Sådan kan du hjælpe dit barn fri af angst

Forældre til angste børn skal holde op med at tilpasse sig barnets angst og i stedet se bag om angsten og anerkende, at barnet ønsker at leve et normalt liv, hvor der stilles normale krav og forventninger til barnet.

Så håndfast lyder konklusionen i en ny håndbog om angst, ’Fri af angst’, som de tre angsteksperter, Sonja Breinholst, Bianca Munkebo Christiansen og Barbara Hoffesbjørn fra behandlingstedet, Center for Angst, Institut for Psykologi, Københavns Universitet har skrevet til især forældre, men også lærer, pædagoger og andre pårørende til børn med angst.

Ifølge Børnetelefonen, som har flere end 3.000 samtaler med angste børn årligt, er børn med angst et stigende problem. Angstlidelserne kan blandt andet medføre dårligere trivsel, øget skolefravær, isolation fra familie og kammerater samt fysiske symptomer som for eksempel ondt i maven, hovedpine, hurtig hjerterytme, svimmelhed eller kortvarige besvimmelser.

Behandlingen af børn med angst besværliggøres af, at årsagerne ikke blot kan være mange og komplekse, men også af manglende kvalificeret hjælp i sundhedsvæsnet samt omgivelsernes tilsvarende mangel på forståelse for den angst, som kan være så voldsom, at den hindrer barnet i at leve et normalt liv som andre børn på samme alder.

Ved Center for Angst, Institut for Psykologi, Københavns Universitet har de tre forfattere gennem de seneste 10 år hjulpet børn med angst og deres familier til at overvinde angsten. Og at forfatterne har et klinisk og forskningsmæssigt dybt kendskab til, hvordan angste børn optræder og føler, fremgår da også af bogens første del, som indeholder en grundig, deltaljeret og analyse af, hvordan børnene typisk har det, når de er fanget i angstens kløer.

Men at det ikke kun er børnenes problemer, som de har erfaring med, men også forældrenes vanskeligheder ved at tumle deres angste afkom, er også tydeligt beskrevet.

"Vi har lært, hvilke udfordringer forældrene står med, og hvordan de ofte oplever, at de ikke ved deres levende råd. Men vi har også oplevet, hvor meget forældre kan styrke deres barns modige adfærd, hvis bare de får den rigtige information om, hvordan de gør det. Desværre er der mange familier, der får enten forkerte eller slet ingen råd og derfor kommer til at fastholde barnets angst i stedet for at hjælpe barnet ud af angsten," forklarer forfatterne om baggrunden for, at de nu har valgt at lave en håndbog til forældre som opfølger på en tidligere bog i 2012, ’Angst hos børn’, kognitiv terapi i teori og praksis - en håndbog for professionelle.

Ud fra den viden, som forældrene tilføres om hverdagslivet for et angst barn i første del af ’Fri for Angst’, er det forfatternes mål, at forældrene skal kunne vurdere, om barnet har brug for professionel hjælp - eller om de selv kan hjælpe barnet ved hjælp af blandt andet kognitive adfærdsterapeutiske teknikker. Og i bogens andel del får forældrene således en række anvisninger til, hvad de selv kan gøre for at afhjælpe overdreven ængstelighed hos barnet eller, hvis de har valgt professionel behandling, hvordan de så kan følge op på denne.

Men her i anden afdeling vil kæden måske nok begynde at springe af for mange forældre, som uanset hvor gerne de end ville magte at tage den autodidakte terapeuthat på, må formodes nemt at kunne komme til at løbe ind i uoverstigelige problemer, hvis eller når følelserne løber af med enten barnet eller forælderen. Det forekommer at være store krav at stille til i hvert fald de forældre, som ikke selv har gennemgået et eget terapiforløb med fokus på angst, bekymring og egen adfærd – uanset forfatternes gode intentioner, skarpe analyser og henvisninger til deres egne kliniske praksiserfaringer og eksisterende evidensbaserede behandlinger.

Og bliver det svært i anden delen af ’Fri for Angst’, så bliver det rigtigt svært i bogens tredje del, som er tænkt ikke blot som et opslagsværk, hvis ens barn går i kognitiv adfærdsterapi, men også som anvisning i, hvordan man som forælder aktivt kan hjælpe sit barn med de øvelser, der hører til denne terapiform.

Men at det måske for nogle kan være for stor en opgave at fungere som både forældre og kognitiv terapeut er dog ikke det samme som, at del to og tre er værdiløse for forældre, for det er de ikke. De er glimrende til at få en dybere forståelse af angstens væsen og barnets og den kognitive terapeuts ideelle processer, så man så vidt muligt undgår at ubevidst komme til at spænde ben for barnets mulige fremskridt.

Og for de forældrene, som er udstyret med de krævede kompetencer, og for hvem barren således ikke er sat for højt, er ’Fri for Angst’ et godt og sjældent konkret fagligt funderet bud på, hvor de kan få hjælp til at forstå, hvad der sker i deres angste barn, hvordan denne angst kan påvirke hele familielivet, hvordan de som forældre kan ændre egen adfærd og til de mange udfordrende situationer, som både de og barnet står i, når der som familie skal arbejdes i fællesskab mod angsten.

Fakta om børn og angst

• Nogle børn er så påvirkede af deres angst, at de ikke kan være væk fra forældrene - de er f.eks. nødt til at sove med forældrene i deres seng hver nat eller kan ikke sove alene uden for hjemmet hos venner
• Angsten kan forstyrre normal skolegang eller tilstedeværelse i daginstitution, idet det kan nægte at gå derhen.
• Andre børn kan være så påvirkede af bekymringer, at de ikke kan koncentrere sig i timerne, eller de kan være bange for ændringer i skolen, for eksempel når der er vikarer, temauger eller udflugter.
• Venskaber kan blive negativt påvirket ved, at barnet bliver kontrollerende i kontakten, fordi angsten ellers tager overhånd. Eller fordi barnet fravælger samvær med venner, selvom vennerne gerne vil være sammen med barnet. Og endelig kan barnets angst føre til, at klassekammerater fravælger barnet, fordi det ikke tør være med til de ting, kammeraterne har lyst til.  
• Familier kan komme til at tilpasse hele familiens liv for at mindske angsten, uden man som forældre rigtigt bemærker det.
• For at kunne tale om, at barnet har en behandlingskrævende angstlidelse, skal minimum ét af områderne, familie, skole eller venner være påvirket markant og barnets mulighed for normal udvikling skal være forstyrret.
• Vanskelighederne skal have stået på i minimum 1 måned for nogle former for angstlidelser og minimum 6 måneder for andre.

Angst og alder

• De former for angst, der er mest almindelige i barndommen, kan forekomme fra 2-3 års alderen. Men det er langt mere almindeligt, at angsten først kommer til udtryk i løbet af skolealderen.
• Nogle former for angst - specifikke fobier og separationsangst- er det almindeligt at se fra 5-7 års alderen, hvorimod generaliseret angst og social fobi typisk viser sig senere.
• Hvis ens barn har flere symptomer, der har stået på i mere end 6 måneder, og det bliver gradvist værre, og vanskelighederne forstyrrer barnets udvikling, bør man søge professionel hjælp hos specialister i at behandle angst i barndommen.