”Med afbødningsstrategien arbejder vi på at få det grønne scenarie med en epidemi, der følger en lang flad kurve, men vi planlægger vores beredskab efter det røde scenarie," siger Helene Probst.
Sundhedsstyrelsen: Vi har respiratorer nok
Regionerne har gjort respiratorkapaciteten op, og selv hvis det værst estimerede corona-scenarie udspiller sig i Danmark, har de respiratorer nok til de kritisk syge, fortæller centerchef i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.
Regionerne har lige nu mulighed for at oprette 749 intensivpladser med respirator, og derudover har de private hospitaler 69 og forsvaret 29 respiratorer, der umiddelbart kan stilles til rådighed for sundhedsvæsenet. Dertil kommer 27 apparater, som først skal gøres funktionsdygtige, men som forsvaret også har på lager og stiller til rådighed.
Alt medregnet når den danske beholdning af respiratorer op på 874 apparater, og det er nok til at dække belastningen, selv hvis afbødningsstrategien mod forventning skulle fejle, og Danmark kommer ud i det røde scenarie, som sundhedsminister Magnus Heunicke har vist på sin planche ved den seneste uges pressekonferencer, fortæller centerchef ved Sundhedsstyrelsens Center for Planlægning Helene Probst.
”Med afbødningsstrategien arbejder vi på at få det grønne scenarie med en epidemi, der følger en lang flad kurve, men vi planlægger vores beredskab efter det røde scenarie. Så vi planlægger behovet for intensiv kapacitet efter det maksimale antal pladser, vi kan få brug for, og når vi ser på det, er estimatet for behovet på toppen af epidemien lige nu 866 intensivpladser med respirator,” siger Helene Probst.
Sundhedsstyrelsen har regnet intensivt på risikoen ved coronaepidemien og er i øjeblikket ved at få den endelige verificering af sit estimat, som lyder, at 2.900 danskere vil blive kritisk syge af corona. Uanset om epidemien kommer til at følge en lang flad eller en kort stejl kurve, så vil de 2.900 tilfælde ske over en periode på minimum 12 uger, og det maksimale antal kritisk syge på samme til vil ifølge estimatet blive 866.
Regionerne har altså materiellet, selv hvis det værste scenarie skulle udspille sig. Dertil kommer, at enkelte regioner har været konservative i deres skøn af, hvor mange intensivpladser, de kan frigive, fortæller Helene Probst.
”Man skal være opmærksom på, at vi ikke kun får behov for at behandle kritisk syge med corona. Vi får også behov for at behandle kritisk syge med alle mulige andre tilstande, og det her er de pladser, man vurderer at kunne frigøre fra den eksisterende kapacitet,” siger Helene Probst.
Næste udfordring bliver at mønstre bemanding til de nye intensivpladser, der skal etablereres. Sundhedsstyrelsen har endnu ikke det fulde overblik over, hvor meget intensivpersonale, der mangler, men allerede nu arbejdes der på at finde gode modeller, der kan kompensere for, at der pt. ikke er intensivsygeplejersker nok til den periode, hvor der kommer flest kritisk syge, hvis epidemien følger den stejle kurve.
”Normalt vil det være sådan ved en patient, der ligger i respirator, at der skal være en anæstesisygeplejerske, der passer patienten, og en intensiv læge, der tilser patienten, men vi må sige, at sådan kan det ikke kan være, når epidemien topper. Vi er nødt til at kigge på nogle andre modeller, og det går vi i gang med nu,” fortæller Helene Probst.
Den store rekruttering er gået i gang. Flere regioner har siden fredag helt usædvanligt annonceret efter sundhedspersonale til beredskabet på facebook, og Sundhedsstyrelsen har fået mange henvendelser fra Lægeforeningen om pensionerede læger, læger fra andre specialer, læge- og sygeplejerskestuderende, der melder sig klar til at gøre en indsats.
Sundhedsstyrelsen vil etablere hosteklinikker, hvor både voksne og børn med covid-19-symptomer kan
”Der er stor velvilje til at støtte op om sundhedsvæsnet og bidrage til opgaven, så vi skal nok finde en god model. Men det er klart, at det bliver nogle anderledes modeller, hvor man måske skal bruge de intensivsygeplejersker, vi har til at supervisere nogle andre, så vi kan sikre at kompetencerne er til stede,” siger Helene Probst.
Klokken var lidt i 18 fredag aften, da Sundhedspolitisk Tidsskrift talte med Helene Probst. På det tidspunkt lå hendes fyraften stadig timer ude i fremtiden, og weekenden vil også gå med arbejde, for tiden i de kommende uger skal udnyttes.
”Vi ved ikke præcis, hvornår epidemien kommer til at toppe. Dels ved vi ikke helt, hvor på kurven, vi er, men vi ved, at epidemien vil strække sig over minimum 12 uger, og at den topper omkring sjette eller syvende uge, og vi er ikke langt inde i en epidemi endnu, så vi har noget tid. Det vigtige nu, er at vi forbereder os og følger udviklingen rigtig nøje,” siger Helene Probst.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har på flere pressemøder vist denne graf. Ved at forebygge kan vi forsinke og mindske smittespredning og derved undgå et pludselig voldsomt pres på sundhedsvæsenet.