Forsøgsordning har øget illegal handel med medicinsk cannabis

I den tid, forsøgsordningen med medicinsk cannabis har eksisteret, er både efterspørgslen og den illegale handel stege - men kun ganske få sclerosepatienter får cannabisprodukter via forsøgsordningen, viser en undersøgelse fra Scleroseforeningen.

Hver fjerde sclerosepatient bruger medicinsk cannabis til behandling af deres sclerosesymptomer, og andelen er steget markant siden 2014, hvor der kom stort politisk fokus på cannabis til medicinsk brug. Men kun tre-fire procent af patienterne med multipel sclerose (MS) får cannabisprodukter gennem forsøgsordningen med medicinsk cannabis, viser en stor undersøgelse fra Scleroseforeningen. Et absurd lavt antal, mener Scleroseforeningen, og overlæge og afsnitsleder ved Neurologisk Klinik på Aarhus Univesitetshospital, Peter Vestergaard Rasmussen, mener, at undersøgelsen tyder på, at forsøgsordningen indtil videre ikke er en succes.

”Undersøgelsen vidner dels om et betydeligt forbrug af cannabisprodukter til selvmedicinering blandt MS-patienter, og dels om en ret begrænset ordination af medicinsk cannabis fra deres læger. Målt på det parameter er forsøgsordningen ikke nogen succes på nuværende tidspunkt,” siger han.

Scleroseforeningens undersøgelse er foretaget via et spørgeskema, som foreningen har udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Gigtforeningen. I alt 1.012 sclerosepatienter har svaret på undersøgelsen (250 mænd og 762 kvinder, og 601 med attakvis MS/337 med progressiv MS/73 uafklarede), og mens hver fjerde svarer, at de bruger eller har brugt cannabis som medicin, så er det kun syv patienter, der har fået medicinsk cannabis på recept via forsøgsordningen.

74 procent af de patienter i undersøgelsen, som bruger medicinsk cannabis, har aldrig talt med lægen om det, og det skyldes primært, at prisen på receptprodukterne er for høj, at de har hørt, at lægerne ikke vil udskrive det, at de ikke havde behovet, da de var ved lægen, og at de risikerer at miste retten til at køre bil, fortæller de i undersøgelsen.

Patienternes svar stemmer godt overens med Peter Vestergaard Rasmussens formodninger.

”Udvalget af præparater i forsøgsordningen er ret begrænset, og prisen er høj. Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler udstedelse af lægeligt kørselsforbud i hele behandlingsperioden, og det afholder mange patienter fra ønske om recept på medicinsk cannabis, og endelig kan lægernes tilbageholdenhed blandt andet være begrundet med, at der maksimalt må ordineres til en måneds forbrug på en recept, og at den ordinerende læge har et skærpet personligt ansvar for behandlingen, i forhold til hvis der var tale om ordination af et godkendt lægemiddel,” skriver han.

Af de syv MS-patienter, som har fået medicinsk cannabis via forsøgsordningen, betaler to af dem ifølge Scleroseforeningens undersøgelse 800-1.000 kroner om måneden for behandlingen. Èn betaler 1.200-1.400 kroner, og én betaler 2.600 eller derover hver måned.

Patienternes forklaring på, at de bruger medicinsk cannabis er ifølge undersøgelsen, at de vil lindre smerter (50,6 procent), sove bedre (48,3 procent), lindre spasticitet (47,5 procent) og at slappe af i kroppen (46,3 procent), og omkring 40 procent af patienterne oplever, at behandlingen giver den ønskede virkning, mens 19 procent ikke oplever en positiv effekt. 62 procent oplever flere positive effekter ved cannabis end ved anden symptomlindrende medicin, mens 2,8 procent oplever færre positive effekter.

Cirka halvdelen af patienterne oplever færre negative effekter ved cannabis som medicin end ved anden symptomlindrende medicin, mens seks procent oplever flere negative effekter end med anden symptomlindrende medicin.

Undersøgelsen viser også, at MS-patienters brug af cannabis er steget væsentligt fra 2014 og frem til i dag. Det ses ikke mindst hos den store majoritet, der har brugt cannabis uden recept. Undersøgelsen giver ikke en forklaring på denne stigning, men ifølge Scleroseforeningen kan en forklaring være, at der i de seneste fem år har været stor opmærksomhed på cannabis som medicin i medierne, i patientnetværk og i Scleroseforeningen.

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis var et projekt fra den forrige regering, og et af hovedargumenterne for ordningen var at imødekomme patienternes efterspørgsel på produkterne og at undgå, at patienterne køber ukontrollerede produkter illegalt.

Leder af forskerfællesskabet Klinisk Cannabis Forum, professor Peter Leutscher, Center for Klinisk Forskning ved Regionshospitalet Nordjylland og Aalborg Universitet, mener også, at undersøgelsen illustrerer, at man ikke er der, hvor man gerne skulle være med forsøgsordningen. 

”Det skulle gerne være sådan, at alle de patienter, der får medicinsk cannabis, er med i forsøgsordningen. Vi skulle helt klart gerne have et langt højere antal patienter med i forsøgsordningen, for ellers får vi ikke skabt viden om behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger,” siger han. 

Peter Leutscher er enig med Peter Vestergaard Rasmussen i, at forsøgsordningen ikke er vellykket i sin nuværende form, og han er også enig i grunden til, at det er sådan.  

”Lægerne har helt klart manglet en vejledning i, hvordan de skulle behandle med cannabisprodukterne, og derudover har man stort set ikke haft nogle produkter at vælge imellem. Der var nogle olieprodukter på markedet, men de blev taget af igen, så lige nu har man faktisk ikke andet end cannabis, der kan inhaleres eller drikkes som te, og det er ikke optimalt. Hvis forsøgsordningen skal kunne bruges til noget, bliver vi nødt til at have nogle flere produkter. Blandt andet nogle olie- og tabletprodukter,” siger han. 

Et af de forskningsprojekter, der er sat i gang som led i forsøgsordningen, er et randomiseret studie, der skulle undersøge effekten og bivirkninger ved cannabisbehandling hos sclerosepatienter, men studiet er gået i stå på grund af mangel på brugbare cannabisprodukter. 

Forskerne havde besluttet sig for at undersøge effekt og bivirkninger ved behandling med de cannabis-olier, som kom på markedet i forsøgsordningens andet år, men før studiet var gået i gang, var olierne trukket af markedet igen, fordi produktionen ikke levede op til Lægemiddelstyrelsens kvalitetskrav, og projektet er dermed sendt tilbage til start. 

”Det er simpelthen så ærgerligt, at der går så meget tid til spilde, uden at vi kommer videre i teksten. Vi har mistet to år på det her. Jeg vil ikke sige, at vi skal genstarte forsøgsordningen, for der er gode elementer i den, som vi skal fastholde, men jeg vil sige, at man seriøst skulle overveje at lave en fase II i ordningen, hvor man sikrer sig, at der er en manual, lægerne kan behandle ud fra, at man får indsamlet data, og at der i øvrigt er produkter at udskrive. De tre faktorer bør være opfyldt, og når det er sket, bør man gå ind i en ny fase af ordningen,” siger Peter Leutscher.