Kronikerpakker tager form: Fælles model og nye rettigheder offentliggjort

Kronisk sygdom fylder i stadigt flere danskeres liv, men behandlingen har længe været præget af forskelle, huller og manglende sammenhæng. Hvor kræftpatienter i årevis har haft faste forløb og klare tidsfrister, har mennesker med kronisk sygdom ofte måttet navigere på egen hånd. Med en ny generisk model og nye patientrettigheder lægges der nu faste rammer for kronikerpakkerne.

Med offentliggørelsen af en ny generisk model fra Sundhedsstyrelsen og en politisk aftale om nye patientrettigheder har regeringen og en bred kreds af partier lagt det samlede fundament for, hvordan mennesker med kronisk sygdom de kommende år skal møde sundhedsvæsenet.

Den generiske model, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i weekenden, fastlægger for første gang en fælles national ramme for pakkeforløb for mennesker med visse kroniske sygdomme. Modellen beskriver strukturen for forløbene, herunder hvordan patienter skal vurderes, hvordan behandlingen skal planlægges, og hvordan ansvaret for koordinering samles ét sted i sundhedsvæsenet.

Den politiske aftale om nye patientrettigheder er øjeblikkeligt fulgt efter. Aftalen giver patienter i målgrupperne for kronikerpakkerne ret til en personlig behandlingsplan hos egen læge inden for 30 kalenderdage efter diagnosen og ret til opstart af patientrettede forebyggelsestilbud senest 21 kalenderdage efter henvisning fra egen læge.

"Det kan være hårdt at modtage beskeden om, at man har en kronisk sygdom, der vil følge én resten af livet. Men med den rette behandling og omlægning af eksempelvis mad- og motionsvaner i dagligdagen er det heldigvis muligt at leve et godt og aktivt liv, selvom man er syg," siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Sundhedsministeriets hjemmeside.

Rettighederne gælder indenfor de sygdomsspecifikke kronikerpakker, som indføres gradvist som led i sundhedsreformen. De første pakker træder i kraft i 2027 og omfatter mennesker med KOL og kroniske lænderygsmerter. Herefter følger type 2-diabetes fra 2028, hjertesygdomme fra 2029 og kompleks multisygdom fra 2031.

"De fleste er ofte mest motiverede til at ændre på deres dagligdag og vaner umiddelbart efter, at de har fået en diagnose. Derfor er det vigtigt, at vi får klare tidsfrister i kronikerpakkerne," siger Sophie Løhde.

Med den generiske model og de nye rettigheder er kronikerpakkerne rykket fra politiske ambitioner til et konkret, fælles rammeværk, som både regioner, kommuner og almen praksis skal arbejde efter i de kommende år.

KOL – et gennembrud for de første patienter

For mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, bliver kronikerpakkerne den første store prøve på, hvordan de nye rammer fungerer i praksis. KOL er blandt de første sygdomsområder, der omfattes, når kronikerpakkerne træder i kraft i 2027.

Hos Lungeforeningen bliver offentliggørelsen af den generiske model og de nye rettigheder mødt med stor lettelse. Foreningen har i årevis arbejdet for faste rammer og tydelige rettigheder for mennesker med KOL, som ofte har komplekse og langvarige forløb i sundhedsvæsenet.

“For os i Lungeforeningen og for vores medlemmer med KOL, er det en festdag i dag. Med kronikerpakkerne får KOL-patienterne endelig et nødvendigt gennembrud. Hurtig hjælp efter diagnosen, en tydelig plan og et mere sammenhængende forløb, så man ikke føler, at man står alene og selv skal navigere rundt midt i en livskrise med en ny alvorlig diagnose. Det er den slags, der potentielt kan redde liv,” siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen, i en pressemeddelelse.

Den generiske model lægger op til, at KOL-patienter tidligt får et samlet overblik over behandling, forebyggelse og rehabilitering. Egen læge får en central koordinerende rolle, og forebyggelse og rehabilitering bliver integrerede dele af forløbet frem for tilbud, som patienten selv skal opsøge.

Samtidig understreger Lungeforeningen, at offentliggørelsen af rammerne ikke er slutpunktet.

“Vi er glade, men det betyder ikke, at arbejdet stopper her. Nu skal vi have overført den generiske plan til konkrete rammer for KOL-patienterne. Og vi skal kunne måle, om rettighederne bliver overholdt, samt sikre samme høje kvalitet i både behandling og rehabilitering – uanset postnummer,” siger Ann Leistiko.

KOL-pakken bliver en lakmusprøve for, om de nye kronikerpakker kan levere den sammenhæng og kvalitet, som reformen lægger op til.

Type 2-diabetes først fra 2028

For mennesker med type 2-diabetes er kronikerpakkerne også et markant nybrud, selv om rettighederne først træder i kraft fra 2028. Med den politiske aftale er det nu besluttet, at også denne store patientgruppe får faste rettigheder og en samlet struktur for deres forløb i sundhedsvæsenet.

I Diabetesforeningen bliver beslutningen beskrevet som et historisk gennembrud for mennesker med type 2-diabetes, som ofte har oplevet manglende sammenhæng og sen hjælp efter diagnosen.

“Alt for mange har i årevis stået alene med deres sygdom – uden overblik, uden støtte og uden sammenhæng. Det gør aftalen op med,” siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen.

Når kronikerpakken for type 2-diabetes træder i kraft i 2028, får diabetespatienter også ret til en personlig behandlingsplan inden for 30 dage efter diagnosen og adgang til patientrettede forebyggelsestilbud inden for 21 dage efter henvisning. Planen skal samles ét sted og give overblik over mål, opfølgning og indsatser på tværs af sundhedsvæsenet.

Ifølge Diabetesforeningen er det netop den tidlige indsats og den tydelige struktur, der kan gøre den største forskel.

“Når man får støtte og viden fra begyndelsen, er det lettere at leve godt med type 2-diabetes – og undgå alvorlige følgesygdomme,” siger Claus Richter.

Rettighederne kommer også til at gælde mennesker, der allerede har type 2-diabetes, når pakken træder i kraft. De vil få en behandlingsplan i takt med, at de har kontakt med egen læge, og dermed gradvist blive indfaset i det nye system.