Har du gigt, hudlidelse eller tarmsygdom skal du måske skifte medicin

Har du en hudlidelse, gigtsygdom eller kronisk tarmsygdom og får lægemidlet Humira, skal du sandsynligvis skifte over på et andet lægemiddel. 

Medicinrådet gav nemlig i sidste uge grønt lys for, at det dyre lægemiddel Humira kan erstattes med langt billigere, ny medicin.

Landets regioner kan dermed se frem til en årlig besparelse på omkring 335 millioner kroner. Kontrakterne træder i kraft fra årsskiftet, men regionerne kan allerede nu begynde at indkøbe de billigere lægemidler.

Det skriver Medicinrådet på sin hjemmeside.

Humira, der indeholder stoffet adalimumab, bruges i dag til patienter med hudlidelser, gigtsygdomme og kroniske tarmsygdomme. Lægemidlet har igennem mere end ti år har været det lægemiddel, der har haft den største årlige omsætning i Danmark, og det fremstilles af medicinalvirksomheden Abbvie. Faktisk er det det verdens bedst sælgende lægemiddel med en omsætning i 2017 på 116 mia. kr.

Regningen for Humira alene har været på omtrent 387 millioner kroner de seneste 12 måneder. Men i august 2018 – nogle måneder inden at patentet på Humira udløb - anbefalede Medicinrådet, at nye og billigere præparater med adalimumab – såkaldt biosimilær medicin – kunne tages i brug på landets sygehuse, når Humiras patent udløb. Det gjorde det 16. oktober.

Siden har regionernes fælles indkøbsorganisation Amgros forberedt og afholdt et udbud, hvor de fik prisen på bl.a. adalimumab-lægemidler helt i bund.

"Det er meget tilfredsstillende, at vi kunne nå det her resultat. Vi får mere sundhed for pengene, som i den sidste ende kommer mange patienter til gode," siger Steen Werner Hansen i en pressemeddelelse. Han deler formandskabet af Medicinrådet med Jørgen Schøler Kristensen. 

De nye præparater, som kan erstatte Humira, kommer ifølge Amgros til at koste regionerne omtrent 52 millioner kroner årligt – en årlig besparelse på 335 millioner kroner.

Trygt medicin-skifte

Udsigten til betydelige besparelser på udgifterne til medicin kommer efter, at Medicinrådet i august 2018 vurderede, at patienter, der i dag bliver behandlet med Humira, fremover vil kunne skifte til de nye såkaldte biosmilære lægemidler.

Et biosimilært lægemiddel er en ny version af et allerede eksisterende biologisk lægemiddel. Men patienterne kan trygt skifte, fastslår Jørgen Schøler Kristensen. Han forklarer, at sagen er blevet nøje gennemgået i et fagudvalg i Medicinrådet bestående af både læger og patienter.

Fagudvalget har ligesom det overordnede Medicinråd fastslået, at de nye, billigere lægemidler trygt kan tages i brug.

"Medicinrådets opgave er at vurdere, hvilken medicin der er bedst for patienterne og bidrage til, at vi bruger pengene bedst muligt. Og her har vi vurderet, at de biosimilære lægemidler er gode og sikre og at et skifte kan frigøre mange penge, der kan bruges andre steder i sundhedsvæsenet - til gavn for patienterne," siger Jørgen Schøler Kristensen.

Han tilføjer, at skiftet fra en type medicin til en anden selvfølgelig skal foregå i en god dialog mellem hospital og patient. Det har Medicinrådet også pointeret i sin vurdering af adalimumab.

Desuden kan der forekomme situationer, hvor helt særlige individuelle patienthensyn forhindrer et skift, forklarer Jørgen Schøler Kristensen.

Faktisk kan regionerne se frem til endnu større besparelser efter Amgros’ udbud. Det omfattede nemlig ikke kun Humira men også en række andre lægemidler, der samlet set koster samfundet 1,6 milliarder kroner om året. Ud over rabatterne på de biosimilære adalimumab-præparater, lykkedes det også Amgros at få priserne betydeligt ned på en række andre lægemidler.

Amgros forventer således, at den samlede årlige besparelse for regionerne bliver på omtrent 420 millioner kroner.

Forberedt længe

På Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) på Rigshospitalet har man længe forberedt sig på en overgang fra Humira og til et nyt præparat.

Intentionen er at få patienttrygheden i højsædet, har Henrik Røgind, klinikchef, ph.d. Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, tidligere fortalt.

"Det er der prioriteret økonomiske ressourcer til på centret," siger Henrik Røgind.

Rigshospitalet har i den forbindelse oprettet en årlig pulje på 500.000 kroner, som afdelinger, der foretager omlægninger af medicinforbruget, kan søge for at dække engangsomkostninger. I dette tilfælde i forbindelse med det formodede forestående skift fra Humira til det biosimilære produkt, fortæller Henrik Røgind.

"Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme har søgt og fået bevilliget 386.096 kroner," fortæller Henrik Røgind.

Der er på centret 630 tilknyttede patienter, som aktuelt er i behandling med Humira.

Henrik Røgind har ikke kendskab til, at der skulle være nogle problemer med at gå fra det ene præparat til det andet i form af bivirkninger eller manglende effekt, men han har derimod erfaring med, at patienterne ofte føler sig utrygge ved skiftet, fordi de tidligere har prøvet andre behandlinger, hvor de har følt sig svigtede eller har oplevet, at præparater ikke virkede. Derfor ser Henrik Røgind det som en vigtig opgave at sørge for, at patienterne føler sig velinformerede og trygge omkring skiftet.

Helt konkret øremærkes de 386.096 kroner til, at patienterne kan få ekstra konsultationstid med en læge eller med en sygeplejerske. En del af den ekstra konsultationstid med sundhedspersonalet skal ud over oplysning bruges på, at patienterne skal undervises i, hvordan man bruger de devices, som følger med det nye biosimilære præparat.

FAKTA

Biologiske lægemidler
Et biologisk lægemiddel adskiller sig fra andre typer lægemidler ved at være fremstillet af et biologisk materiale (fra mennesker, dyr eller planter) eller ved hjælp af gen-teknologiske metoder. Langt de fleste biologiske lægemidler, som anvendes i dag, fremstilles ved hjælp af gen-teknologi med brug af enten pattedyrs celler, gærceller eller bakterier til at producere lægemiddelmolekylet. Et biologisk lægemiddel har oftest en betydelig mere kompliceret molekylstruktur end et syntetisk (kemisk, ikke-biologisk) fremstillet lægemiddel.

Biosimilære lægemidler
Et biosimilært lægemiddel er en ny version af et allerede eksisterende biologisk lægemiddel (referencelægemidlet), som skal have været godkendt (i EU) i mindst 10 år. Biosimilære lægemidler kan have mindre forskelle i molekylet i forhold til den originale version af lægemidlet, men disse forskelle må ikke have betydning for effekt og sikkerhed (bivirkninger) af den biosimilære version, sammenlignet med det originale biologiske lægemiddel.

Medicinrådet har tidligere anbefalet skift til biosimilære lægemidler i behandlingen af gigt og flere kræftformer, blandt andet brystkræft.

Kilde: Medicinrådet