Immunterapi mod kræft er sikker for patienter med gigt-sygdomme
Kun få patienter med reumatologiske sygdomme, der fik moderne immunterapi mod kræft, oplevede en opblussen af deres reumatologiske sygdom eller immunrelaterede bivirkninger.
Det viser en undersøgelse fra Mayo Clinic, hvor 16 patienter med reumatologiske sygdomme - herunder leddegigt, polymyalgi rheumatica, Sjogrens syndrom og systemisk lupus erythematosus - senere blev diagnosticeret med kræft.
Efter de begyndte at få cancerimmunterapi fik seks patienter immunrelaterede bivirkninger, og alle blev behandlet med succes. Resultaterne tyder på, at udvalgte grupper af patienter med reumatologisk sygdom sikkert kan modtage potentielt livreddende kræftbehandlinger.
"På baggrund af vores observationer bør behandling med immune checkpoint-hæmmere overvejes hos udvalgte patienter med eksisterende reumatologisk sygdom," siger seniorforfatter dr. Uma Thanarajasingam fra Mayo Clinic, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Arthritis & Rheumatology.
Han mener dog, at der er et stort behov for flere forsøg, hvor forskerne kan studere reumatiske patienter, der fortsætter med at blive behandlet med immunterapi.