Lars Løkke: Sundhedsreformen skal styrke patienters rettigheder
En del af den kommende sundhedsreform bliver at styrke patientrettighederne.
Sygehusene skal nemlig forpligtes til at hjælpe patienterne til behandling andet sted, hvis de ikke kan leve op til udrednings- og behandlingsretten.
"Det sygehus, man skal behandles på, får et ansvar for at holde sig opdateret på, hvordan det ser ud i resten af regionen og resten af Danmark," sagde Lars Løkke Rasmussen i går på et pressemøde på Slagelse Sygehus.
I dag er det langt fra alle sygehuse, der hjælper patienterne med at kontakte andre sygehuse, hvis de ikke selv kan. Og det er langt fra alle steder, hvor patienternes udrednings- og behandlingsgaranti overholdes.
I november 2018 kritiserede Statsrevisorerne i en rapport, at regionerne i mange tilfælde ikke følger lovgivningen, når patienter udredes. Op mod hver femte patient venter fortsat for længe på at få besked om, hvad de fejler.
Både Lægeforeningen, Region Hovedstaden og Region Sjælland har i den seneste tid talt imod skærpede patientrettigheder og en mere diffentierer udrednings- og behandlingsgaranti.
"For den enkelte patient kan det være rart at have nogle rettigheder. Men samtidig skal man huske, at hver gang man prioriterer en bestemt patientgruppe, så er der andre, der betaler regningen," siger formand Andreas Rudkjøbing til Altinget.
Han gør opmærksom på, at behandlingsgarantien kræver, at der eksisterer et reelt alternativ i privat regi. Det gør der især inden for planlagt ortopædkirurgi og øjenoperationer.
"På den måde binder den her rettighed rigtig mange ressourcer til slidgigt i knæ eller hofte. Og hvis vi kigger ud over forskellige patientgrupper i det danske sundhedsvæsen, så kunne de penge være brugt bedre," siger Andreas Rudkjøbing til Altinget.
Førstegangsfødende har ret til 48 timer
En anden patientrettighed, som regeringen ønsker at indføre i den nye reform er, at førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel.
Socialdemokratiet og SF har i deres sundhedsudspil stillet tilsvarende forslag.
"Med en særlig patientrettighed vil vi sikre en god og tryg start på livet for nye familier. Alle dem, der har behovet, skal have god tid til at få styr på amning, pleje og omsorg af barnet, inden de tager hjem," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Politiken.
Hun fortæller, at sundhedsreformen vil indeholde en økonomisk investering i fødeområdet. Specifikt til to-døgnsgarantien bliver der afsat et tocifret millionbeløb.
"Samtidig skal vi forebygge fødselsdepressioner og genindlæggelser kort efter fødslen ved at sikre et trygt miljø, så de nye forældre nemmere får hverdagen til at fungere,« siger ministeren.
Retten til 48 timers indlæggelse kommer efter, at forholdene på landets fødeafdelinger har affødt kritik om omtale i medier og i den offentlige debat.
Før jul lukkede Rigshospitalet f.eks. sin barselsgang på patienthotellet, hvilket betyder, at førstegangsfødende sendes hjem fire til seks timer efter fødslen.
Hos Jordemoderforeningen hilser formand Lillian Bondo det velkomment, at ministeren vil prioritere flere penge til området:
»Som det er nu, er der mange afdelinger, der løber meget stærkt og har virkelig travlt i forhold til antallet af opgaver. Det er ikke nok, at der er en seng. Der skal også være personale til at tage sig af den nybagte familie. Men de har i forvejen så travlt, at de løber fra den ene til den anden. Og hvor er kvadratmeterne? Det er ikke alle hospitaler, der har pladsen til de ekstra senge, det vil kræve. Disse ting skal afklares, før tilbuddet bliver holdbart ud over løfteafgivningen,« siger hun til Politiken.
