ​​indlagte kræftpatienter.

Mens nogle undersøgelser af patienter med tarmkræft har forbundet ernæringsstøtte med forbedrede resultater, har andre undersøgelser ikke fremlagt beviser til fordel for det. Hvorvidt underernæring faktisk er en modificerbar risikofaktor og forbedres ved ernæringsinterventioner, er derfor blevet sat i tvivl.

Forskerteamet bag EFFORT-studiet konkluderer, at ernæringsrisikoen hos patienter med kræft er en uafhængig prognostisk indikator for seks måneders dødelighed. Undersøgelsen understøtter screening af underernæring ved indlæggelse på hospitalet efterfulgt af en individualiseret ernæringsstøttestrategi i denne sårbare patientpopulation. Forskerne påpeger desuden, at dataene styrker evidensen til fordel for inkludering af ernæringsmæssig behandling i den multiprofessionelle og tværfaglige behandling af kræftpatienter og i relevante retningslinjer.