
Find den bedste app
Antallet af sundhedsapp er eksploderet og det kan være svært at navigere rundt i de mange apps, men nu er der hjælp at hente på en ny hjemmeside.
{snippet alle}
Uanset om du vil have hjælp til din almene sundhedstilstand eller dine psykiske problemer, så findes der et utal af apps, der kan hjælpe dig. Men hvilke virker bedst og er garant for kvalitet? En ny hjemmeside, MindApps.dk hjælper dig med at skabe et overblik.
Det er Center i Psykiatrien i Region Syddanmark som har oprettet hjemmesiden, som skal hjælpe både dig og behandlere med at vælge sikre sundhedsapps af høj kvalitet. MindApps.dk er udviklet specielt med henblik på psykiatrien og håndtering af psykiske problemer, men den kan være en guide for alle, som gerne vil danne sig et overblik over gode sundhedsapps.
På MindApps.dk kan du søge efter apps til bestemte formål, fx livsstilsændring, depression, autisme eller stress, og du kan læse anmeldelser af apps til forebyggelse, behandling eller genoptræning.
På hjemmesiden finder du også ”Apptjekkeren”, som kan hjælpe dig med at vurdere en apps sikkerhed og kvalitet målrettet psykiske vanskeligheder.
Du finder hjemmesiden her

