Diabetespatienter i Region Hovedstaden skal nu sikres bedre hjælp. De fleste amputationer kan nemlig undgås.
Prognosen for personer med inficeret diabetisk fodsår er værre end hidtil troet. Sårene hos mere end halvdelen af patienterne i en ny undersøgelse helede ikke i løbet af et år - og en ud af syv måtte have amputeret en del af eller hele deres fod. Personer med risiko for fodsår skal derfor overvåges nøje.