Karantæne for coronavirus kan have psykiske konsekvenser for både hospitalsansatte og borgere

De seneste uger er såvel hospitalsansatte og borgere blevet sendt i karantæne på grund af coronavirus. Det kan have psykiske konsekvenser for dem, også på længere sigt.

Hvordan disse mange mennesker egentlig har det i deres isolation, tales der ikke meget om, men at blive sendt i karantæne kan have psykiske konsekvenser i form af blandt andet vrede, forvirring og post-traumatiske symptomer. Især hospitalsansatte kan rammes hårdt ifølge et nyt britisk review offentliggjort i The Lancet i forbindelse med det globale udbrud af coronavirus.

I følge reviewet, som har læge Samantha K. Brooks, ph.d. ved Kings College i London som førsteforfatter, så lider karantæneramte mennesker typisk under angst for infektioner, angst, frustration, kedsomhed, mangel på fornødenheder, utilstrækkelig information, økonomiske tab og stigmatisering. Flere studier konstaterer desuden langvarige effekter af karantæneopholdet:

”Lidelserne kan dog i et vist omfang afbødes af myndighederne, hvis den internerede er velinformeret om regler, opholdets længde er klart fastlagt, meningen hermed er tydelig, og den internerede får hjælp til at fremskaffe alle fornødenheder. Og endelig hjælper det den karantæneramte, hvis sundhedsvæsnet i hele samfundet understreger det altruistiske aspekt ved at gå i karantæne”, skriver Samantha K. Brooks.

Ordet karantæne blev først brugt i Venedig, Italien i 1127 i forbindelse med spedalskhed. I nyere tid er karantæner anvendt i områder i Kina og Canada under 2003-udbruddet af svær akut åndedrætssyndrom (SARS), mens hele landsbyer i mange vestafrikanske lande blev sat i karantæne under Ebola-udbruddet i 2014. Men senest altså i Kina og andre lande i år som foranstaltning overfor coronasmitte.

Karantæners ikke sjældent dramatiske effekter på de isolerede skyldes ifølge studiet især bl.a. adskillelse fra kære, tab af frihed, usikkerhed omkring sygdomsstatus og kedsomhed som kan føre til psykisk ustabilitet. Selvmord er rapporteret skriver forskerne, som har gennemfået i alt 3166 studier, hvoraf de har udvalgt 24 studier der blandt andet er baseret på undersøgelser udført på tværs af ti lande i forbindelse med SARS (11 undersøgelser), Ebola (fem), H1N1 influenza-pandemien 2009 og 2010 (tre), respiratorisk syndrom i Mellemøsten (to) og hesteinfluenza (en).

Rammer hospitalsansatte hårdere

Men det er ikke kun almindelige borgere, som oplever negative konsekvenser af en karantæne. Det samme gør sundhedspersoner, som må være blevet smittede eller mistænkte herfor i kraft af  deres arbejde ifølge studiet – ja faktisk rammer karantæner ofte hospitalsansatte hårdere end de rammer baggrundsbefolkningen:

”Hospitalspersonale, der måske var kommet i kontakt med SARS, fandt, at umiddelbart efter karantæneperioden (ni dage) var selve karantænen den faktor, der mest foranledigede symptomer på akut stresslidelse. I den samme undersøgelse var personalet i karantæne signifikant mere tilbøjelige til at rapportere udmattelse, løsrivelse fra andre, angst ved behandling af patienter med feber, irritabilitet, søvnløshed, dårlig koncentration og ubeslutsomhed, forringet arbejdsydelse og modvilje mod arbejde eller overvejelser om fratræden," skriver forfatterne, der fortsætter:

” I en anden undersøgelse fremgik det, at det at have været i karantæne var en prediktor for posttraumatiske stresssymptomer hos hospitalets ansatte, selv tre år senere. En tredje undersøgelse viser, at hospitalsansatte udviste symptomer på depression tre år efter overstået karantæne, og heraf udviste ni procent tegn på alvorlige depressive symptomer. Blandt symptomerne var foruden depression, følelsesmæssige forstyrrelser, stress, dårligt humør, irritabilitet, søvnløshed, post-traumatisk stress symptomer, vrede og følelsesmæssig udmattelse.”

Ifølge reviewet er det afgørende vigtigt, at sundhedsvæsenets ledere tager bedre hånd om de sundhedspersoner, som er sendt væk i karantæne:

"Sundhedspersonale, der var i karantæne, havde mere alvorlige symptomer på posttraumatisk stress end medlemmer af den brede offentlighed, der var blevet sat i karantæne, og scorede markant højere på alle dimensioner. Sundhedsarbejdere følte også større stigmatisering end offentligheden, udviste mere undgåelses-adfærd efter karantæne, rapporterede større tabt indkomst og blev konstant mere påvirket psykisk. De rapporterede væsentligt mere vrede, irritation, frygt, frustration, skyld, hjælpeløshed, isolation, ensomhed, nervøsitet, tristhed, bekymring og var mindre glade. Sundhedsarbejdere var også væsentligt mere tilbøjelige til at tro, at de havde SARS og at være bekymrede over at inficere andre," skriver forskerne. De påpeger, at karantænen også gav anledning til spændinger og uro i deres hjem, hvor karantænen havde fået deres familier til betragte deres job som for risikable. Samtidigt med at de karantæneramte måske bekymrede sig over, at karantænen betød underbemanding og ekstra arbejde for deres kolleger, som de var vant til at arbejde i tæt kontakt med, men som de nu var isolerede fra.

”Derfor er det vigtigt, at de føler sig støttet af deres umiddelbare kolleger. Under udbrud af infektionssygdomme har organisatorisk støtte vist sig at være beskyttende for mental sundhed for sundhedspersonalet generelt og ledere bør tage skridt for at sikre, at deres medarbejdere støtter deres kolleger, der er i karantæne", opfordrer forfatterne.