
Risikoen for Parkinsons falder, hvis du får blindtarmen fjernet
At få blindtarmsbetændelse og få blindtarmen fjernet er ikke en sjov oplevelse. Men patienterne kan efterfølgende trøste sig med, at deres risiko for at få Parkinsons sygdom er faldet med 19.3 procent.
Det viser ny forskning, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine. Forskningen rummer data fra ialt 1,7 millioner svenskere, som blev fulgt op til 52 år. 551.647 af dem havde fået fjernet blindtarmen.
Også 849 Parkinson-patienter blev undersøgt, og forskerne fandt at sygdommen var udsat med 3,6 år hos dem, der havde fået fjernet blindtarmen.
"Parkinsons sygdom er multisystemforstyrrelse", siger Viviane Labrie, seniorforfatter af studiet og assisterende professor ved Van Andel Research Institute i Michigan ifølge CNN. "Der er sandsynligvis mange steder, hvorfra Parkinsons sygdom kan begynde, og mave-tarmkanalen er en af dem. For andre mennesker kan det begynde i hjernen."
Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme. Omkring 7000 mennesker i Danmark lider af sygdommen, der ikke kan kureres, men som løbende tager til i sine symptomer. Sygdommen dannes, fordi forskellige nerver i hjernen dør. Blandt andet mister man de nerveceller, der danner dopamin, der er kendt som hjernens belønningsstof og som også er med til at styre vores finmekanik. Symptomer omfatter langsomme træge bevægelser, rysten og muskelstivhed, depression og mavetarmproblemer inklusiv forstoppelse.
Forskning har vist, at symptomer fra mavetarm-systemet kan begynde op til 20 år tidligere end bevægelsessymptomer.
"I det sidste årti er det tydeligt, at Parkinsons sygdom ikke kun er en bevægelsesforstyrrelse," siger Labrie i en podcast. Et af de mest almindelige ikke-motoriske symptomer på Parkinsons er mave-tarmproblemer, så nogle forskere mener, at lidelsen kan begynde der," siger hun.
Blindtarmen indeholder et protein, alpha-synuclein, der kan klumpe sammen i hjernen hos Parkinsons patienter, bemærkede hun.
Proteiner i kroppen kan stable sig ovenpå hinanden og hen ad vejen danne det, man kalder fibriller, der er lange tynde, nåleformede strukturer. Når proteinerne fibrillerer, dannes der også mindre klumper, der hedder oligomerer, som består af et færre antal proteinmolekyler. Det er formodentligt oligomererne, der dræber nervecellerne og skaber Parkinsons-symptomerne.
