Betablokkere kan redde liv efter blodprop i hjertet

ESC: En stor ny undersøgelse viser, at betablokkere, som er en type hjertemedicin, kan mindske risikoen for at dø eller få alvorlige hjerteproblemer hos patienter, der har haft en blodprop i hjertet, men hvor hjertet stadig pumper normalt eller kun er lidt svækket.

Resultaterne kommer fra de to nordiske studier BETAMI og DANBLOCK og blev præsenteret på den europæiske hjertekongres ESC i Madrid. Samtidig blev de offentliggjort i New England Journal of Medicine.

Professor Eva Prescott fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forklarer: "Vi ved med sikkerhed, at betablokkere er effektive i behandlingen af patienter med hjertesvigt og nedsat pumpefunktion af hjertet. Vores forsøg viser, at langtidsbehandling med betablokkere også nedsætter risikoen for død eller indlæggelse af kardiovaskulære årsager efter blodprop i hjertet, når hjertets pumpefunktion er normal eller let nedsat (LVEF ≥40 procent). Særligt er det bemærkelsesværdigt, at der er en reduktion i forekomsten af nyt AMI. Resultaterne tyder derfor på, at betablokker-behandling har en klinisk relevant effekt efter blodprop i hjertet."

LVEF er en måling af, hvor effektivt hjertet pumper blodet ud. Det står for venstre ventrikels uddrivningsfraktion, og normalt ligger tallet over 50 procent. Hjertesvigt betyder, at hjertet ikke kan pumpe nok blod rundt i kroppen. AMI er forkortelsen for akut myokardieinfarkt, som er det medicinske udtryk for en blodprop i hjertet. Når Eva Prescott taler om "nyt AMI", betyder det, at patienterne havde lavere risiko for at få endnu en blodprop i hjertet.

Tiden er inde til at udfordre praksis

I dag anbefaler retningslinjer, at alle patienter får betablokkere efter en blodprop i hjertet. Men de anbefalinger bygger på gamle studier fra 1980’erne, fortæller Anna Meta Dyrvig Kristensen, som er læge og ph.d.-studerende på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hun er også projektkoordinator på DANBLOCK-studiet.

"Dengang var behandlingen af patienterne med blodprop i hjertet helt anderledes, end den er i dag. Man foretog ikke ballonudvidelser eller indsatte stents på samme måde som nu. Derudover havde man heller ikke samme effektive behandling af forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Der er sket en enorm udvikling i behandlingen af patienter med blodprop i hjertet. Derfor mente vi i arbejdsgruppen for præventiv kardiologi under Dansk Cardiologisk Selskab også, at tiden var inde til at udfordre, om man fortsat skal give betablokkere til patienter med let nedsat eller bevaret hjertepumpefunktion," siger hun.

En ballonudvidelse er en operation, hvor man åbner en forsnævret kranspulsåre ved at puste en lille ballon op inde i blodåren. Ofte indsættes samtidig et lille metalnet, en stent, som holder blodåren åben.

Sådan passer resultaterne med andre studier

Resultaterne fra BETAMI-DANBLOCK skal sammenholdes med andre nye undersøgelser, understreger Anna Meta Dyrvig Kristensen. Blandt andet det spansk-italiensk studie REBOOT-CNIC, som blev præsenteret ved samme sessionpå ESC og samtidig udgivet i New England Journal of Medicine, samt et japansk studie CAPITAL-RCT og et svensk studie, REDUCE-AMI.

Hun forklarer, at det spansk-italienske og det svenske studie ikke viste tydelig forskel mellem patienter, der fik betablokkere, og dem der ikke gjorde. Men hun understreger, at de to studier havde forskellige typer patienter og målte på lidt andre hovedresultater. Det svenske studie havde desuden for få deltagere til at give et sikkert svar.

For at få et klarere billede har forskerne derfor samlet resultaterne fra alle studier, hvor patienterne havde mildt nedsat pumpefunktion i hjertet, i en såkaldt metaanalyse. Her viste tallene, at netop denne patientgruppe havde særlig gavn af betablokkere med en 25 procents lavere risiko for at dø, få en ny blodprop i hjertet eller udvikle hjertesvigt.

En metaanalyse betyder, at forskere lægger resultaterne fra flere studier sammen for at få et mere sikkert svar. Når man taler om et "primært endepunkt", dækker det over de vigtigste ting, man måler på i et studie – for eksempel død, ny blodprop eller hjertesvigt. 

Hvad betyder det for fremtidens behandling?

Ifølge Eva Prescott vil studierne formentlig ændre den måde, læger behandler patienterne på, fordi der indtil nu ikke har været nye data på området.

”Vi er dog nødt til at afvente de store metaanalyser for at kunne sige noget om, hvilke grupper, der potentielt har behov, og hvilke grupper, der potentielt ikke har behov for behandling med betablokkere. Det er nødvendigt at samle al evidens for, at guidelines kan give klare anbefalinger om at ændre praksis.”

Studierne BETAMI (fra Norge) og DANBLOCK (fra Danmark) var næsten identiske i opbygning og blev slået sammen for at undersøge effekten af betablokkere på patienter, der havde haft en blodprop i hjertet, men som ikke havde svær hjertesvigt.

Deltagerne blev rekrutteret inden for en til to uger efter blodproppen og havde enten normal eller kun let nedsat pumpefunktion. De blev tilfældigt fordelt til enten at få langtidsbehandling med betablokkere eller slet ingen betablokkere. Forskerne fulgte herefter udviklingen i flere alvorlige hændelser: død, ny blodprop, behov for ny behandling af kranspulsårerne, blodprop i hjernen, hjertesvigt eller alvorlige rytmeforstyrrelser.

I alt indgik 5.622 patienter. Gennemsnitsalderen var 63 år, hver femte var kvinde, og omkring én ud af ti havde tidligere haft hjertesygdom. Efter 3,5 års opfølgning viste resultaterne, at de patienter, som fik betablokkere, havde 15 procent lavere risiko for at opleve de alvorlige hændelser end dem, der ikke fik medicinen (14,2 procent mod 16,3 procent). Den samlede dødelighed var dog næsten ens i de to grupper: 4,2 procent i betablokker-gruppen og 4,4 procent i kontrolgruppen.

Forskellene kom altså primært af, at færre fik en ny blodprop i hjertet eller måtte indlægges med andre hjerteproblemer. Når forskerne ser på de mere sjældne komplikationer som hjertesvigt, blodprop i hjernen eller alvorlige rytmeforstyrrelser, var tallene for små til at kunne sige noget sikkert.

Artiklen er en lettere omskrevet version af artiklen Betablokkere reducerer nye kardiovaskulære hændelser hos patienter uden hjertesvigt på kardiologisk Tidsskrift