Ny medicin viser lovende takter for lille gruppe med lungekræft

En ny målrettet behandling viser lovende resultater hos patienter med ikke-småcellet lungekræft og en sjælden genfejl kaldet HER2-mutation. HER2-mutation betyder, at der er sket en ændring i et gen, som kan få kræftceller til at vokse. Patientgruppen er lille og har længe haft få behandlingsmuligheder. Nu tyder et tidligt studie på, at lægemidlet zongertinib kan blive et vigtigt nyt tilbud, også til patienter, hvor kræften har spredt sig til hjernen.

Resultaterne stammer fra et fase Ib-studie med navnet Beamion LUNG-1, som i marts blev fremlagt på European Lung Cancer Congress, ELCC. Et fase Ib-studie er en tidlig del af afprøvningen, hvor forskerne især ser på sikkerhed, dosis og de første tegn på effekt. Forskerne så en høj objektiv responsrate, altså hvor mange patienter der fik deres kræftknuder til at skrumpe tydeligt eller forsvinde på scanning. Det gjaldt også patienter med hjernemetastaser, altså kræftspredning til hjernen, som ofte ikke er godt nok repræsenteret i kliniske studier.

”Det er et klinisk meget vigtigt studie, og behandlingen ser imponerende ud. Det er ekstraordinært, at patienter med hjernemetastaser er inkluderet. Det giver indsigt i en population, som er rigtig dårligt stillet i dag,” siger Edyta Urbanska, som er lungeonkolog på Rigshospitalet og har vurderet studiet for PatientAkademiets søstermedie Onkologisk Tidsskrift.

En lille patientgruppe med få muligheder

HER2-mutationer findes hos få procent af patienter med NSCLC, som står for ikke-småcellet lungekræft og er den mest almindelige type lungekræft. Når sygdommen har bredt sig så meget, at den ikke kan fjernes med operation, bliver patienterne i dag typisk behandlet med kemoterapi og immunterapi, der forsøger at få kroppens eget immunforsvar til at angribe kræften. Effekten er dog ofte begrænset hos netop patienter med HER2-mutation.

”I dag behandler vi i praksis de her patienter, som om de ikke har en targetbar mutation, fordi vi mangler gode alternativer,” siger Edyta Urbanska.

I studiet undersøgte forskerne lægemidlet zongertinib. Det er en HER2-hæmmer, altså et stof, der går målrettet efter kræftceller med HER2-forandringer. Det er også en tyrosinkinasehæmmer, forkortet TKI. Det betyder, at lægemidlet blokerer nogle signaler inde i kræftcellerne, som ellers fortæller cellerne, at de skal vokse og dele sig. Zongertinib er udviklet til i mindre grad at ramme et beslægtet signal kaldet EGFR i normale celler. Det kan være en del af forklaringen på, at behandlingen ser ud til at give færre bivirkninger.

Meget høje tal for effekt

Forskerne undersøgte blandt andet patienter, som ikke tidligere havde fået medicinsk behandling for deres fremskredne sygdom, og patienter med hjernemetastaser, hvor flere allerede havde fået strålebehandling.

Hos de patienter, som ikke tidligere havde fået systemisk behandling, altså behandling som virker i hele kroppen, var den objektive responsrate 76 procent. Med andre ord fik cirka tre ud af fire patienter en tydelig reduktion af deres sygdom på scanningerne.

”Det er en meget høj objektiv responsrate, som vi ikke kan forvente af hverken kemoterapi eller immunterapi eller kombinationen af begge,” siger hun.

Ifølge Edyta Urbanska ligger effekten på niveau med, og måske endda over, det man hidtil har set med andre HER2-rettede behandlinger hos patienter med ikke-småcellet lungekræft.

”Vi står nu med et veldefineret target – en velkendt, biologisk genforandring – hvor der endelig ser ud til at være en behandling, som vi ikke har haft tidligere.”

Virkede også i hjernen

Hos patienter med hjernemetastaser var den intrakranielle responsrate omkring 47 procent. Hos næsten halvdelen af patienterne fik behandlingen altså kræften i hjernen til at skrumpe.

”Det er ekstraordinært, fordi det er en patientgruppe med meget dårlig prognose, hvor vi normalt har meget få behandlingsmuligheder,” siger Edyta Urbanska.

Hun peger også på, at HER2-muteret ikke-småcellet lungekræft ofte er forbundet med øget risiko for spredning til centralnervesystemet, altså hjernen og rygmarven. Derfor er der et stort behov for behandlinger, som beviseligt også virker dér.

”Hvis resultaterne bekræftes, kan det blive et vigtigt nyt behandlingstilbud for patienterne,” siger hun.

Sikkerheden ved behandlingen ser også rimelig ud, vurderer Edyta Urbanska. De fleste patienter, 91 procent, fik bivirkninger, men de fleste var milde til moderate og var til at håndtere i den daglige behandling. Det kunne for eksempel være diarré.

”Det er flotte tal, må man sige. Det er selvfølgelig vigtigt, at 19 procent oplever alvorlige bivirkninger, men det ser acceptabelt ud,” siger Edyta Urbanska, som også lægger vægt på, at studiet udmærker sig ved sin metodik.

Hun fremhæver især, at effekten i hjernen er vurderet med de såkaldte RANO-BM-kriterier. Det er en særlig metode, der er udviklet til at vurdere behandling af hjernemetastaser. Den tager blandt andet højde for, om patienten tidligere har fået strålebehandling, om patienten får binyrebarkhormon, og om der er hævelse i vævet omkring svulsten, også kaldet ødem. Det giver et mere præcist billede af, om behandlingen faktisk virker i hjernen.

”Det øger troværdigheden af data, at man anvender kriterier, der er designet til netop denne patientgruppe,” siger Edyta Urbanska.

Kan pege mod mere præcis behandling

Selv om resultaterne ser lovende ud, er der stadig tale om et tidligt studie uden kontrolgruppe. Det betyder, at forskerne ikke direkte har sammenlignet zongertinib med en anden behandling i samme forsøg. Derfor er der brug for flere og større studier, før man kan sige noget endeligt.

Alligevel mener Edyta Urbanska, at resultaterne giver håb.

”Indtil videre ser det ud til, at effekten er meget bedre end de andre præparater, man har foreløbige data på. Det kan tyde på, at vi har at gøre med en ny type HER2-rettet behandling,” siger hun.

Resultaterne peger også på en bredere udvikling i kræftbehandlingen. I stedet for at give samme behandling til store grupper af patienter forsøger forskerne i stigende grad at finde små undergrupper, hvor kræften har helt bestemte genforandringer, og så målrette behandlingen præcist mod dem.

”Det er meget lovende, at stoffet kan gå videre til næste fase, for det er der et klart behov for. Det virker ikke for alle – men for dem, det virker for, kan effekten være markant.”

Studiet er sponsoreret af Boehringer Ingelheim.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Ny HER2-hæmmer viser ekstraordinært gode resultater hos lungekræftpatienter med hjernemetastaser på Onkologisk Tidsskrift