Urinsyregigt kan gemme sig bag fodsår hos patienter med diabetes

Forskere fra Regionshospital Nordjylland påviser, at fodsår og amputationer hos patienter med diabetes ikke altid skyldes diabetes alene. Urinsyregigt kan være en overset medvirkende årsag i op mod 15 procent af tilfældene.

Hvert femte menneske med diabetes udvikler et fodsår i løbet af livet, og fodsår er den mest frygtede komplikation for mange patienter. Hidtil har antagelsen været, at sårene skyldes diabetessygdommen i sig selv. Men ny forskning fra Regionshospital Nordjylland viser, at det ikke altid er tilfældet. Hos en del af patienterne gemmer der sig en helt anden årsag: urinsyregigt, og det kan have alvorlige konsekvenser, hvis den ikke bliver opdaget og behandlet.

Urinsyregigt, også kaldet arthritis urica, er en sygdom, der kan give aflejringer af urinsyre i fødderne – såkaldte tophi – som kan briste og danne fodsår. Hos ældre patienter med diabetes kan urinsyregigten optræde uden de klassiske anfald af smertefulde led, og det gør sygdommen svær at opdage. Diagnosen stilles typisk ved at undersøge sårskrab i mikroskop, hvor nåleformede dobbeltbrydende uratkrystaller afslører sygdommen.

"Vi kender endnu ikke det præcise antal patienter, hvor fodsåret skyldes urinsyregigt, men formentlig hos mindst 15 procent," siger overlæge Claus Rasmussen til Regionshospital Nordjyllands hjemmeside.

Alle patienter i studiet havde haft ubehandlet urinsyregigt i mange år, og ingen var blevet udredt, selv om de havde tydelige tegn.

Diagnosen overses ofte, fordi de faglige retningslinjer for behandling af fodsår fokuserer på diabetes og infektioner – ikke på urinsyregigt. Samtidig er det velkendt, at urinsyregigt ofte er ubehandlet eller underbehandlet hos ældre og patienter med diabetes.

I Ugeskrift for Læger beskriver Claus Rasmussen og kolleger et konkret sygdomsforløb hos en 88-årig mand, der i over 20 år havde haft sår og smerter i fødderne uden at få stillet diagnosen urinsyregigt. Selv da der under en operation blev udtømt materiale, som lignede tophi, blev det ikke undersøgt. Det var først i 2024, at urinsyrekrystaller blev påvist ved mikroskopi, og manden blev sat i behandling med allopurinol, der sænker urinsyren i blodet.

"Patienten havde i over 20 år haft symptomer og tegn på alvorlig og progredierende AU, uden at diagnosen blev stillet," skriver forskerne i Ugeskrift for Læger

Forskerne opfordrer til, at man ved fodsår rutinemæssigt undersøger for urinsyregigt, navnlig hvis der udpresses hvidligt, grynet materiale fra såret. Derudover kan røntgen og mere avanceret billeddiagnostik være nyttigt i den diagnostiske proces, ligesom blodprøver kan give fingerpeg.

Behandling kan forhindre nye sår

Opdagelsen er vigtig, fordi man kan behandle urinsyregigt med medicin, der sænker mængden af urinsyre i blodet. Det hjælper sårene med at hele bedre og kan forebygge, at der opstår nye sår – og i nogle tilfælde også undgå amputationer. Hvis der er store aflejringer af urinsyre i fødderne, anbefaler lægerne, at niveauet af urinsyre i blodet bliver sænket til under 0,30 mmol/l.

Forskningen foregår som et samarbejde mellem Sårambulatoriet og Reumatologisk ambulatorium ved Regionshospital Nordjylland samt Center for Klinisk Forskning i Hjørring. Her undersøges fodsårsprøver systematisk for tilstedeværelsen af urinsyrekrystaller hos patienter med diabetes og fodsår.

Resultaterne bliver løbende præsenteret på danske og internationale kongresser og offentliggøres i internationale videnskabelige tidsskrifter.