Høns lægger æg med aktive stoffer mod cancer og gigt

Forskere i Skotland har genmodificeret høns, så de kan lægge æg, der indeholder aktive stoffer mod gigt og nogle cancerformer.

Med besparelser på op til 100 gange, hvad det koster at fremstille stofferne på en fabrik, kan det pludselig blive attraktivt at få høns til at gøre det, de er bedst til: At lægge æg.

Forskerne mener, at man med tiden kan skalere produktionen op til et niveau, hvor man kan producere medicin i kommercielle mængder. 

”For kyllingernes vedkommende, oplever de, at de bare lægger et normalt æg. Det påvirker ikke deres helbred på nogen måde. De lever bare helt normalt og lægger æg, som de plejer,” siger doktor Lissa Herron, Roslin Technologies, Edinburgh, til BBC News.

Forskere har for nyligt opdaget, at genetisk modificerede geder, kaniner og høns er egnede til at producere proteinterapier i deres mælk og æg. Forskerne mener, at den nye tilgang er mere effektiv, giver bedre udbytte og er mere omkostningseffektive end tidligere forsøg.

Sygdomme som gigt og nogle cancerformer skyldes, at menneskekroppen ikke producerer nok af et bestemt protein. Sygdommene kan kontrolleres med lægemidler, der indeholder disse proteiner. Indtil nu er lægemidlerne fremstillet syntetisk af farmaceutiske virksomheder, hvad der kan være særdeles omkostningstungt.

Forskerne formåede at reducere omkostningerne ved at indsætte et menneskeligt gen ind i den del af hønsenes DNA, som er involveret i at producere æggehviden.

”Produktionen fra kyllingerne kan koste alt fra 10 til 100 gange mindre end den fra fabrikkerne. Så forhåbentlig ser vi på mindst 10 gange lavere samlede produktionsomkostninger,” siger Lissa Herron til BBC News.

Billigere at bygge hønsehuse end laboratorier

Besparelserne skyldes til dels, at hønsehuse er langt billigere at bygge og drive end sterile rum til fabriksproduktion.

Blot tre æg er nok til at en dosis af lægemidlet, og da høns kan lægge 300 æg om året, mener forskerne, at man på sigt kan producere lægemidler i kommerciel skala.

Forskerne har fokuseret på to proteiner, som kædes tæt sammen med immunforsvaret. Den ene (IFNalpha2a) har stærke anti-cancer effekter og den anden (CSF) stimulerer beskadiget væv til at reparere sig selv.

De genetiske geni-høns er fortsat ikke på et stadie, hvor de kan producere medicin til mennesker.

”Vi producerer endnu ikke medicin til mennesker, men denne undersøgelse viser, at kyllinger er kommercielt i stand til at producere proteiner, som er velegnede til lægemiddelforskning samt andre anvendelsesområder inden for bioteknologi,” siger professor Helen Sang, University of Edinburghs Roslin Institute.

Forskerne håber på, at man inden for en tidsramme på 10-20 år vil kunne fremstille lægemidler til mennesker.