Medicindebatten blev hensynsløs

Nu er det kommet så vidt med det danske sundhedsvæsen, at de allermest syge kræftpatienter også føler at de ligger samfundet til last. De har samvittighedsnag, fordi hospitalerne fyrer sygeplejersker.

De føler, at det er deres skyld, og nu er det kommet dertil, at det åbenbart er almindeligt at kræftpatienter holder deres sygdom og dens behandling hemmeligt, selv for venner og bekendte.

Det indtryk får man af en undersøgelse foretaget af Medicinske Tidsskrifter i samarbejde med syv patientforeninger på kræftområdet. Undersøgelsen, som præsenteres her på propatienter.dk, har haft deltagelse af 142 patienter, og et markant flertal af dem føler sig ramt af debatten, mange i et omfang så de svarer, at de tænker på det hele tiden. De svarer, at de er flove - men mange er også vrede og frustrerede.

Undersøgelsen burde være en øjenåbner for alle de, der tankeløst påfører patienterne følelser, de slet ikke burde bruge energi på. Det drejer sig om medierne, politikerne og skrækkeligt nok også sygehusene selv, ja, selv familiemedlemmer og venner kan komme galt afsted med bemærkninger, som gør ondt.

Det er sådanne aktører, der ikke adresserer debatten om dyr medicin med rette dosis af samvittighed. I stedet tromler de afsted primitivt afsted som huleboere uden tanke for at de rammer patienter, hvor mange ikke skylder samfundet noget-som-helst. De har så rigeligt leveret.

I dag råbes der op, når indvandrere behandles uden fornemmelse for deres menneskelige kvaliteter. Vi er efter vores børn, når de taler grimt til hinanden, og hele samfundet er på udkig efter samvittighedsløshed på Facebook. Men ingen har endnu bedt om omtanke, når det drejer sig om de hårdest ramte patienter herhjemme.

Selv Kræftens Bekæmpelse prioriterede i lang tid en artikel om en yngre mand, som fravalgte dyr behandling, og han blev hyldet som en helt på den danske kræftverdens mest anvendte hjemmeside, nemlig foreningens egen cancer.dk.

Organisationer som Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd har i lange perioder ikke forsømt en chance for at plædere for dyr livsforlængende medicin ofte kan og bør undgås, så vi sparer på sundhedsbudgetterne og undgår fyringer.

Men de værste har nu været regionerne og medierne, som i en årelang kampagne har tordnet mod dyr medicin. Regionerne har fået fremstillet manipulerede såkaldte meningsmålinger, hvor de har præsenteret det som om danskerne som folk var imod dyr medicin, og medierne har ædt det hele råt. Det har skabt en ubehagelig kynisme helt ind i de inderste kroge at sygehusvæsenet. Det har været en hård omgang for kræftpatienter, som netop ikke har andet at tro på en netop den livsforlængende og dyre medicin. For patienter, der er truet på livet må det have lignet forræderi.

Det værste har næsten været, at kampagnerne har ført til at de ikke har turdet tale om deres frustration. De har været nødt til at gå stille med dørene. Selv overfor deres nærmeste.

Det uvæsen må simpelt hen høre op. Straks. Vi er nødt til at få en ordentlig tone i medicindebatten. Vi kan ikke være bekendt ikke at tænke på dem, det berører allermest, patienterne, når vi diskuterer, hvordan dyr medicin skal håndteres.

Debatten hverken kan eller skal begraves, men der kan skrues ned på volumenknappen, og ordene skal gennemtænkes inden de lukkes ud i det frie rum. Derude kræves der omtanke – og der er vel ingen som helst grund til at kæde fyringer af sygeplejersker direkte sammen med patienternes medicin. Trods alt fylder medicin kun 10 procent af sygehusbudgetterne, og heraf vedrører alt jo ikke medicin til patienter, som skal dø efter kort tids behandling. Skal der gås mere til vaflerne, så bør det foregår i lukkende rum.

Sådanne hensyn fortjener patienter.