”Det er ny og betydningsfuld viden, for efter luftvejsinfektion er urinvejsinfektion den næst-hyppigste infektionsårsag til at søge læge,” siger professor Henrik Westh.
Forskning: Blærebetændelse kan komme fra svinekød
En bestemt bakterie fundet i kød kan føre til blærebetændelse. International forskning med Amager og Hvidovre Hospital som central aktør har sporet bakterien på et slagteri.
En bestemt bakterie, Staphylococcus saprophyticus, er hovedårsag til urinvejsinfektion hos især yngre kvinder. Nu har et internationalt forskerhold med base i både Portugal, Spanien, Polen og på Amager og Hvidovre Hospital afdækket, at den kan spredes fra svinekødproduktion og vores fødevarer.
”Det er ny og betydningsfuld viden, for efter luftvejsinfektion er urinvejsinfektion den næst-hyppigste infektionsårsag til at søge læge,” siger professor Henrik Westh fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AMH, som er blandt ophavsmændene til den nye forskning. Deres forskning er lige blevet publiceret i tidsskriftet Emerging Infectious Diseases. S
Studiet viser, at S. saprophyticus fundet i et slagteri i Lissabon (på udstyr og i kød) var meget lig den udgave af bakterien, der via forbrugerens mad ender i vores mave-tarm-kanal og herfra inficerer blæren. Fund af bakterier i et slagteri i Lissabon kan sagtens have betydning for os som danske forbrugere i en globaliseret verden, også fordi beslægtede bakterier blev fundet som årsag til urinvejsinfektion i alle undersøgelsens fire lande.
Denne viden og forståelse af smitteveje via fødevarer kan på sigt bidrage til at forebygge blærebetændelse og de tusindvis af sygedage, denne sygdom medfører hos især yngre kvinder.
Henrik Westh nævner tilberedning af mad som en faktor, hvor man som enkeltperson kan gøre en forskel.
”Hvis man får en sådan bakterie fra spækbrættet og ned i sin salat, vil den næppe have været tilberedt ved en temperatur, hvor den bliver slået ihjel,” siger han. Studier af denne art kan således også tjene som en påmindelse om, at ens kødvarer skal varmes godt igennem.
Betændelse i underlivet bliver ofte behandlet med antibiotika. For at undgå resistens i fremtiden – dvs. det frygtede scenarie, hvor antibiotika ikke længere har en effekt på betændelser – er det centralt med forskning, der via forebyggelse kan nedsætte forbruget af antibiotika. Jo mindre antibiotika, vi bruger, jo sværere får bakterierne ved at udvikle resistens.
Påvirker mere end 150 millioner kvinder globalt og er både en byrde for samfundsøkonomien og, i de komplicerede tilfælde, for hospitaler verden over.
Kvinder er mest udsatte for urinvejsinfektion af anatomiske årsager. Bakterier i mave-tarm-kanalen har kortere vej til skeden, hvorfra de spreder sig til blæren, og den næst-hyppigste årsag til, at yngre kvinder i Danmark får udskrevet antibiotika er urinvejsinfektion.