Skip to main content


"Vi vil gerne være på forkant, så vi kan reagere hurtigt, hvis der opstår mangel på personale på et eller flere af vores hospitaler eller i vores sociale tilbud," siger Pernille Blach Hansen.

Tusinder af studerende og pensionister melder sig i corona-kampen

Region Midtjylland oprettede som den første region fredag en "corona-jobbank", hvor studerende, ledige og pensionerede inden for sundhedsfagene og ledige eller pensionerede pædagoger kan melde sig som assistance i forbindelse med ny coronavirus. 

Andre danske regioner har i de seneste dage lavet tilsvarende løsninger.  Og tusinder af frivillige har meldt sig.

"Vi forudser, at vi får brug for ekstra sundhedsfaglig og pædagogisk arbejdskraft i forbindelse med den aktuelle situation med ny coronavirus. Derfor vil vi gerne opfordre alle med en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund til at overveje, om de kan hjælpe til på vores hospitaler eller vores sociale tilbud i denne ganske særlige situation," siger regionsdirektør i Region Midtjylland,  Pernille Blach Hansen.

Pernille Blach Hansen understreger, at interesserede ikke skal melde sig på de enkelte hospitaler, men i stedet lade sig registrere som interesseret på hjemmesiden www.assistance.rm.dk, hvorefter man vil blive kontaktet.

"Vi kender ikke på forhånd antallet af ledige hænder, som vi kan få brug for, for situationen udvikler sig hele tiden. Men vi vil gerne være på forkant, så vi kan reagere hurtigt, hvis der opstår mangel på personale på et eller flere af vores hospitaler eller i vores sociale tilbud," siger Pernille Blach Hansen.

I de andre regioner tegner antallet af tilmeldte, der ønsker at hjælpe, også til at blive meget højt. 

"Utrolig mange nordjyder har allerede henvendt sig for at tilbyde deres hjælp. Nu opretter vi én samlet indgang, så alle der ønsker at hjælpe, ved hvor de skal henvende sig," siger Mariane Therkelsen, der er direktør for Mennesker og Organisation i Region Nordjylland.

 

De fem regionale corona-jobbanker (links):

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Regioner Nordjylland

corona