Strøm til rygmarven skal få parkinsonpatienter på benene igen

Ved at indoperere en lille elektrode uden på rygmarven håber forskerne fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, at de kan få gangbesværede patienter med Parkinsons sygdom på fode igen.

Mange patienter med Parkinsons sygdom lider også af gangbesvær. Som sygdommen skrider frem, bliver symptomerne alvorligere og kan forværre gangproblemerne og øge risikoen for faldulykker. Når den medicinske behandling svigter, er der ikke meget, lægerne kan gøre for de patienterne.

Med en bevilling på godt seks millioner kroner har Danmarks Frie Forskningsfond for alvor sparket gang i afprøvningen af en ny behandling, der skal hjælpe parkinsonpatienterne, som lider af gangbesvær, til at kunne gå bedre.

"Som det er nu, har vi faktisk ikke noget godt tilbud til patienter med Parkinsons, der lider af gangbesvær. De foreløbige resultater viser, at anlæggelse af en elektrode tæt op ad rygmarven kan virke, og det har vi nu fået mulighed for at undersøge nærmere," siger Jens Christian H. Sørensen, der er overlæge på afdeling for Hjerne & Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Behandlingen foregår ved, at Jens Christian H. Sørensen sammen med et hold kolleger ved et mindre indgreb opererer en elektrode ind ved lænderyggen på patienten. Elektroden forbindes til rygmarven og kan tilkobles en lille pacemaker som placeres under huden i lænderyggen. Pacemakeren sender gennem elektroden en mild elektrisk strøm til nervefibrene i rygmarven. Behandlingen bruges på nuværende tidspunkt mod svær kronisk smerte, men håbet er, at den i fremtiden også kan gøre livet lettere for parkinsonpatienter med gangbesvær.

Det danske forskerteam er nogle af de første i verden til at forsøge sig med den her type af behandling. Men de nøjes ikke med at teste, om behandlingen virker. For oveni operation og elektriske impulser kommer en meget grundig undersøgelse af patienterne, hvor forskerne skanner deres hjerner både før og efter behandlingen.

"Ved hjælp af PET-skanninger kan vi se, hvilke områder i hjernen, der fungerer dårligt, og samtidig kan vi se på billederne, om vi med en operation kan afhjælpe den tabte funktion fra de skadede områder i hjernen. Endelig kan vi også se på billederne, hvilke skader i hjernen, der reagerer bedst på behandlingen. Det vil hjælpe os til at kunne identificere de patienter, som vil have mest gavn af behandlingen," siger Nicola Pavese, der er professor i PET-billeddannelse på Institut for Klinisk Medicin ved AU og tilknyttet Nuklearmedicin og PET på AUH.

Hvis forskerne har succes med deres behandling, vil det ikke bare danne dokumentation for, at det virker at indoperere en elektrode og pacemaker – på sigt vil projektet nemlig kunne resultere i endnu bedre behandlinger og måske helt overflødiggøre behovet for operation.

"Hvis det lykkes os at forstå, hvordan behandlingen påvirker hjernen, kan vi måske blive i stand til at udvikle endnu bedre behandlinger eller medicin, så vi ikke behøver operere," siger Nicola Pavese.