Ozempic viser lovende potentiale ved behandling af stroke

En ny dansk meta-analyse, som samler resultater fra flere studier med dyr, peger på, at den type medicin, der blandt andet findes i Ozempic og Wegovy, kan mindske vævsskade i hjernen og forbedre funktionsevnen efter et stroke. Medicintypen hedder GLP-1 og er oprindeligt udviklet til behandling af type 2-diabetes og svær overvægt. Danske forskere er håbefulde og nu i gang med det første store studie, hvor GLP-1´en Ozempic (semaglutid) testes på mennesker i den akutte fase af stroke-behandlingen.

I en meta-analyse publiceret i Stroke har forskere fra Aarhus Universitetshospital undersøgt effekten af at behandle stroke med forskellige typer af GLP1-RA’er. Nu er forskerne i gang med den første store undersøgelse på mennesker – ASSET-studiet – hvor patienter får GLP-1’en semaglutid (indholdsstoffet i Ozempic) i den akutte fase af stroke.

”I metaanalysen så vi en overbevisende effekt af GLP-1 RA i dyreforsøgene. Så vi forventer, at patienterne i ASSET-studiet vil have et bedre funktionsniveau ved vores opfølgning efter 90 dage og et mindre infarkt i forhold til kontrolgruppen,” siger Michael Michaelsen, der er førsteforfatter på meta-analysen. Han er læge og ph.d.-studerende ved Neurologi på Aarhus Universitetshospital.

Dyreforsøg viste effekt

Meta-analysen bygger på et omfattende gennemgangsarbejde af den eksisterende forskning, hvor forskerne systematisk har gennemlæst og analyseret 35 tidligere studier. Af dem er 31 studier gennemført med dyr, mens fire studier er udført på mennesker. I analysen indgår ni forskellige typer af GLP-1-medicin. Alle studierne er udført på dyr og mennesker uden diabetes, så resultaterne ikke er påvirket af sygdommen.

De 31 studier med dyr er gennemført på mus og rotter. For at efterligne en blodprop i hjernen har forskerne midlertidigt lukket for blodtilførslen til et bestemt område af dyrenes hjerne. På den måde har de kunnet simulere et stroke, som svarer til det, der sker hos mennesker, når en blodprop stopper blodgennemstrømningen til hjernen.

Dyrene blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe fik indsprøjtninger med GLP-1-medicin, mens den anden gruppe fik indsprøjtninger med saltvand, som ikke har nogen aktiv virkning. I de fleste studier var blodtilførslen afklemt i omkring halvanden time. Efterfølgende undersøgte forskerne, hvordan dyrene klarede sig funktionelt, for eksempel deres bevægelse og koordination. Samtidig målte man størrelsen af den skade i hjernen, som blodproppen havde forårsaget. Det område kaldes et infarkt og dækker over det hjernevæv, som er blevet beskadiget på grund af iltmangel.

”Vi lavede en meta-analyse på dyreforsøgene, som viste en samlet infarktreduktion på 46 procent på tværs af alle GLP-1 RA-grupper, hvilket er et overbevisende resultat. Samtidig blev dyrenes funktionsevne forbedret signifikant sammenlignet med kontrolgrupperne, der kun fik saltvand,” siger Michael Michaelsen.

Hvorfor GLP1-RA kan reducere en hjerneskade opstået efter stroke er endnu ikke fuldstændig kortlagt.

”I de studier, vi undersøgte, reducerede GLP-1 RA det inflammatoriske respons og beskyttede mod den dysregulerede celledød og det oxidative stress, som indtræder efter et stroke,” siger Michael Michaelsen.

Klinisk studie i gang

I litteraturreviewet indgik også fire kliniske studier, som var lavet på patienter med stroke, men de var for små og for forskellige til, at forskerne kunne analysere dem på tværs og sige noget sikkert om effekten af GLP-1 til behandling af mennesker i den akutte fase af stroke.

Netop manglen på gode kliniske studier er grunden til, at der i 2024 blev igangsat et større studie i Danmark – ASSET-studiet – der tester effekten af GLP-1’en semaglutid på patienter, der kommer ind på hospitalet med et stroke.

I ASSET-studiet får patienterne i interventionsgruppen semaglutid umiddelbart efter, at de har fået stillet diagnosen på hospitalet. Derefter får de en indsprøjtning med semaglutid en gang om ugen i de næste tre uger. Studiet skal inkludere i alt 380 patienter fra seks hospitaler, og resultaterne forventes at blive præsenteret i 2027.

GLP-1 RA som neuroprotektivt stof

Om baggrunden for ASSET-studiet siger Rolf Blauenfeldt, der er speciallæge og klinisk lektor ved Neurologi på Aarhus Universitetshospital:

”På verdensplan er det kun 10 procent af patienterne med blodprop i hjernen, der modtager blodpropopløsende behandlinger som trombolyse og trombektomi – og af dem er det kun halvdelen, der bliver selvhjulpne igen efter en blodprop. Derfor er der et meget stort behov for at kunne beskytte hjernen yderligere i den akutte fase,” siger Rolf Blauenfeldt.

”Det er her, at vi håber og tror, at GLP-1 RA kan have en hjernebeskyttende effekt. Vi ved nu, at de kan beskytte hjernen ved stroke i dyremodeller. Hvis vi kan påvise den akutte hjernebeskyttende effekt hos mennesker, rummer det et enormt potentiale.”

I tidligere forsøg på at udvikle hjernebeskyttende behandlinger har man primært undersøgt stoffer, der påvirker én specifik receptor eller én enkelt virkningsmekanisme.

”Men ved et stroke aktiveres en lang række parallelle molekylære kaskader, og hvis man kun bremser ét sted i processen, kan man ikke stoppe toget. Derfor har vi brug for et stof, der kan påvirke flere mekanismer samtidig, og GLP-1’er ser ud til at være sådan en stofgruppe,” siger Rolf Blauenfeldt.

Han ser også et potentiale i at kunne give GLP-1 i perioden efter et stroke, hvor der er øget risiko for at få en ny blodprop.

”I dag behandler vi de risikofaktorer, der er forbundet med stroke, og det indebærer typisk blodtrykssænkende medicin, kolesterolsænkende medicin og blodfortyndende behandling. GLP-1 RA spiller allerede en central rolle i at forebygge fremtidige kardiovaskulære hændelser hos personer med diabetes, især efter et stroke,” siger Rolf Blauenfeldt og fortsætter:

”Det er derimod uklart, om GLP-1 RA også kan blive en forebyggende behandling efter stroke hos personer uden diabetes. Men i ASSET-studiet forsøger vi også at undersøge de forebyggende effekter, og giver GLP-1 RA i fire uger efter stroke, som er den periode, hvor risikoen for et nyt stroke er størst,” siger Rolf Blauenfeldt.