Kvinders overgangsalder bliver primetime TV

TV. Selv om overgangsalderen rammer alle kvinder, og ofte giver mange alvorlige gener, som derved også påvirker kvinders pårørende, har den i årevis været indhyllet i tavshed. Det forsøger DR TV at råde bod på i især underholdende, men også oplysende mini-serie i bedste sendetid.

DR har i en ny TV-serie i to afsnit ´Velkommen til overgangsalderen´ inviteret forskere sammen med en række kendte og ukendte danske kvinder til at sætte ord på den overgangsalder, som vi endnu ved meget lidt om, eftersom forskning heri indtil nu har været sparsom.

Blandt de kendte kvinder, som sætter ord på følelserne og symptomerne, er TV-vært Cecilie Hother, frisør Gun-Britt Zeller, entertainer Søs Egelind og skuespillerne Trine Pallesen, Lone Hertz og Lærke Winther, kommunikatør og influencer Line Baun Danielsen, journalisterne Ditte Okman og Dorte Høgh og tidligere direktør og nu politiker Stine Bosse samt en række kvinder, der er ukendte i offentligheden. Alle fortæller de kendte som ukendte om de forandringer og udfordringer, de hver især oplever - herunder blandt andet tørre slimhinder, vrede, angst, parforholdsproblemer, hedeture og ødelagt nattesøvn i perioden omkring den sidste menstruation.

Beretninger som følges op og forsøges perspektiverede ved hjælp af eksperter og forskere, der alle gør en brav indsats for at dele ud af deres viden om, hvad læge- og samfundsvidenskaberne ved om kvinders overgangsalder – og ikke mindst om alt det, som de endnu ikke ved.

Fælles for forskerne er, at de opfordrer til yderligere forskning og indsamling af mere viden. Meninger som ikke er overraskende, for kom lige med en forsker, som ikke synes, at yderligere viden vil være et gode.

Men i denne sag virker forskernes krav og ønsker i den grad berettigede, når de - givetvis forbløffende for mange - vedstår, at lægevidenskaben faktisk ikke engang er i stand til at forklare de biologiske processer bag selv nogle af de mest udbredte symptomer og heller ikke ved, hvorfor nogle kvinder rammes invaliderende hårdt i helt op til ti år, mens andre kvinder kan være stort set symptomfrie.

Fælles for de kendte som de ikke-kendte kvinder er, at de enten har været eller fortsat er i overgangsalder, og at de har følt sig uvidende, uforståede og meget alene i kampen mod deres psykiske og fysiske symptomer, og de fortæller ganske gribende om ødelæggende svedeture, vågne nætter, brudte forhold, depressioner, angst, raserianfald, skam, dårlig samvittighed over at lade problemerne gå ud over deres nærmeste omgivelser, ensomhed, frygt for at miste deres kvindelighed, massive vægtøgninger og manglende viden om hormonbehandlinger på godt og ondt.

Og ikke mindst er kvindernes modige beretninger om, hvor krævende indtil det umulige det er at bære disse byrder alene i en tavshedskultur, hvor overgangsalder i en lang årrække har været endnu mere tabuiseret end sex, kræft og døden, mere end tankevækkende.

For hvorfor denne tavshed og denne kun sporadiske lægevidenskabelige interesse i noget, som kan være af en så potentielt omkalfatrerende kraft for op til halvdelen af verdens befolknings sundhed og livskvalitet?

Et spørgsmål, som programmet underligt nok ikke rigtigt besvarer i sin ganske vist forståelige og helt relevante iver efter at formidle, hvor store priser mange af disse kvinder har betalt for omgivelsernes tavshed og berøringsangst.

En berøringsangst, som man dog fornemmer, at programtilrettelæggerne eller DR’s ledelseslag måske også ligger under for trods de brave bestræbelser på at få kvinders overgangsalder i primetime. For hvorfor skal de medvirkende kendisser konsekvent joke og lave larmende og selvudslettende sjov med deres ellers så alvorlige og smertefulde erfaringer, som de så modigt deler ud af? Er det virkeligt den pris, som kvinder i 2023 skal betale for at blive en del af den bredere offentlighed i primetime, at de skal være villige til at gøre underholdende og ufarlig små-nar af sig selv?

I samme boldgade kan man også godt spørge indtil, hvorfor alle de medvirkende ukendte kvinder ene og alene præsenteres med fornavne, og ikke som det gælder for de kendte med efternavn og stillingsbetegnelse? Selv om vi faktisk kommer tættere på de ukendte kvinders betydelige hverdagsproblemer under overgangsalderens svøber, må vi ikke få at vide, hvem de er. Et redaktionelt fravalg, som alt andet lige har som konsekvens, at tabuiseringen af overgangsalderen og alle dens pinligheder cementeres. Især når eventuelle andre og bedre begrundelser for forskelsbehandlingen ikke oplyses.

Men trods disse skønhedsfejl er ´Velkommen til overgangsalderen´ helt bestemt værd at se. Programmernes forsøg på at være med til at nedbryde tabuet om overgangsalderen og således starte mere åbenhjertige samtaler om denne vigtige fase i kvinders liv, er relevante for både kvinder og de mange mænd, som kommer tæt på de ramte både i hjemmene, på arbejdspladsen og i samfundet i øvrigt.

Velkommen til overgangsalderen kan ses her