”Vi ser en specifik immunprofil, når H. influenzae påvises i næsen,” siger Julie Nyholm Kyvsgaard.

Dansk forskning kaster lys over mulige mekanismer bag børneastma

Immunforsvaret reagerer forskelligt på bakterier i luftvejene hos små børn med hoste, åndenød og hvæsende vejrtrækning. Det viser dansk forskning, som kan give mere viden om tidlig børneastma. Fundene kan dog ikke bruges til at forudsige, hvilke børn der udvikler astma.

Når små børn får astmalignende symptomer, sker det ofte i forbindelse med en infektion i luftvejene. Men hvad foregår der i immunforsvaret, mens børnene er syge, og reagerer alle børn på samme måde?

Det har danske forskere undersøgt ved at analysere prøver fra 271 børn i alderen nul til fire år. Børnene havde tilsammen 476 sygdomsepisoder med åndenød, hvæsende vejrtrækning eller tilbagevendende generende hoste.

Resultaterne viser, at tre almindelige bakterier i luftvejene var forbundet med forskellige reaktioner i immunforsvaret. Forskerne kan endnu ikke afgøre, om reaktionerne hjælper kroppen med at bekæmpe bakterierne, eller om nogle af dem også er med til at skabe problemer i luftvejene.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Allergy og kommer fra det danske forskningscenter COPSAC, som undersøger astma hos børn.

En bakterie skilte sig særligt ud

Forskerne målte 17 signalstoffer i væske fra børnenes næseslimhinde. Signalstofferne er en del af immunforsvarets kommunikation og kan fortælle noget om, hvilke reaktioner der er i gang.

Særligt bakterien Haemophilus influenzae var forbundet med et bestemt mønster. Når bakterien blev fundet i luftvejene, var flere signalstoffer forhøjede, mens et andet lå lavere.

”Vi ser en specifik immunprofil, når H. influenzae påvises i næsen,” siger Julie Nyholm Kyvsgaard, læge og postdoc ved COPSAC og Børne- og Ungeafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital.

Med immunprofil mener hun det mønster af signalstoffer, som forskerne kunne måle. Det tydeligste fund var et forhøjet niveau af stoffet IL-1β, der er med til at sætte gang i betændelsesreaktioner.

Reaktionen kan være udtryk for, at immunforsvaret gør, hvad det skal, og forsvarer kroppen mod bakterien, forklarer hun. Forskerne ved endnu ikke, om den også kan have en skadelig betydning.

Forskel på børn med og uden astma

En anden bakterie, pneumokokker, var forbundet med en særlig reaktion hos børn, som havde vedvarende hvæsende vejrtrækning eller astma ved treårsalderen. Når pneumokokker blev fundet under deres sygdomsepisoder, havde børnene højere niveauer af IL-1β.

Samme sammenhæng fandtes ikke hos børn uden astma ved treårsalderen. Ifølge Julie Nyholm Kyvsgaard kan forskellen pege på, at immunforsvaret reagerer på forskellige måder hos børn med astmasymptomer.

Astmasymptomer hos små børn opstår ofte i forbindelse med infektioner. De reaktioner, som forskerne undersøger her, kan adskille sig fra dem, der typisk ses ved allergisk astma.

For den tredje bakterie, Moraxella catarrhalis, fandt forskerne ingen tydelige sammenhænge med de målte signalstoffer. Det overraskede dem, fordi bakterien var den hyppigste i prøverne. En mulig forklaring er, at forskerne sammenlignede børn, som alle havde symptomer, frem for at sammenligne syge og raske børn.

Kan ikke forudsige senere astma

Selv om forskerne fandt forskelle under sygdomsepisoderne, kunne fundene ikke bruges til at sige, hvilke børn der senere ville få astma.

At en af bakterierne blev fundet under barnets første episode med astmalignende symptomer, var hverken tydeligt forbundet med astma ved tre- eller seksårsalderen eller med antallet af senere sygdomsepisoder. Forskerne fandt heller ikke samme forskelle i de bakterierelaterede immunreaktioner, når børnene blev opdelt efter, om de havde astma som seksårige.

Julie Nyholm Kyvsgaard understreger derfor, at en målbar immunreaktion kan være helt naturlig, når bakterier er til stede. Den er ikke i sig selv tegn på, at barnet senere får astma.

Der er også andre begrænsninger. Signalstofferne blev målt i næsen, så undersøgelsen dokumenterer ikke, at de samme reaktioner foregår længere nede i luftvejene. Mange børn havde samtidig virus i luftvejene, hvilket gør det vanskeligere at skille bakteriernes betydning fra virusinfektionernes. Da forskerne tog højde for virusfund, blev nogle af sammenhængene mindre sikre, mens sammenhængen mellem Haemophilus influenzae og IL-1β fortsat var tydelig.

Resultaterne giver endnu ikke anledning til at ændre undersøgelser eller behandling af børn med astmalignende symptomer. Studiet kan heller ikke afgøre, om bakterierne er med til at udvikle astma, eller om fundene afspejler forskelle, som allerede findes i børnenes immunforsvar.

Forskerne undersøger nu videre, hvordan bakterier og immunreaktioner ændrer sig mellem perioder med og uden symptomer. I andre studier undersøger de også, om antibiotikummet azithromycin kan påvirke immunforsvarets reaktion under sygdomsepisoderne og muligvis hjælpe børnene med at blive hurtigere raske.

 

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Dansk forskning kaster lys over mulige mekanismer bag børneastma på Respiratorisk Tidsskrift

topartikel