Højdepunkter fra kræftkongres: Klapsalver og nye helbredende behandlinger

Stående bifald, rørende øjeblikke og en banebrydende ny dansk behandling mod spredt modermærkekræft, der har potentiale til at kurere fremskreden kræft på tværs af kræftformer med tumorer. Det skortede ikke på store resultater på den store europæiske kongres for kræftlæger, ESMO 2022.

Der var dog særligt ét øjeblik på ESMO 2022, som synes at stå frem. Dét øjeblik, hvor den unge læge og forsker Myriam Chalabi fra Netherlands Cancer Institute præsenterede waterfall-plottet til fase III-studiet NICHE-2 11. september, og salen rejste sig spontant i et stående bifald med tilhørende latter. Latteren fulgte af kommentaren fra Myriam Chalabi: 

”Now, this is a waterfall plot.” 

Det helt blå plot viste, at alle forsøgsdeltagere med dMMR tyk- og endetarmskræft havde opnået patologisk respons på bare få doser Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab) før operation, og at 95 procent havde nået ’major pathological response’. Derudover var 67 procent kræftfrie før operation. 

Et billede af en storsmilende Myriam Chalabi, der præsenterer waterfall-plottet, må være dét billede fra ESMO 2022, som er blevet delt mest blandt onkologer på Twitter. Et medlem af ESMO’s komité for yngre onkologer, Claudia Cardone, skrev kort efter præsentationen, at ”dette waterfall plot gjorde mig følelsesladet,” mens hun delte en video af klapsalverne. 

Den anerkendte forsker Toni Choueiri, professor på Harvard Medical School, kaldte det ESMO 2022 opsummeret på ét billede. 

Selv skrev hovedpersonen om billedet:

”Om smilet: det stående bifald betød også, at folk så, hvad jeg vidste: bag hver eneste af disse bjælker (i waterfall-plottet, red.) er en patient. Jeg kender hvert navn og har set næsten alle. Jeg kender deres historier og deres børn. Og jeg tror, ​​at mange bliver helbredt på grund af dette.”

Dansk begejstring

Også i Danmark var der begejstring at spore: 

”Patienterne blev opereret allerede fem uger efter første dosis immunterapi, og det er imponerende, at to ud af tre opnår komplet tumorsvind så hurtigt efter behandlingsstart. Neoadjuverende (anvendt før operation, red.) immunterapi til patienter med dMMR tyk-og endetarmskræft er meget lovende og kan på sigt føre til, at flere vil kunne undgå adjuverende (anvendt efter operation for at forebygge tilbagefald, red.) kemoterapi og måske på længere sigt helt undgå operation,” sagde Camilla Qvortrup, der er overlæge på Onkologisk Klinik ved Rigshospitalet.

Der er dog også uafklarede elementer ved at give neoadjuverende Opdivo og Yervoy til denne gruppe, som skal undersøges, før behandlingen kan blive standard og patienter fra denne patientgruppe kan slippe helt for operation og kemoterapi, sagde Camilla Qvortrup.

”Vi mangler svar på, hvor lang tid behandlingen skal gives, og om det er nødvendigt med en kombination af immunterapier, eller om vi kan nøjes med et enkelt stof. Derudover skal vi blive bedre til at vurdere, om patienten har komplet tumorsvind, så vi ved, hvornår vi kan undlade at operere,” sagde Camilla Qvortrup.

Læs mere om resultaterne i artiklen herunder:

Ny dansk behandling med enorme perspektiver

Der var også masser af håb for de allermest syge patienter, for hvem håbet om en helbredende behandling synes fraværende. 

Særligt så vi endelig fase III-resultater fra et dansk-hollandsk samarbejde, der har været i gang i over otte år, og som må siges at have båret frugt. Det blev præsenteret på ESMO’s Presidential Symposium lørdag 10. september og er blevet til noget så sjældent som et meget effektivt kræftmiddel udviklet i det offentlige, udenom industrien, og hvor omkostningerne per patient ikke er helt urimelige sammenlignet med nogle andre kræftmidler. 

De kliniske resultater viser nu, at T-celleterapi med tumorinfiltrerende lymfocytter har gjort 20 procent af de svært syge patienter i forsøget med metastatisk modermærkekræft kræftfrie, mens det kun var 7 procent af dem, der fik ipilimumab, som opnåede komplet respons. 

Leder af Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev og Gentofte Hospital, professor Inge Marie Svane, står bag behandlingen sammen med John Haanen fra Netherlands Cancer Institute. 

”Det er det største, jeg har oplevet i min karriere. Det er otte år siden, vi inkluderede de første patienter i forsøget, og det er enormt tilfredsstillende, at vi nu endelig kan præsentere resultaterne. Det er gået langt bedre, end vi havde turdet håbe på,” sagde Inge Marie Svane.

Potentiale mod andre kræftformer

Forsøget inkluderede 168 danske og hollandske patienter med ikke-resektabel stadie IIIC-IV-modermærkekræft, hvoraf 86 procent havde oplevet behandlingssvigt på PD-1-hæmmere. 

Deltagerne blev tilfældigt udvalgt til enten T-celleterapi med tumorinfiltrerende lymfocytter eller standardbehandlingen ipilimumab.  

Med en opfølgningsmedian på 33 måneder var der ingen tilbagefald i 7,2 måneder med T-celleterapi mod 3,1 måneder med ipilimumab. Samlet overlevelse havde en median på 25,8 måneder med T-celleterapi mod 18,9 måneder med ipilimumab. 

”Flere af de patienter, vi behandlede tidligt i dette forsøg og endnu tidligere i de første mindre forsøg, lever fortsat uden tegn på sygdomsaktivitet otte-ti år senere. Alt tyder på, at vi har at gøre med en potentielt helbredende behandling,” sagde Inge Marie Svane.

Overlæge Lars Bastholt roser resultaterne.

”Der skal lyde et stort tillykke til Inge Marie Svane og John Haanen. Det er et fantastisk arbejde, de har lavet, og de har gjort det helt uden hjælp fra industrien. Det har absolut ikke været nemt, men det har været enormt vigtigt, og så er det lykkedes dem at vise det, vi alle havde håbet på. Nemlig at tumorinfiltrerende lymfocytter er mere effektive end ipilimumab til behandling af patienter, der har progression i sygdommen efter behandling med PD-1-hæmmere,” sagde overlæge Lars Bastholt fra Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital. Han har ikke selv bidraget til forskningen. 

Lars Bastholt vurderer, at behandlingskonceptet kan række langt ud over modermærkekræft.

”Resultaterne er et proof of concept – en helt ny måde at bruge immunsystemet til at behandle cancer med, og det har potentiale til at række langt ud over modermærkekræft.”

Læs mere om resultaterne i artiklen herunder:

Ny mulig standard mod nyrekræft

Patienter med tidligere ubehandlet spredt renalcellekarcinom (aRCC) med dårlig prognose opnår signifikant længere tid uden tilbagefald, når de behandles med Cabometyx (cabozantinib) kombineret med dobbelt-immunterapi fremfor dobbelt immunterapi alene. 

Triplet-behandlingen kan potentielt blive ny førstelinjebehandling, mener Niels Fristrup, der er afdelingslæge ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. 

”Det her er et meget spændende studie, som vi har ventet på data fra med længsel. Det taler direkte ind i diskussionen om, hvorvidt det er gavnligt og sikkert at give triplet-behandlinger i første linje til patienter med avanceret nyrekræft frem for doublet-behandlinger. Data viser en reduceret risiko for progression på hele 27 procent holdt op imod den gældende førstelinjebehandling. Det er meget lovende i en gruppe, som allerede har et godt førstelinje-tilbud,” sagde Niels Fristrup. 

Triplet-behandlingen er undersøgt i fase III-studiet COSMIC-313, som blev præsenteret søndag 11. september.

”Det er for tidligt at konkludere noget endeligt. Vi mangler stadig overlevelsesdata og en længere opfølgning. Men ud fra de data vi har til rådighed nu her, vil jeg mene, at triplet-behandlingen har potentiale til at blive ny førstelinjebehandling,” sagde Niels Fristrup. 

Læs mere i artiklen Triplet mod avanceret nyrekræft har potentiale som ny førstelinjebehandling.

Ny mulig praksis mod hurtigt voksende tumorer

Gamma-sekretase-hæmmeren nirogacestat viser flot effekt mod aggressiv fibromatose og kan blive nyt førstevalg. Samtidig er bivirkningerne i den milde ende. 

Resultaterne stammer fra det første fase III-studie nogensinde på aggressiv fibromatose, der dækker over hurtigt voksende lokal-invasive godartede tumorer. 

”Vi har set frem til det her studie længe,” sagde Ninna Agerholm-Pedersen, læge og klinisk lektor på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital. Hun er sammen med kolleger i færd med at revidere retningslinjerne for behandling af aggressiv fibromatose og har derfor gennemgået faglitteraturen de seneste måneder.  

Hun kan konstatere, at behandlingsevidensen er svag, og resultaterne stikker i forskellige retninger. Hun glæder sig derfor over nyt på området, og så med så gode responsrater i det første fase III-studie inden for aggressiv fibromatose. Her stilles nirogacestat overfor placebo.    

”Det er en flot responsrate, hvor 41 procent (41 procent versus 8 procent, red.) responderer på behandlingen, mens hele 7 procent opnår komplet respons. Nirogacestat kan meget vel blive nyt førstevalg, hvis det anbefales af Medicinrådet,” sagde Ninna Aggerholm-Pedersen.

Læs mere om resultaterne i artiklen Nirogacestat viser flot effekt mod hurtigt voksende tumorer og kan blive nyt førstevalg.

KRAS-hæmmer mulig ny praksis

KRAS-hæmmeren Lumykras (sotorasib) giver længere tid uden tilbagefald sammenlignet med docetaxel, men giver ingen samlet overlevelsesfordel hos patienter med NSCLC med KRAS G12C-mutation, viser det første fase III-forsøg med en KRAS-hæmmer. 

Alligevel kan resultaterne bliver praksisændrende, vurderer overlæge Lise Eckhoff fra Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.  

”PFS-resultaterne er gode og viser, at sotorasib er en lovende ny behandling til en patientgruppe, som mangler et effektivt behandlingstilbud. Det er til gengæld lidt skuffende, at behandlingen ikke forbedrede den samlede overlevelse,” sagde Lise Eckhoff, som overværede præsentationen. 

Resultaterne stammer fra fase III-forsøget CodeBreaK 200, som blev præsenteret 12. september. 

Læs mere om resultaterne i artiklen KRAS-hæmmer giver ikke den ventede overlevelsesgevinst mod NSCLC.

Immunterapi skuffer mod hoved-halskræft

Et andet længeventet resultat, som desværre gav et skuffende resultat, var KEYNOTE-412. Studiet viste, at Keytruda (pembrolizumab) ikke giver en statistisk signifikant forbedring af hændelsesfri overlevelse eller samlet overlevelse ved lokalt avanceret hoved-halskræft sammenlignet med placebo. 

”Vi har ventet længe og set frem til resultaterne, så det er lidt en skuffelse, at de ikke er bedre,” sagde overlæge ved Rigshospitalets onkologiske klinik Claus Andrup Kristensen, som overværede præsentationen.