Statsrevisorerne giver skarp kritik: Tusindvis af kræftpatienters rettigheder svigtes

Statsrevisorerne har rettet en skarp kritik mod regionerne og Sundhedsministeriet for manglende overholdelse af kræftpatienters rettigheder. Ifølge en ny beretning fra Rigsrevisionen har tusindvis af kræftpatienter ikke modtaget nødvendig behandling inden for de lovbestemte ventetider.

Det er "stærkt utilfredsstillende", siger Statsrevisorerne på baggrund af den nye beretning fra Rigsrevisionen, der er afgivet til Folketinget. I spidsen for statsrevisorerne er Mette Abildgaard, konservativ folketingspolitiker.

Rapporten afslører, at i perioden fra juli 2019 til juni 2023 er behandlingen af 14 procent af kræftforløbene, svarende til 16.300 patientforløb, ikke påbegyndt rettidigt. Der kan være fleregyldige grunde til overskridelser, hvis kræftpatienten selv ønsker udsættelse eller vedkommendes helbred forværres. Men 6.400 af de 16.300 forløb havde ingen gyldig grund til forsinkelsen. Bekymrende er det også, at mellem 3.100 og 6.400 kræftpatienter ikke engang blev tilbudt alternativ behandling på andre hospitaler, som det ellers er foreskrevet ved overskridelse af ventetider. Det store spænd skyldes, at regionerne og ministeriet har været uenige om, hvor konkret et behandlingstilbud, en patient skal have.

Er nok, at patienten får at vide, at der ses efter et andet tilbud? Eller skal regionen faktisk skal finde reelt behandlingstilbud et andet sted?

Loven siger også, at patienterne skal kunne henvises til Sundhedsstyrelsen, hvis ikke regionen kan løse opgaven. Sundhedsstyrelsen skal så finde et tilbud. Det er aldrig sket.

Skarp kritik

”Statsrevisorerne påtaler skarpt, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har sikret, at alle kræftpatienter starter i behandling i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider," siger statrevisorerne.

Statsrevisorerne kan udtale kritik på fem niveauer – fra den ’positiv kritik’, ’kritik under middel’, ’middel kritik’, ’skarp kritik’ eller ’skarpeste kritik’. En skarp kritik som i dette tilfælde er altså den næstmest alvorlige.

Statsrevisorerne fortsætter: "Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at regionerne i stort omfang ikke har tilbudt patienter behandling et andet sted, når regionerne ikke har kunnet overholde patienternes ret til at starte i behandling inden for den maksimale ventetid. Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke er enige om, hvad et tilbud om behandling et andet sted skal indeholde, for at patientrettighederne er overholdt. Uenigheden har bl.a. betydet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overvåget overholdelsen af patientrettighederne på et mangelfuldt og ikke retvisende grundlag.” 

I Statsrevisorernes konklusion tegnes et billede af et alvorligt svigt af kræftpatienter og en tilsidesættelse af patientrettigheder, der ifølge adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er fuldstændig uacceptabel:

"Kræft er en tidskritisk sygdom, hvor hurtig behandling i de fleste tilfælde er afgørende for patientens chancer for at blive helbredt. Det er derfor, de maksimale ventetider på kræft- og hjerteområdet blev indført. Undersøgelsen, som vi nu vil nærlæse, har en dybt nedslående konklusion," siger Jesper Fisker.

Danske Regionerne: Ikke retvisende

Danske Regioner erkender, at der i perioden fra 2019 til starten af 2023 har været uklarhed om fortolkningen af reglerne, og at der ikke er sket en konsekvent nok dokumentation af overholdelsen af patientrettighederne, men Danske Regioner mener, at Rigsrevisionens metode i undersøgelsen er "meget problematisk". Rigsrevisionens tal er nemlig beregnet ud fra en stikprøveundersøgelse af 380 patientjournaler, og Rigsrevisionens konklusioner bygger på, om der i disse 380 journaler er tilstrækkelig skriftlig dokumentationen for overholdelsen af reglerne.

I mange af stikprøverne er der tvivl om, hvorvidt patienterne har fået deres rettigheder opfyldt, da det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret i journalen, og på den baggrund konkluderer Rigsrevisionen ifølge Danske Regioner, at patientrettighederne ikke er opfyldt. Men det kan man ikke, mener regionerne: Det eneste, man med sikkerhed kan konkludere, er, at det ikke er dokumenteret, hvorvidt rettighederne er opfyldt.

"Den metode, som Rigsrevisionen har anvendt, giver ikke et retvisende billede af virkeligheden. Vi erkender, at der har været uklarhed både om fortolkning af regler og i dokumentationen, men det er meget problematisk, at man ganger en stikprøve op. Det betyder i praksis, at kritikken er baseret på patienter, som vi ikke umiddelbart kan identificere og række ud til. Jeg vil derfor opfordre til, at man kontakter patientrådgivningen i sin region, hvis man som patient er det mindste i tvivl, om rettighederne er blevet overholdt," siger Karin Friis Bach.

Rigsrevisionens undersøgelse blev sat i gang, efter flere medier sidste år kunne berette om, at kræftpatienter venter for længe. Især sagen fra mavetarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter med fremskreden tarmkræft ventede for længe på behandling, skabte opmærksomhed.

Som en reaktion lancerede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) en genopretningsplan for kræftområdet. Den blev fulgt af en sundhedspakke fra regeringen, hvor der blev sat penge af til en akutindsats på kræftområdet. Samtidig lød startskuddet til en kommende Kræftplan V.