Skip to main content


Nye opdagelser giver håb om bedre behandlinger for spredt brystkræft

Forskere har fundet ud af, at der er mange tilfælde af noget, der hedder RNA-fusioner, i brystkræft, der har spredt sig til andre dele af kroppen. Disse fusioner er ofte unikke for hver enkelt kræftknude og kan måske bruges til at udvikle nye måder at behandle kræften på.

De præsenterede deres opdagelser på den amerikanske brystkræftkongres i San Antonio, SABCS 2023.

En RNA-fusion sker, når to forskellige dele af RNA (som normalt ikke er forbundet) bliver sat sammen til et nyt og unikt stykke RNA. Dette kan ske på grund af fejl i cellens måde at behandle genetisk information på. Disse fusioner kan resultere i produktionen af unormale proteiner, eller de kan påvirke, hvordan generne udtrykkes i cellen.

I sammenhæng med kræft kan RNA-fusioner være særligt vigtige. De kan bidrage til udviklingen af kræft ved at skabe unormale proteiner, der fremmer uhæmmet cellevækst eller overlevelse. Dette gør dem til potentielle mål for kræftbehandling, da de er specifikke for kræftcellerne og ikke findes i normalt væv.

I denne undersøgelse kiggede forskerne på prøver fra 423 patienter, som alle havde brystkræft, der havde spredt sig til andre dele af kroppen. De brugte RNA-sekventering sammen med nogle komplekse beregningsmetoder for at finde særlige ændringer i kræftcellerne, såkaldte kræftspecifikke fusioner (HCCS), som altså ikke var tilstede i normalt væv.

De fandt ud af, at omkring en tredjedel af patienterne i studiet havde mindst én af disse ændringer. Disse ændringer var mere almindelige i visse typer af kræftknuder og mindre almindelige i andre typer. Dette kunne betyde, at disse ændringer kan hjælpe med at forstå forskellige former for brystkræft bedre og måske endda hjælpe med at udvikle mere målrettede behandlinger.

Over halvdelen (64,5 procent) af patienterne med HCCS-fusioner havde mindst én fusion, der involverede et kræftrelateret gen, hvilket antyder, at nogle af fusionerne kan være kræftdrivende mutationer, vurderer forskerne. Det underbygges af, at det mest almindelige kræftrelaterede gen involveret i fusioner var ESR1, som er knyttet til østrogenreceptoren.

I undersøgelsen fandt forskerne ud af, at over halvdelen af patienterne  (64,5 procent) med disse særlige genetiske ændringer, HCCS-fusioner, havde mindst én fusion, der involverede et gen, som er relateret til kræft. Dette tyder på, at nogle af disse fusioner kan være med til at drive udviklingen af kræft.

Et interessant fund var, at det mest almindelige gen, der var involveret i disse fusioner, var ESR1. Dette gen er relateret til østrogenreceptoren, som spiller en vigtig rolle i mange brystkræfttilfælde. Dette understøtter ideen om, at nogle af disse fusioner ikke bare er tilfældige ændringer, men faktisk kan være med til at fremme kræftens vækst og udvikling.

Analysen fra studiet afslørede, at der var både kendte og nye fusioner i ESR1-genet, som ofte opstod under eller efter behandling med hormonterapi. Disse fusioner førte til, at østrogenreceptor-hæmmere, som er en type medicin brugt til at behandle visse former for brystkræft, ikke kunne binde sig ordentligt. Det betyder, at disse lægemidler muligvis ikke virker så godt på kræftcellerne.

De fandt også ud af, at omkring fem procent af patienterne med østrogenreceptor-positiv brystkræft havde disse ESR1-fusioner.

Samlet set tyder resultaterne på, at der kan være nye muligheder for at behandle patienter med avanceret brystkræft, som allerede har modtaget meget behandling. Forskerne er optimistiske omkring, at disse opdagelser kan føre til udviklingen af nye behandlingsstrategier, der er mere effektive for disse patienter.

"RNA-fusioner kan fungere som kræftcelle-specifikke biomarkører, eventuelt med unikke funktioner, der kan drive cancerprogression og potentielt fungere som personlige og kræftspecifikke behandlingsmål,” siger Nolan Priedigkeit i en pressetekst fra SABCS. Han er læge, ph.d. og postdoc ved Dana-Farber Cancer Institute og Broad Institute of MIT og Harvard.

Selvom forskninger stadig er i de tidlige stadier, antyder den en mulig og tidligere overset årsag til, hvordan brystkræfttumorer udvikler sig og bliver resistente over for behandling, når de har spredt sig. Forskerne mener, at de genetiske fusioner, som de har fundet, kan spille en vigtig rolle i denne proces.

Dog peger forskerne på, at der er behov for at forbedre de metoder, de bruger til at opdage fusionerne. Selvom de kan være sjældne, kan de have stor betydning for, hvordan lægerne behandler kræft. De nuværende metoder til genetisk sekventering (en teknik til at læse geners sammensætning) er måske ikke altid i stand til at finde disse lavfrekvente, men vigtige fusioner. Derfor er der behov for at udvikle bedre teststrategier for at identificere dem mere effektivt.