Fem og 10 procent af alle børn og unge har tilbagevendende symptomer, der ikke har en fysisk forklaring, men som giver dem en dårligere livskvalitet.
Kognitiv adfærdsterapi hjælper børn og unge med funktionelle lidelser
Antallet af børn og unge, som lider af funktionelle lidelser er voksende, og der er derfor brug for bedre og målrettet behandling, mener ny professor.
{snippet alle}
Flere og flere børn og unge indlægges på de somatiske sygehuse landet over med hovedpine, mavepine, føleforstyrrelser eller besvimelsesanfald. Symptomerne giver mistanke om underliggende sygdom, men efter diverse undersøgelser kan de fysiske symptomer ikke umiddelbart forklares. Derfor bliver de fleste sendt hjem igen uden behandling. Og selv om flere af børnene og de unge kan udvikle symptomer på angst og måske depression, falder de ofte heller ikke under den nuværende målgruppe i børne- og ungdomspsykiatrien, som er børn og unge med svære psykiske problemer.
For mange forsvinder symptomerne heldigvis igen, men nogle børn og unge udvikler vedvarende og invaliderende symptomer som smerter, træthed og krampeanfald, hvilket kan gøre det svært for dem at fungere i det daglige liv. Helt galt går det for en mindre gruppe, som ender med at blive sengeliggende. Det fortæller Charlotte Ulrikka Rask, der er ny professor i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Risskov. Hun har i mange år været ansat på afdelingen for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital.
”Hos nogle børn er symptomerne så alvorlige, at det kan påvirke deres normale udvikling og liv i alvorlig grad. De er ikke i stand til at gå i skole, passe deres fritidsaktiviteter og kan ikke overskue at være sammen med deres venner,” siger hun.
Charlotte Ulrikke Rask
Charlotte Ulrikka Rask håber at der bliver et bedre samarbejde mellem somatiske afdelinger og børne- og ungdomspsykiatrien.
Det er vigtigt, at børnene og de unge er tilstrækkeligt fysisk udredt på de somatiske afdelinger inden diagnosen kan stilles. Er der ikke tale om en fysisk lidelse, skal de tilbydes en psykologisk behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.
Her har man gode kompetencer til at behandle med forskellige former for kognitiv adfærdsterapi, som er en af de behandlingsmetoder, der har givet den bedste effekt i forsøget på at hjælpe børn og unge med funktionelle lidelser.
”Gennem denne behandlingsform kan de opnå mestringsmetoder til at tackle deres svære symptomer. Det er i øvrigt en metode, som også kan være virksom hos børn med veldefinerede fysiske sygdomme som fx gigt, men hvor medicin alene ikke kan fjerne barnets smerter,” fortæller Charlotte Ulrikka Rask, som fremover vil gøre en stor indsats for at opbygge et bedre behandlingstilbud til børn og unge med funktionelle lidelser.
Ca. 300.000 voksne danskere har en funktionel lidelse i en sådan grad, at det påvirker deres livskvalitet. Halvdelen af disse er så syge, at de har svært ved at passe deres arbejde. Tallet hos børn og unge er mere usikkert, men det anslås, at mellem fem og 10 procent af alle børn og unge har tilbagevendende symptomer, som påvirker deres livskvalitet og daglige funktion.
En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt.
Gennem de seneste år er der blevet forsket intensivt i årsager og behandling af funktionelle lidelser, også hos børn og unge.
Om Charlotte Ulrikke Rask:
Charlotte Ulrikka Rask er 49 år og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri siden 2010. Hun er specialist i kognitive behandlingsformer til børn og unge, og hun har siden 2014 undervist på den postgraduate uddannelse af kommende børne- og ungdomspsykiatere inden for området.
Hendes forskningsområde fokuserer på samspil mellem mentale og fysiske helbredsproblemer hos børn og unge.
Hun kommer fra en stilling som klinisk lektor ved Aarhus Universitet, hvor hun har været tilknyttet siden 2011, og som overlæge med ansvar for ungefunktionen siden 2013 på afdelingen for Funktionelle Lidelser, Hoved-Hjerte Centeret, Aarhus Universitetshospital.