Passiv rygning i barndommen forbundet med KOL-død

Længere tids eksponering for passiv rygning i barndommen er forbundet med større risiko for at dø af KOL senere i livet, på trods af at børnene voksede op og aldrig selv blev rygere. 

Det viser en ny undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort i American Journal of Preventive Medicine, af forskere fra American Cancer Society. 

I 22 år har forskere fulgt 70.900 voksne, som aldrig har røget en cigaret. I begyndelsen af studiet blev deltagerne spurgt, om de i barndommen boede sammen med en ryger, og de, der gjorde, havde en øget risiko på 31 procent for senere at dø af KOL. 

Studiet er det første til at identificere en sammenhæng mellem dem, der er blevet udsat for passiv rygning i barndommen, og deres risiko for som midaldrende eller ældre at dø af KOL.

”Vi ved, at børn, der har været udsatte for passiv rygning, har større risiko for at udvikle lungeproblemer og astma,” fortæller Ryan Diver, direktør for dataanalyser hos The American Cancer Society og førsteforfatter på studiet. Men på trods af, at passiv rygning i opvæksten er kendt for at have negativ indflydelse på helbredet, er risikoen for at udvikle følgesygdomme senere i livet ikke undersøgt grundigt.

”Det er muligt, at det, at man udsættes for passiv rygning i barndommen, resulterer i skader på lungerne og på det kardiovaskulære system, hvilket øger risikoen for et fatalt udfald som voksen,” forklarer en af studiets øvrige forfattere, W. Ryan Diver, kandidat i folkesundhed ved the Epidemiology Research Program. 

Deltagerne i studiet udfyldte i 1992/93 et ti siders spørgeskema med oplysninger om demografiske, medicinske, adfærdsmæssige, miljømæssige, erhvervsmæssige og ernæringsfaktorer, ligesom deltagerne i det indledende skema blev spurgt, om de i perioden fra fødsel til deres 18. år nogensinde havde boet sammen med en ryger. Efterfølgende blev spørgeskemaerne besvaret hvert andet år, begyndende i 1997. 

Ved studiets start var alle deltagere 50 år eller ældre, og der blev rapporteret i alt 25.899 dødsfald ved opfølgningen i 2014 – disse kan naturligvis ikke alle tilskrives passiv rygning. Men de, der i barndommen havde været udsat for passiv rygning i 16-18 år, var forbundet med en højere risiko for at dø af KOL.

Forskerne slutter studiet af med at pointere, at mere end 50 år efter offentliggørelsen af ​​den første rapport om rygning og sundhed, tyder de nye resultater på, at forskere og videnskabsfolk stadig ikke helt forstår de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af rygning - især de potentielle senfølger af passiv rygning i barndommen.

Ligesom de skriver, at forståelse af de langsigtede påvirkninger er relevante i USA og muligvis endnu mere relevant i lande, hvor antallet af rygere og risikoen for passiv rygning er endnu større.