Hyppigere anafylaktisk chok ved covid-19-vaccination

Covid-19 vaccinationen ser ud til at udløse allergiske reaktioner lidt oftere end andre vacciner og i takt med, at vaccinationsindsatsen mod covid-19 intensiveres, vil vi både i Danmark og i udlandet derfor også opleve flere allergiske reaktioner.

Herunder også flere tilfælde af anafylaktisk chok, fastslår den danske infektionsmediciner Carsten Schade Larsen.

Der findes nu tre, godkendte effektive vacciner mod covid-19, og der har ikke været rapporteret om alvorlige allergiske rektioner i de kliniske forsøg – men efter påbegyndt real-life-vaccination er der rapporteret om alvorlige allergiske reaktioner herunder også anafylaktisk chok i en grad, som det ikke har været tilfældet med andre vacciner. Der er 11 tilfælde per million i forhold til 1 per million ved andre vacciner.

På trods af de forskellige akutte og forsinkede allergiske ’real-life’-reaktioner beskrevet efter, at man er påbegyndt vaccination med mRNA covid-19-vaccinen (Pfizer/BioNTech eller Moderna), er den eneste årsag til ikke at få vaccinen, at patienten har en historie af allergiske reaktioner over for en ingrediens i mRNA covid-19 vaccinen eller en akut allergisk reaktion inden for fire timer efter den første dosis af vaccinen (man skal have to doser).

I et studie præsenteret ved en session på American Academy of Asthma, Allergy & Immunology’s (AAAI) virtuelle årsmøde gennemgår amerikanske forskere data for effektivitet og sikkerhed og epidemiologien bag de allergiske reaktioner på covid-19-vaccinen, ligesom de søger at fastlægge og teste for den mulige sammenhæng mellem indholdsstofferne polyethylene glycol og polysorbater og de fremkaldte allergiske reaktioner. Dette med henblik på at tilbyde allergikere og læger nogle konkrete værktøjer, som kan sikre tryghed under en mere udbredt vaccinationsindsats.

En per en million

Ifølge Carsten Schade Larsen, som er overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Aarhus Universitet, så er den normale rate for anafylaktisk chok ved vaccinationer en per en million og set i forhold til det, så er raten ganske rigtigt højere ved vaccination mod covid-19, bekræfter han – men han mener heller ikke, at det er hverken uventet, voldsomt eller overraskende:

”Eksempelvis Pfizer vaccinerede i deres kliniske forsøg kun 40.000 mennesker, inden de frigav vaccinen, og derfor var der ingen tilfælde af anafylaktisk chok i det kliniske studie. Ved brug af vaccinen i USA er det observeret, at raten for anafylaktisk chok ved vaccination med Pfizers covid-19-vaccine er 1 til 100.000.”

mRNA vaccinerne fra PfizerBioNTech og Moderna indeholder nanolipidpartiklerne bestående af blandt andet macrogoler/polyethylene glycol og polysorbat, som kan fremkalde allergiske reaktioner herunder anafylaktisk shock. Macrogoler anvendes i en række medicinpræparater. Man må altså ikke tidligere have udvist allergi overfor de to stoffer, hvis man skal vaccineres med disse vacciner, pointerer Carsten Schade Larsen, som også påpeger, at det derudover er vanskeligt at opstille kriterier for, hvornår man bør vælge ikke at vaccinere en patient:

”Noget, som medarbejderne i vaccinations-klinikkerne efterlyser, er netop sådanne kriterier. Men indtil videre er det en vanskelig øvelse at præcisere i hvilke tilfælde, man ikke bør vaccinere, og i det hele taget er det vanskeligt at fastlægge sådanne kriterier på forhånd.”

Ét er dog helt sikkert, mener Carsten Schade Larsen:

”Vi vil i den kommende tid vaccinere helt op til 400.000 mennesker om dagen i Danmark. Derfor kommer vi også til at se flere allergiske reaktioner end hidtil, herunder også anafylaktisk shock. Vi vil dog ved alvorlige allergiske reaktioner og ved anafylaktisk chock inden for fire timer efter, at vaccinationen er givet, teste for, hvorvidt der også rent faktisk er tale om en egentlig allergisk reaktion.”

Forskerene bag studiet præsenteret på AAAAI opfordrer vaccinations-klinikkerne til:

• At anerkende risikoen for anafylaktisk shock, men også at være bevidste om, at der eksisterer en differential diagnose.
• Omhyggeligt at registrere tegn og mulige allergiske fund ved fysisk undersøgelse (hud, lunger og svælg.) At tage fotos af allergiske reaktioner på huden opfordres der også til.
• At tage en blodprøve for at måle mastcelle tryptase indenfor fire timer efter en anafylaktisk episode.
• At viderehenvise patienter til udredning fremfor at stemple dem som ’allergikere’.
• Såfremt, der opstår en allergisk reaktion efter første vaccine-dosis, råder forskerne bag studiet til, at man opvejer risici ved at give anden dosis mod risikoen ved ikke at være fuldt vaccineret.

I Danmark er der et beredskab på vaccinationsstederne til at behandle en eventuel episode med anafylaktisk shock med det samme.

Status i Danmark pr. 23. februar

Pfizer/BioNTech: 

277.963 har påbegyndt vaccination
174.629 er færdigvaccineret 

Antal modtagne indberetninger om formodede bivirkninger: 6.782

Antal behandlede indberetninger om formodede bivirkninger: 1.203

Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at der i 22 tilfælde er tale om egentlige anafylaktiske reaktioner. 17 tilfælde af anafylaksi opstod efter 1. vaccination, og 5 tilfælde opstod efter 2. vaccination.

Moderna: 

12.833 har påbegyndt vaccination
2.000 er færdigvaccineret 

Antal modtagne indberetninger om formodede bivirkninger: 96

Antal behandlede indberetninger om formodede bivirkninger: 26

Lægemiddelstyrelsen har modtaget og vurderet 1 indberetning om anafylaksi efter 1. vaccination. 

AstraZeneca: 

43.612 har påbegyndt vaccination
0 er færdigvaccineret 

Antal modtagne indberetninger om formodede bivirkninger: 5.199

Antal behandlede indberetninger om formodede bivirkninger: 201 

Det fremgår ikke, at Lægemiddelstyrelsen har vurderet tilfælde af egentlige anafylaktiske reaktioner. 

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Hvad er anafylaktisk shock?

Det er den stærkeste allergi-reaktion, man kan opleve, efter at være blevet udsat for noget, som man er allergisk overfor. Denne voldsomme reaktion sker ved, at det stof, man reagerer mod, bindes til og ødelægger en type celler i kroppen kaldet mastceller. De ødelagte mastceller frigiver en række stoffer, som giver den kraftige reaktion.

Symptomerne på allergisk shock er:

• Hud og slimhinder hæver op
• Der samler sig væske under huden, rundt om øjnene og andre steder
• Der kan også ses en rødme af huden
• Eftersom blodkarrene udvider sig, og væske siver væk fra blodbanen, kan blodtrykket falde kraftigt

Når slimhinderne hæver, kan de føre til, at luftvejene bliver snævre. Både svigtende blodomløb og snævre luftveje kan medføre, at man får problemer med at trække vejret og oplever en kvælningsfornemmelse.

Anfaldene udvikler sig som regel hurtigt. Det vil sige, at det som regel kun tager få minutter, fra man har været i kontakt med det udløsende stof, til reaktionen kommer. Men tiden kan variere fra sekunder og helt op til en time.

Kilde: Sundhed.dk

Så langt er landene kommet med vaccinering

Seneste opdatering tirsdag 29. juni, kl. 20.54. OBS. Opdateres ikke fra og med 30. juni

KALEND