Stort antal brystkræftpatienter får behandlingsløft: Kisqali anbefales til højrisiko brystkræft

Hundredvis af danske kvinder med brystkræft får nu mulighed for et markant behandlingsløft. Medicinrådet har netop anbefalet Kisqali (ribociclib) til patienter med tidlig brystkræft og høj risiko for tilbagefald. Beslutningen betyder, at mange, som før kun fik hormonbehandling, nu kan tilbydes en kombination, der reducerer risikoen for, at sygdommen vender tilbage.

Ifølge ledende overlæge Hella Danø fra Nordsjællands Hospital betyder anbefalingen, at et større antal kvinder med brystkræft, som tidligere kun fik endokrin behandling, nu kan tilbydes en behandlingskombination med ribociclib og en aromatasehæmmer, der tilsammen mindsker risikoen for tilbagefald.

"Det er godt nyt, fordi de patienter går fra alene at få antihormonel behandling til nu at kunne tilbydes ribociclib som tillæg. Med de opfølgende data vi har på nuværende tidspunkt, giver tillægsbehandling med ribociclib en relativ reduktion på 25 procent. Det betyder noget, fordi risikoen for recidiv af denne type brystkræft er livslang," siger Hella Danø.

Flere får adgang til behandling

Indtil nu har det især været patienter med mange kræftceller i lymfeknuderne, der har kunnet få en CDK4/6-hæmmer. For eksempel har patienter med mindst fire syge lymfeknuder eller patienter med én til tre syge lymfeknuder kombineret med enten en stor knude (over fem centimeter) eller en mere aggressiv kræfttype kunnet få medicinen abemaciclib sammen med hormonbehandling.

Med den nye anbefaling bliver adgangen udvidet. Nu kan også patienter med mere begrænset sygdom i lymfeknuderne – for eksempel to små metastaser i de første lymfeknuder (sentinel nodes) – samt patienter med store kræftknuder uden spredning til lymfeknuder få Kisqali.

"Det gør, at vi nu også kan tilbyde behandling med en CDK4/6-hæmmer til patienter uden lymfeknudemetastaser, hvis de har højrisikofaktorer. Det er noget nyt i dansk praksis og et vigtigt løft til de patienter," siger Hella Danø.

Cirka 700 kvinder om året med østrogenfølsom (ER-positiv) brystkræft kan nu komme i betragtning til Kisqali. Omkring 300 af dem er allerede kandidater til abemaciclib, mens cirka 400 hidtil kun har fået hormonbehandling. Patienter med de helt tidlige stadier af sygdommen får dog ikke tilbudt behandlingen.

Studier viser effekt – men det er for tidligt at sammenligne præparater

Den nye anbefaling bygger blandt andet på resultater fra det store NATALEE-studie. Efter knap tre års opfølgning viste Kisqali i kombination med en aromatasehæmmer, at flere patienter holdt sig fri for tilbagefald sammenlignet med dem, der kun fik aromatasehæmmer.

En lignende type studie, monarchE, har vist, at abemaciclib også giver en tydelig gevinst, men der er længere opfølgning på abemaciclib end på Kisqali.

Ifølge Hella Danø er det derfor for tidligt at sige, hvilken medicin der er bedst:

"Ud fra nuværende data kan jeg ikke vurdere, hvorvidt det ene præparat er bedre end det andet. Abemaciclib har længere opfølgning, men ribociclib ser ud til at have en mere tolerabel bivirkningsprofil," lyder det.

Bivirkninger og patienternes valg

De to præparater har forskellige bivirkningsprofiler. Kisqali kan give lavt antal hvide blodlegemer (neutropeni) og ledsmerter. Abemaciclib giver oftere diarré og i sjældne tilfælde blodpropper i venerne eller betændelse i lungerne (pneumonitis).

"Ved ribociclib ser vi typisk bivirkninger, som patienter kan leve med, selvom neutropeni kan være begrænsende. Ved abemaciclib er diarré det, der fylder i den daglige klinik. Så det afhænger meget af patientens præferencer og øvrige helbred," siger Hella Danø.

Hun understreger, at det er vigtigt, at patienter og læger i fællesskab vurderer, hvad der giver bedst mening:

"Jo lavere risiko en patient har, desto mere vigtigt er det, at man diskuterer, hvad en behandling indebærer. Det stiller krav om, at vi inddrager patienterne aktivt i behandlingsvalget, da en større gruppe af patienterne har mulighed for behandling med enten abemaciclib eller ribociclib," siger hun.

Samlet set vurderer Hella Danø anbefalingen som et stort fremskridt:

"Det er mange patienter, der nu kan få løftet kvaliteten af deres behandling. Det er godt nyt, og det er et betydningsfuldt skridt i behandlingen af denne store gruppe kvinder."

Medicinrådet gør dog opmærksom på, at der stadig er usikkerhed, fordi der endnu er for få hændelser til at sige, om behandlingen faktisk forlænger livet. Derfor vil det kræve længere opfølgning, før den fulde værdi kan fastslås.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Professor: ctDNA-overvågning kan blive ny praksis ved tidlig tarmkræft på Onkologisk Tidsskrift