Ældres helbred er overraskende ikke blevet bedre
Trods stort politisk fokus i en årrække så er de ældres fysiske og psykiske helbred ikke blevet bedre siden 2010.
Det viser en ny rapport om ældres sundhed fra Sundhedsstyrelsen. Rapporten ”Ældres sundhed og trivsel – ældreprofilen 2019” er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelser fra 1994-2017, de nationale sundhedsprofiler fra 2010 - 2017 samt udvalgte registre.
I alt har 14,2 procent blandt mænd og 17,4 procent blandt kvinder i aldersgruppen 65-74 år dårligt fysisk helbred, og blandt begge køn stiger andelen med stigende alder. Overordnet set er der ingen nævneværdig udvikling i andelen i perioden 2010 til 2017.
Mads Biering la Cour, der er enhedschef i Ældre og Demens i Sundhedsstyrelsen er overrasket over, at ældre ikke fungerer bedre i hverdagen i dag end i 2010. Og det vil udfordre sundhedsvæsenet, der er stærkt afhængigt af, at mange i den voksende ældrebefolkning fremover er rimeligt selvkørende.
”Kommunerne har længe haft fokus på rehabilitering, og man har talt om, at sund aldring i stigende grad ville slå igennem, hvilket burde give øget funktionsevne og bedre fysisk og psykisk helbred. Det kan vi dog ikke se i tallene i ældreprofilen. I fremtiden vil der være langt flere ældre,ikke mindst i gruppen af ældre over 75 år. Det er vigtigt, at de ekstra leveår også er gode ekstra leveår. Derfor vil vi fortsat have fokus på, sammen med kommunerne, at styrke de indsatser, der fremmer et aktivt ældreliv med fælleskaber og meningsfulde aktiviteter,” siger han.
Rapporten om ældres sundhed og trivsel viser, at der er store forskelle på de svageste og de bedst fungerende grupper af ældre. Der er for eksempel cirka 10 procent forskel på, hvordan man vurderer sit fysiske helbred afhængigt af, om man har afsluttet folkeskolen, eller har taget en mellemlang- og længerevarende uddannelse. Samtidig er ensomhed en stor udfordring. Der er en markant større andel, der ofte er uønsket alene, blandt ældre med dårligt fysisk helbred.
Tallene i rapporten viser, at der er behov for flere tilbud om forebyggelse til de ældre. Mange ældre siger selv, at de gerne vil være mere aktive og gøre noget ved deres sundhed, hvad enten det handler om overvægt eller rygning.
”Vi bliver nødt til at skrue op for forebyggelse, når det gælder ældre borgere i Danmark, hvis vi vil gøre en indsats for at forbedre ældres mulighed for at fungere i hverdagen. De fleste ældre vil gerne gøre noget. Især hvis de kan gøre noget aktivt i fællesskab med andre, så her kan foreningslivet spille en stor rolle. Men undersøgelsen viser også, at der kan være behov for at se på rådgivning om alkohol til ældre, da der er en del ældre, som har et højt forbrug. Her er der en opgave og et ansvar for pårørende, plejepersonale og sundhedspersoner som for eksempel læger. Undersøgelsen viser, at der kan gøres meget mere,” siger Niels Sandø, enhedschef i Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.
Rapporten rummer dog også positive nyheder.
For eksempel viser tallene, at der er sket en stigning i andelen af ældre, der selv oplever, at de er friske nok til at gøre, det de har lyst til. I den ældste aldersgruppe (85 år og ældre) er der sket en markant stigning fra 36,3 procent til 46,5 procent blandt mændene og fra 33,8 procent til 51,2 procent blandt kvinderne i perioden 2010-17. Samtidig mener tre ud af fire ældre selv, at de har et godt, vældig godt eller fremragende helbred.