Ét lægemiddel giver færre astmaforværringer end andre biologiske lægemidler

Et stort europæisk studie, der følger patienter med svær astma i det virkelige liv, viser, at behandlingen med dupilumab giver færre alvorlige forværringer og mindsker behovet for binyrebarkhormon i tabletform sammenlignet med tre andre biologiske lægemidler: omalizumab, benralizumab og mepolizumab. Men det betyder ikke, at dupilumab altid er det bedste valg, understreger professor Charlotte Ulrik.

”Undersøgelsens fund antyder, at i en gruppe af patienter virker dupilumab bedre end de øvrige biologiske behandlinger, der er med i analysen. Men jeg vil ikke sige, at undersøgelsen dokumenterer, at dupilumab er bedre end de andre behandlinger,” siger Charlotte Ulrik, der er professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Resultater fra over 2.700 patienter i fem lande

Studiet bygger på data fra i alt 2.739 patienter med svær astma, som alle var diagnosticeret af en speciallæge. Patienterne kom fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Italien og Tyskland, og deres behandling blev fulgt i almindelig klinisk praksis – altså ikke under kontrollerede forsøgsforhold.

Af de 2.739 patienter blev 1.281 behandlet med dupilumab. De øvrige blev fordelt på omalizumab (638), benralizumab (406) og mepolizumab (414).

Sammenlignet med de andre behandlinger var risikoen for alvorlige astmaforværringer lavere hos dem, der fik dupilumab. Risikoen var 22 procent lavere end hos patienter på omalizumab, 35 procent lavere end ved benralizumab og 23 procent lavere end ved mepolizumab.

Desuden var der også færre patienter, som havde brug for binyrebarkhormon i tabletform (såkaldte orale kortikosteroider). Forbruget af disse lægemidler var 25 procent lavere end hos patienter på omalizumab, 27 procent lavere end hos dem på benralizumab og 21 procent lavere end hos patienter på mepolizumab.

Real-life forskning giver vigtig viden

Charlotte Ulrik gør opmærksom på, at undersøgelsen ikke er et kontrolleret forsøg, hvor deltagerne er blevet tilfældigt fordelt på de forskellige behandlinger. Det er et observationsstudie, hvilket betyder, at forskerne har fulgt, hvordan behandlingen virker i praksis – uden at ændre på noget.

”Hvis forskerne havde taget de 2.739 deltagere og trukket lod om, hvilken fjerdedel af dem, der skulle have henholdsvis dupilumab, omalizumab, benralizumab og mepolizumab, og derefter havde analyseret data, så var sagen en anden,” siger Charlotte Ulrik.

Alligevel mener hun, at studiet giver værdifuld indsigt:

”Det er vigtigt, at vi laver denne form for forskning, for på den måde følger vi patienterne og det, der sker i real-life settings, når vi giver de biologiske lægemidler til patienterne. Desuden skal vi huske på, at i mange af de kontrollerede, randomiserede studier – der har ført til, at lægemidlerne kommer på markedet – er det en lille del af patientpopulationerne, der opfylder kriterierne for at deltage. Derfor er det essentielt, at denne form for undersøgelse foretages og følger op på, hvad der sker, når et lægemiddel bliver bredt ud i real-life settings,” siger hun.

Hun peger også på, at sådan et studie kan afsløre bivirkninger, som ikke er set i de tidligere forsøg:

”Det kan være, at forskerne finder ud af, om der kan være potentielle bivirkninger, som man ikke har været opmærksom på i de tidligere studier. Derfor synes jeg bestemt, at denne type undersøgelse er relevant.”

Individuelle forskelle gør behandlingsvalg svært

En vigtig pointe for Charlotte Ulrik er, at det sjældent er nemt at forudse, hvilken behandling der vil virke bedst hos den enkelte patient med svær astma.

”Det er ikke altid let at vide, hvilken biologisk behandling der vil give den bedste effekt hos den enkelte patient. Det er ikke sådan, at en række specifikke karakteristika hos en patient er ensbetydende med, at den pågældende vil respondere bedst på en bestemt behandling,” siger hun.

Hun forklarer, at lægerne ofte bruger deres erfaring, når de vælger behandling, men at det nogle gange viser sig, at det ikke var det rigtige valg:

”Og så viser det sig nogle gange, at det måske alligevel ikke var det, der er det bedste valg til lige netop den patient. Det er svært at vide. Selv om vi prøver at gøre vores bedste, sker det sommetider, når man starter en behandling op, at der dukker noget sygdomsrelevant op senere, som man ikke havde taget med i sine overvejelser.”

Som eksempel nævner hun patienter, der både har svær astma og samtidig lider af svær atopisk dermatitis, som er en kronisk, kløende hudlidelse:

”Hvis en patient med svær astma også har svær atopisk dermatitis, vil det være meget naturligt at vælge at behandle med dupilumab og ikke give benralizumab, fordi det ikke har den pågældende indikation.”

Små forskelle i patientgrupperne

Ifølge Charlotte Ulrik er der kun beskedne forskelle mellem de patientgrupper, der får de forskellige lægemidler. Det viser sig blandt andet, når man ser på køn, alder ved sygdomsdebut og biologiske målinger som niveau af IgE (et antistof i blodet), mængden af eosinofile celler (en type hvide blodlegemer, der er forhøjet ved visse typer astma), og niveauet af FeNO (et mål for betændelsestilstand i luftvejene).

”Når jeg ser tabellerne, er der egentlig mindre forskel mellem deltagere på dupilumab versus dem, der får et af de andre tre lægemidler, end jeg måske lige fra starten havde tænkt, at der ville være,” siger hun.

Der var også stor lighed i andelen af patienter med følgesygdomme som allergisk snue, atopisk eksem, næsepolypper, øjenallergi, fødevareallergi og en sjælden betændelsestilstand i spiserøret kaldet eosinofil øsofagitis.

”Det er interessant, at der er relativt beskedne forskelle i karakteristika for de fire grupper af patienter. Det kunne tyde på, at der er andre – måske endnu ukendte – mekanismer eller karakteristika, der driver sygdomsprocesserne og dermed også har betydning for effekten af de enkelte lægemidler,” siger Charlotte Ulrik.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Dupilumab overgår andre biologiske lægemidler i real world studie af patienter med svær astma på Respiratorisk Tidsskrift