Patienter med akut bugspytkirtel-betændelse har høj risiko for at dø efter udskrivelse

Et nyt dansk studie viser, at mange patienter med akut betændelse i bugspytkirtlen dør i tiden efter, at de er blevet udskrevet fra hospitalet. Ifølge forskerne skyldes de fleste dødsfald sygdomme i mave-tarmsystemet og hjerte-kar-sygdomme, som muligvis kan forebygges.

Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet United European Gastroenterology Journal, omfatter alle danske patienter, der blev udskrevet efter en indlæggelse med akut betændelse i bugspytkirtlen mellem 2002 og 2017. Det viser, at fem procent af patienterne døde inden for de første 90 dage efter udskrivelsen. Risikoen for at dø i denne periode var næsten otte gange højere end blandt personer på samme alder og køn, som ikke havde haft sygdommen. Dødeligheden faldt over tid, men selv fem år efter udskrivelsen var risikoen for at dø stadig næsten dobbelt så høj som hos sammenligningsgruppen.

Studiet viser også, at dødeligheden inden for de første 90 dage efter udskrivelsen faldt en smule i løbet af perioden, men faldet var ikke markant. Derimod var der en betydelig forbedring for de patienter, der var indlagt, hvor dødeligheden faldt med 35 procent. Kun 3,3 procent af patienterne døde under selve indlæggelsen.

”Fokus har været på, hvordan vi håndterer patienterne, når de er indlagt. Det er naturligt, for det er jo der, de er mest syge. Men studiet fortæller os, at forløbet efter udskrivelsen muligvis ikke har fået samme opmærksomhed,” siger Line Davidsen, læge og ph.d.-studerende på Center for Bugspytkirtelsygdomme på Medicinsk Gastroenterologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital og studiets førsteforfatter.

Opfordring til læger

Line Davidsen og kollegerne fra Aalborg blev inspireret til at undersøge dødeligheden i et populationsbaseret studie af danske patienter med akut betændelse i bugspytkirtlen (akut pankreatitis), efter et ungarnsk studie havde vist, at der var en relativt høj dødelighed i det første år efter udskrivelse.

Det resultat genfindes nu i en dansk population, men i Danmark var 90-dages-dødeligheden faktisk højere end i Ungarn. Det kan dog skyldes forskelle i studiemetoderne. Det danske studie er et populationsstudie, mens det ungarnske er et klinisk multicenterstudie. Og det danske studie har data helt tilbage fra 2002, mens det ungarnske studie kun inkluderer patienter fra efter 2012.

”Studierne kan forhåbentlig føre til, at der kommer mere fokus på problemstillingen, så vi kan få nedbragt risikoen for, at patienterne dør efter udskrivelse. Den nuværende evidens er ikke i sig selv nok til at ændre praksis, men klinikere kan allerede nu have det med i overvejelserne,” siger Line Davidsen.

Overraskende dødsårsag

Blandt de patienter, der døde inden for de første 90 dage efter udskrivelsen, skyldtes 59 procent af dødsfaldene sygdomme i mave-tarmsystemet eller hjerte-kar-sygdomme. 46 procent døde af mave-tarmsygdomme, mens 13 procent døde af hjerte-kar-sygdomme.

”De gastrointestinale dødsfald knytter sig til patienternes pankreatitis, og selvom de selvfølgelig ikke skal dø af det efter udskrivelse, så er det trods alt koblet til sygdommen. Det er mere overraskende, at en stor del af patienterne dør af kardiovaskulære årsager,” siger Line Davidsen. Hun og kollegerne er nu ved at undersøge sammenhængen mellem akut pankreatitis og kardiovaskulære sygdomme nærmere.

”Vi ved fra andre studier, at den massive inflammation, der opstår i forbindelse med pankreatitis, øger risikoen for kardiovaskulære sygdomme. Det har man for eksempel også set hos patienter med urinsyregigt eller hos patienter, der er indlagt med influenza.”

Dødsfald kan forhindres

Det positive ved, at sygdomme i mave-tarmsystemet eller hjerte-kar-sygdomme er årsag til de fleste dødsfald, er, at de muligvis kan forhindres.

”Vi tror på, at vi kan forhindre en del af de dødsfald, der skyldes gastrointestinale eller kardiovaskulære sygdomme, hvorimod det nok er sværere at forhindre de dødsfald, der skyldes bugspytkirtelkræft (14 procent, red.) eller andre kræftformer (18 procent, red.). Men det kræver, at man identificerer de patienter, der er i øget risiko. Det kan vi desværre ikke med vores studie, men vi kan vise, at det er de gastrointestinale og kardiovaskulære sygdomme, man skal fokusere på,” siger Line Davidsen.