Sclerose-lægemidler ser ud til at sænke risikoen for slagtilfælde
Sygdomsmodificerende lægemidler, som bruges til at bremse udviklingen af multipel sclerose (MS), ser ud til også at mindske risikoen for slagtilfælde. Det viser en gennemgang af tidligere studier, som samtidig peger på, at effekten varierer fra præparat til præparat.
Studiet, som er publiceret i Therapeutic Advances in Neurological Disorders, indikerer, at to af de lægemidler, som ser ud til at beskytte mest, er glatirameracetat (kendt som Copaxone) og dimethylfumarat (kendt som Tecfidera). Et andet middel, fingolimod (kendt som Gilenya), ser derimod ud til at øge risikoen for slagtilfælde.
Undersøgelsen er en såkaldt systematisk gennemgang, hvor forskere fra Grækenland og Tyskland har samlet og analyseret 21 tidligere studier. Ét af disse var et lodtrækningsforsøg (randomiseret studie), mens resten var baseret på patientjournaler eller enkeltpersoner.
Et af de største studier omfattede over 35.000 patienter med MS. Her fandt man, at personer, som fik behandling med DMT’er (sygdomsmodificerende behandling), havde halvt så stor risiko for at få et slagtilfælde som personer, der ikke fik medicinen.
Men når forskerne kiggede nærmere på de enkelte lægemidler, var billedet ikke entydigt. De to lægemidler glatirameracetat og dimethylfumarat så ud til at nedsætte risikoen, mens fingolimod øgede risikoen for blodpropper i hjernen. Forskerne mener, at det kan hænge sammen med, at fingolimod også øger risikoen for forhøjet blodtryk – og netop forhøjet blodtryk er en kendt risikofaktor for slagtilfælde.
Derudover nævnes sjældne tilfælde af alvorlige bivirkninger ved andre præparater som beta-interferoner og Lemtrada (alemtuzumab). For eksempel har interferon beta-1a i enkelte tilfælde været forbundet med en blodsygdom, hvor blodets evne til at størkne svækkes. Det kan i værste fald føre til slagtilfælde.
MS kan også påvirke blodkarrene i hjernen
MS er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber centralnervesystemet – altså hjernen og rygmarven. Det kan give symptomer som træthed, nedsat følesans og problemer med at gå. Men sygdommen kan også skade blodkarrene i hjernen, og det øger risikoen for slagtilfælde.
Samtidig har mange med MS andre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme – som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og diabetes. Alt sammen øger risikoen for, at blodforsyningen til hjernen bliver forstyrret, hvilket kan føre til varige hjerneskader.
Forskerne bag studiet understreger, at det er vigtigt at vælge MS-behandling individuelt og samtidig holde øje med patienternes risiko for hjerte-kar-sygdom.
Samtidig advarer de om, at nogle af de studier, de har gennemgået, er af begrænset kvalitet. Mange bygger på enkeltstående patienthistorier, som kan være svære at overføre til andre patienter. Men netop fordi disse rapporter ofte handler om alvorlige hændelser, mener forskerne, at de alligevel kan være nyttige i det kliniske arbejde – f.eks. til at justere overvågningen af bivirkninger.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Sclerose-lægemidler ser ud til at sænke risikoen for slagtilfælde på MS Tidsskrift