Næsespray godkendt til svær behandlelig depression

For første gang i mange år er en ny type antidepressivt lægemiddel blevet godkendt. Det er stoffet esketamin, der nu er kommet i form af en næsespray til behandlingsresistent depression og har fået det blå stempel af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Samtidig har medicinalfirmaet bag igangsat langtidsstudier med stoffet, som bl.a. involverer flere danske psykiatriske hospitaler.

En af dem, der står bag studierne i Danmark, er professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup. Han glæder sig over, at der nu ser ud til at være kommet en ny mulighed for at behandle mennesker, som ikke reagerer på anden antidepressiv behandling og måske heller ikke på psykoterapi.

”Vi har længe kigget langt efter flere måder at hjælpe disse mennesker på. Så det er meget tilfredsstillende, at ketamin og esketamin ser ud til at have en god effekt,” siger han og fortæller, at de studier, der bl.a. skal foregå på dansk grund, både vil se nærmere på de gunstige virkninger og gå mere i dybden med eventuelle bivirkninger ved brug af stoffet gennem længere tid. Hensigten er at indrullere så mange danske patienter i forsøgene som muligt. De vil få lagt esketamin oveni anden antidepressiv behandling og vil blive fulgt i 38 uger. Den lange opfølgningstid skyldes ønsket om også at få mere viden om, hvordan man vedligeholder en evt. gunstig effekt af behandlingen.

Et supplement til medicin

Hidtil har ketamin mest været kendt som rusmiddel og som bedøvelsesmiddel til heste. Effekten på depression har dog været kendt siden 2000 men er altså først nu blevet til et godkendt lægemiddel. I modsætning til de traditionelle antidepressiva, som først virker efter flere ugers brug, viser ketamin sin effekt allerede i løbet af få timer eller dage. Desuden har ketamin en markant og hurtigt indsættende effekt mod svære selvmordstanker.

Den nye næsespray, der vil blive markedsført under navnet Spravato, er godkendt som supplement til oral antidepressiv behandling. 

Behandling under overvågning

Poul Videbech håber, at det nye langtidsstudie, der er sat i gang, vil vise mere præcist, hvem næsesprayen kan bruges til, og hvornår i behandlingsforløbet den kan tages i brug. Og på samme måde håber han også, studiet vil vise, at bivirkningerne er til at have med at gøre.

”Det jeg kan være bekymret for er, at nogen misbruger dette stof. Derfor er det vigtigt, at vi styrer behandlingen med det i hospitalsvæsnet. Omvendt er risikoen for misbrug formentlig mindre, da det kommer i form af en næsespray og ikke vil kunne sprøjtes ind i en blodåre,” siger han.

Usikkerheden om bivirkningerne af ketamin på længere sigt er, sammen med muligheden for misbrug, også årsag til, at FDA’s godkendelse er betinget af, at patienterne ikke vil kunne tage lægemidlet med hjem, og at behandlingen administreres i psykiatrien, hvor psykiaterne kan overvåge patienterne.

Ny national klinisk retningslinje på vej

Mennesker med depression, som ikke reagerer på den traditionelle behandling med antidepressiva eller samtaler, bliver i vid udstrækning opgivet af lægerne og overladt til sig selv.

Det siger professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup, der   sammen med specialpsykolog, PhD Stine Bjerrum Møller, skal stå i spidsen for en arbejdsgruppe, som for første gang i Danmark skal udarbejde en National Klinisk Retningslinje (NKR) for vanskelig behandlelig depression. Pengene til arbejdet er netop bevilget af Sundhedsstyrelsen.

”Generelt er det min erfaring, at mange patienter, der ikke reagerer på gængs behandling, langt fra får de tilbud, de bør have. Der er muligheder for at gøre mere for disse patienter. Og jeg håber, at et sæt nationale kliniske retningslinjer kan højne standarden i behandlingen af dem,” siger professoren.

Med sig i arbejdsgruppen har han fået en række førende psykiatere og psykologer fra psykiatriske hospitaler i Danmark. Bl.a. professor Martin Balslev-Jørgensen, Psykiatrisk afd. O, Psykiatrisk Center København. Gruppen skal være færdig med sit arbejde om godt et år.

Muligheden for behandling af mennesker med en depression, som ikke reagerer på den traditionelle behandling, består i dag primært af ECT. Men som Poul Videbech siger, er man nødt til at se i øjnene, at depressive mennesker er meget forskellige, og at det derfor er nødvendigt at skræddersy behandlingen til den enkelte.

”Det tager tid, kræver mange forsøg og stor tålmodighed. Og det er nok her, at mange læger kaster håndklædet i ringen og ender med at overlade patienterne til sig selv. Så jeg ser frem til, at vi får gjort dette område mere overskueligt for lægerne – til glæde for patienterne,” siger han.