Skip to main content


Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland

Sygeplejerskerne Hanne og Charlotte er brysttatovører

Hanne Høver og Charlotte Folkersen er operationssygeplejersker i Mamma- og Plastikkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital – men siden slutningen af 2021 har de også kunnet kalde sig ”medicinske tatovører” og har haft flere end 100 patienter under nålen.

Hanne Høver (forrest) og Charlotte Folkersen. Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland

De har kun specialiseret sig i én ting: Brystvorter og areola, som er det pigmenterede mørke område omkring brystvorten

"Kvinder, der har fået rekonstrueret et eller begge bryster efter et langt brystkræftforløb, eller har fået fjernet brystkirtelvævet på grund af stor risiko for brystkræft, ønsker selvfølgelig, at deres nye bryst kommer til at ligne et så normalt bryst som muligt – og det hjælper vi med," siger Hanne Høver i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitetshospital.

Som oftest har kvinderne fået genskabt en brystvorte af en lille hudlap på brystet, og den tatoverer Hanne og Charlotte så, så den ligner den ægte vare til forveksling.

"Men selv hvis de IKKE har fået lavet en egentlig fysisk brystvorte, kan vi hjælpe. Vi har nemlig lært, hvordan vi med lys og skygge kan tatovere, så det giver en 3D-effekt, altså illusionen af en normal brystvorte, selvom den er lavet på et ”fladt” lærred," siger Charlotte Folkersen.

Selvom en tatovering af en brystvorte kan synes kosmetisk og af lille betydning i forhold det store, livsomvæltende forløb, patienten ofte har været igennem forud, er der langt mere på spil end blot blæk mod hud.

"Det betyder noget – også mere, end patienten måske selv har været klar over. De har været igennem en masse, hvor deres bryster var ’allemandseje’, og når vi har tatoveret færdig, udbryder flere ”hvor er det fantastisk – nu er det jo mine egne bryster igen!”, mens de står med kæmpe smil og beundrer resultatet i spejlet," siger Charlotte.

Tidligere har man hyret en professionel tatovør ind til opgaven, og selvom denne har været dygtig, har vedkommende jo naturligvis manglet den kliniske indsigt, som Hanne og Charlotte har som operationssygeplejersker.

"Vi ved, hvad patienterne har været igennem. Og på den måde bliver denne sidste procedure faktisk en del af behandlingen, fordi vi dels har kirurgisk indsigt og kan vurdere, om en protese har rykket sig, eller der er suturrester, der generer, dels bedre kan håndtere snakken med patienten og mærke, hvor hun er. Vi er med til at støtte patienterne i, at det er et flot kirurgisk resultat og give dem selvtillid til at vise sig selv frem igen, f.eks. over for kæresten eller ved gå i svømmehallen," siger Hanne.

Frem til udgangen af 2023 blive gennemført et forskningsprojekt, som skal undersøge patienttilfredseheden og betydningen for patiernerne, og hvordan patientkarakteristika, operationsmetode og adjuvant behandling har sammenhæng med antallet af re-tatoveringer i en sygeplejerskeledet kontekst.