Kæmpe stigning i medicinforbruget blandt børn og unge efter pandemien

Noget tyder på, at COVID-19 pandemien er gået hårdt ud over danske børn og unges mentale helbred. I hvert fald kan det konstateres, at omfanget af psykiatriske diagnoser og forbruget af psykofarmaka er steget i tiden efter pandemien, hvis man sammenligner med tiden op til den første nationale nedlukning.

Det viser et studie blandt børn og unge i Danmark i alderen 5-24 år, som er fulgt frem til juni 2022.

Data i studiet stammer fra indløste recepter på medicin mod psykiske lidelser fra Lægemiddelstatistikregisteret og diagnoser for psykiatriske lidelser fra Landspatientregisteret på alle i Danmark i alderen 5-24 år. Tallene viser, at der fra januar 2017 til juni 2022 var 108.840 nye brugere af psykofarmaka hos personer i alderen 5-24 år. Sammenlignet med perioden før den første nationale nedlukning (marts 2020) er det en relativ stigning i brugen af psykofarmaka på 18 procent. Blandt de 12-17-årige var den relative stigning på 37 procent.

Stigningen sås i alle lægemiddelgrupper undtagen anxiolytika og var højest for søvnmedicin (39 procent) og midler mod ADHD (19 procent) og antidepressiva. Og behovet for medicinsk behandling forekommer, ifølge studiet, hos børn og unge både med og uden tidligere psykisk sygdom.

Nyopståede psykiske lidelser

Den tilsvarende relative stigning i psykiatriske diagnoser var 5 procent. Blandt de 5-11-årige var den relative stigning på 19 procent. Den samlede stigning var hovedsageligt forbundet med en stigning i ADHD (13 procent) og angstlidelser (4 procent).

Studiet er netop udgivet i tidsskriftet JAMA Psychiatry og bliver kaldt bekymrende af professor Christoph U. Correll fra The Zucker School of Medicine at Hofstra/Northwell, New York, USA, og Charité University Medicine, Berlin, Germany, som ikke har været involveret i undersøgelsen, men siger om studiets resultater:

“Det kan betyde, at man på sigt kan opleve en endnu større søgning af individer med nyopståede eller forværrede psykiske lidelser til det psykiatriske sundhedsvæsen, der i forvejen er under pres i hele verden. Disse resultater skal derfor tages alvorligt af de sundhedspolitikere og beslutningstagere, der tildeler ressourcer til den psykiatriske del af sundhedsvæsenet i de kommende måneder og år,” siger han ifølge SDU’s hjemmeside.