Regeringen vil bruge 680 millioner på demens – patientforening siger, det er alt for lidt

Regeringen vil afsætte 170 millioner kroner om året til en ny demensplan. Pengene skal blandt andet gå til bedre hjælp til mennesker med demens og deres pårørende. Alzheimerforeningen hilser pengene velkommen, men mener, at beløbet er for lille, og kritiserer, at finansieringen kun rækker fire år.

Mennesker med demens skal hurtigere undersøges, møde personale med større viden om sygdommen og have bedre hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. Deres pårørende skal også have mere støtte.

Det er nogle af de udfordringer, regeringen vil tage fat på med en ny demensplan. I finanslovsforslaget lægger regeringen op til at afsætte 170 millioner kroner om året fra 2027 – i alt 680 millioner kroner over fire år.

Men der er endnu ikke lagt en konkret plan for, hvordan pengene skal fordeles. Den vil børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) og sundheds- og kirkeminister Ida Auken (Soc.) præsentere i det nye år, oplyser Børne-, ældre- og boligministeriet.

Alzheimerforeningen er glad for, at regeringen vil afsætte penge. Men foreningen mener, at der er for langt fra ambitionerne til det beløb, der nu ligger på bordet.

”Det er positivt, at regeringen afsætter penge i finanslovsforslaget til demensområdet, og vi har været glade for de ambitioner, som regeringen har haft med regeringsgrundlaget. Men vi er skuffede over, at resultatet endnu en gang er midlertidig finansiering, som skal dække alt fra udredning til hjælpen i hverdagen. Vi har svært ved at se, hvordan beløbet kan indfri ambitionerne og reelt skabe den fornødne forandring for de mange tusinde danskere, der lever med demens, og dem der desværre kommer til,” siger foreningens direktør, Mette Raun Fjordside.

Pengene skal række til hele forløbet

Foreningens bekymring er, at pengene skal fordeles på så mange opgaver, at hjælpen til den enkelte bliver for beskeden.

Der er brug for forbedringer, allerede når et menneske får de første tegn på demens og skal undersøges. Senere kan der være behov for behandling, hjælp i hjemmet og pleje. Samtidig står ægtefæller og voksne børn ofte med en stor del af ansvaret og har selv brug for støtte.

Alzheimerforeningen efterlyser derfor penge, som kan sikre forbedringer, der også holder efter de fire år. Foreningen frygter, at gode tilbud ellers risikerer at lukke, når finansieringen udløber.

Til sammenligning peger den på Venstres udspil ”Demensløftet” fra marts, hvor partiet foreslog at bruge 500 millioner kroner om året i varige midler.

Jacob Mark understreger i ministeriets pressemeddelelse, at både mennesker med demens og deres familier skal have bedre hjælp.

”Mennesker med demens skal mødes med omsorg, værdighed og den rette støtte gennem hele sygdomsforløbet – uanset hvor i landet de bor. Samtidig skal pårørende have bedre støtte og hjælp i en hverdag, som ofte er både krævende og belastende. Der er fortsat meget, vi både kan og skal gøre bedre – både i ældreplejen og når det kommer til udredningen i sundhedsvæsenet. Derfor foreslår regeringen med finanslovforslaget at afsætte økonomi til en ny samlet plan for demensområdet.”

En fast person til at hjælpe familien

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr siger til Ritzau, at regeringen blandt andet forventer at se på, om flere mennesker med demens skal have en fast demenskoordinator.

En demenskoordinator kan hjælpe den syge og familien med at finde vej til den rette hjælp og holde sammen på kontakten til de forskellige tilbud. Det kan være vigtigt i et sygdomsforløb, hvor behovene ændrer sig, og familien skal forholde sig til både undersøgelser, behandling og hjælp i hverdagen.

Regeringen vil også se på, hvordan plejepersonalet kan få mere viden om demens.

”Det, vi kigger ind i, er selvfølgelig, at vi skal sørge for noget for den demente, men også for den pårørende,” siger Pia Olsen Dyhr til Ritzau.

Alzheimerforeningen ønsker fælles nationale retningslinjer for behandling og støtte. Den vil også have en standard for demenskoordinatorernes arbejde, så kvaliteten af hjælpen ikke afhænger af, hvor familien bor.

Mange venter længe på en diagnose

En af de store udfordringer er ventetiden på at blive undersøgt og få svar på, om symptomerne skyldes demens.

Ifølge ministeriets oplysninger fra Danske Regioner bliver kun hver fjerde patient færdigudredt inden for 90 dage. Den gennemsnitlige tid fra henvisning til endelig diagnose er 174 dage – altså knap et halvt år.

Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at omkring 103.000 danskere lever med demens. Det er et skøn over, hvor mange der har sygdommen, og ikke et tal for, hvor mange der har fået en diagnose.

Den 1. januar 2025 havde 42.665 personer på 65 år eller derover en registreret demensdiagnose. Alzheimerforeningen fremhæver, at kun omkring 40 procent af dem, der skønnes at have demens, er registreret med en diagnose.

Demens rammer især ældre, men omkring 3.000 mennesker under 65 år lever også med en demenssygdom.

Frem mod 2040 ventes det samlede antal at stige til mere end 146.000, fordi der bliver flere ældre. Omkring 400.000 danskere er ifølge Alzheimerforeningen pårørende til et menneske med demens.

Planen kommer først i det nye år

Den tidligere demenshandlingsplan udløb i 2025. Den havde blandt andet som mål, at flere skulle undersøges og få en diagnose, og at brugen af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens skulle halveres.

Alzheimerforeningen fremhæver, at regeringsgrundlaget lovede en ny national demensplan i 2026. Ministeriet oplyser nu, at planen bliver præsenteret i det nye år, altså i 2027.

Foreningen har selv fremlagt 14 forslag til en ny plan og vil deltage i arbejdet med at få mest mulig hjælp ud af pengene. Men den vil samtidig holde regeringen fast på behovet for løsninger, der varer længere end fire år.

”Men vi kommer også til at minde regeringen om deres løfter fra regeringsgrundlaget, at fire år går hurtigt, og demens ikke forsvinder når finansieringen udløber,” siger Mette Raun Fjordside.