Vild undersøgelse: Danskere med laveste indkomst får den dårligste undersøgelse af deres tarm

Danskere med lav indkomst har større risiko for at få en ufuldstændig kikkertundersøgelse af tarmen, når de deltager i kræftscreeningen.

Det viser en undersøgelse foretaget af forskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. I undersøgelsen inddeltes screeningsdeltagerne i fire indkomstgrupper, og det var patienter i den laveste indkomstgruppe, som havde størst risiko for at få en ufuldstændig koloskopi grundet dårlig udtømning af tarmen. Faktisk var risikoen hele 67 procent højere sammenlignet med personer i den højeste indkomstgruppe.

”Det er første gang, man har undersøgt og påvist social ulighed i andelen af ufuldstændige koloskopier. Tidligere er det vist, at der er ulighed i forhold til, hvem der deltager i screeningsprogrammet, i forhold til evnen til at lave en vellykket afføringsprøve, og i forhold til hvem der deltager i koloskopi efter en positiv afføringsprøve. Med dette resultat kan vi konstatere, at der er social ulighed i alle led af tarmkræftscreeningsprogrammet,” siger cand.scient.san.publ. Birgitte Skau Jørgensen. Hun er førsteforfatter til studiet, som er udgivet i tidsskriftet Diagnostics.

Ukendt årsagssammenhæng

Undersøgelsen kan ikke vise, hvorfor indkomstniveau hænger sammen med sandsynligheden for en vellykket koloskopi, men resultatet følger en generel tendens i sundhedsvæsenet.

”Diskussionen om social ulighed i sundhedsvæsenet har stået på længe, og meget tyder på, at sundhedskompetencen er mindre blandt personer med lav socioøkonomisk status. Derudover er der måske generelt en større mistro til det etablerede sundhedssystem i de lavere indkomstgrupper,” siger Gunnar Baatrup, professor og overlæge på Kirurgisk Afdeling A ved Odense Universitetshospital (OUH). Han er medforfatter til undersøgelsen.

”Men det handler formentlig også om, at når sundhedsvæsenet kommunikerer til befolkningen, så er det akademikere, der kommunikerer. Man har en tendens til at tro, at modtageren har visse forudsætninger, og når de ikke er der, går der noget tabt i kommunikationen.”

Gunnar Baatrup fortæller, at hans forskningsgruppe på OUH er i gang med et studie, hvor de har fået kommunikationseksperter til at formulere patientinformationen. Projektet slutter først i oktober, men foreløbigt tyder det ifølge professoren på, at det har haft en positiv effekt på deltagelsen i screeningsprogrammet og på efterlevelsen af de instrukser, som screeningsdeltagerne modtager.

Udover kommunikationsaspektet er det sandsynligt, at den sociale ulighed kan skyldes andre faktorer, f.eks. kost- og motionsvaner og komorbiditet, altså andre sygdomme.

”Det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem socioøkonomisk status og generel sundhed. Personer med højere status lever længere, og det har ikke mindst noget at gøre med livsstil. Vi ved også, at sund kost fremmer tarmfunktionen, så selvom screeningsdeltagerne følger instrukserne til punkt og prikke, kan en dårligere tarmfunktion øge risikoen for dårlig udtømning,” siger Gunnar Baatrup.

Overraskende fund

Mens indkomstniveau har en markant sammenhæng med succesraten ved koloskopi, finder forskerne ikke, at uddannelsesniveau påvirker succesraten.

”Det er meget overraskende, og vi kan ikke forklare det fund, da uddannelses- og indkomstniveau normalt følger hinanden,” siger Birgitte Skau Jørgensen, og Gunnar Baatrup stemmer i.

”Vi har diskuteret, hvad det kan skyldes, men vi har ikke fundet en god forklaring. Måske kan det hænge sammen med, at ældre med en længere uddannelse rykker ned i en lavere indkomstgruppe, når de går på pension. Samtidig ved vi, at ældre har en langsommere tarmfunktion. Derfor kan alder muligvis være en kovariant,” siger han.

Brug for flere tiltag

Ifølge Gunnar Baatrup viser undersøgelsen, at der er behov for et større fokus på social ulighed i tarmkræftscreeningen.

”Man har før forsøgt at mindske uligheden, blandt andet ved at oversætte screeningsinvitationerne og instrukserne til andre sprog, men der er åbenlyst brug for flere tiltag. I vores forskningsenhed har vi oprettet en brugergruppe med tidligere patienter og pårørende for at få deres input til vores kommunikation, og det har flere gange resulteret i, at vi har ændret formuleringer. Vi er bevidste om, at vi går i en osteklokke og taler et sprog, som er svært at forstå, og vi er nødt til at gøre en ekstra indsats for at få alle med,” siger han.

En ud af 13 får ufuldstændig koloskopi

Undersøgelsen inkluderede 71.973 danskere, som fik foretaget en koloskopi i forbindelse med tarmkræftscreeningen, der blev indført i Danmark i 2014. 5.428 af deltagerne fik en ufuldstændig koloskopi. Cirka halvdelen skyldtes dårlig udtømning af tarmen, og det var særligt udtalt blandt personer i den laveste indkomstkvartil.

Når man sammenligner med den højeste indkomstkvartil, var risikoen for en ufuldstændig koloskopi grundet dårlig udtømning 67 procent højere i den laveste indkomstkvartil, 38 procent højere i den anden indkomstkvartil og 17 procent højere i den tredje indkomstkvartil.

Derudover viser undersøgelsen, at risikoen for en ufuldstændig koloskopi grundet dårlig udtømning var markant højere blandt personer, som boede alene, sammenlignet med personer, som boede med en partner.

Ikke overraskende var risikoen for en ufuldstændig koloskopi også højere blandt personer, som inden for tre måneder inden koloskopien havde indløst recept på medicin, som påvirker peristaltikken.