To orale JAK-1 hæmmere viser markante resultater ved atopisk eksem
To orale JAK-1 hæmmere viser markante resultater ved atopisk eksem
EADV: To randomiserede forsøg med præparaterne Rinvoq (upadacitinib) og Olumiant (baricitinib) mod moderat til svær atopisk dermatitis viser forbedringer overfor alle aspekter af atopisk eksem.
Det rapporterer amerikanske forskere fra Mount Sinai Medical Center i New York City og George Washington University i Washington. Vigtige forbedringer kom allerede efter blot en dags behandling.
Ca. tre fjerdedele af patienterne med moderat til svær atopisk dermatitis havde mindst 75 procent forbedring af sygdomsstatus efter 16 ugers behandling med den højere af to doser af den selektive JAK1-hæmmer Rinvoq (upadacitinib), viste data fra to store randomiserede forsøg.
I Measure Up 1-studiet mødte 79,7 procent af patienterne, der fik 30 mg upadacitinib dagligt, det coprimære endepunkt på 75 procent forbedring i EASI-score (EASI 75), ligesom 72,9 procent af patienterne gjorde det i Measure Up 2-studiet, der blev fremlagt (Abstract D3T03.4B) på den virtuelle kongres arrangeret af European Academy of Dermatology and Venereology (EADV).
Upadacitinib er et investigativt oralt middel, der er udviklet af AbbVie til selektivt at hæmme JAK1, der spiller en vigtig rolle i patofysiologien ved immunmedierede sygdomme. AbbVie, fremlagde sine positive resultater fra Measure Up 1 og 2 første gang i juli måned i år.
Derudover opnåede henholdsvis 69,6 procent og 60,1 procent af patienterne, der fik 15 mg baricitinib, EASI 75-respons inden uge 16. I modsætning hertil opfyldte kun 16,3 procent og 13,3 procent af patienterne i forsøgenes placebogrupper EASI 75-slutpunktet (P <0,001) fremgår det af et studie fremlagt (Abstract D3T03.4D) på kongressen af læge, Jonathan Silverberg fra George Washington University i Washington
Barcitinib har i det dansk-tysk-amerikansk fase-III forsøg, BREEZE-AD1 og BREEZE-AD2, også tidligere vist effekt ved hudsymptomer og kløe på moderat til svær atopisk eksem med en yderligere comorbid atopisk tilstand.
Baricitinib antagoniserer JAK 1 forbundet med modulering af cytokiner IL-4, IL-6, IL-10, IL-13, IL-31og IFN- og også JAK2 som modulerer cytokiner IL-5, IL-6, IL-23, IL-31 og IFN-. Studiet var sponsoreret af Eli Lilly.
I begge forsøg var det coprimære slutpunkt IGA 0/1 (klart/næsten klart). I Measure Up 1 opfyldte 62 procent og 48,1 procent af patienterne, der blev behandlet med den højere eller lavere dosis upadacitinib, endepunktet sammenlignet med 8,4 procent af patienterne i placebogruppen (P <0,001). IGA 0/1 raterne i Measure Up 2 var 52,0 procent og 38,8 procent med de højere og lavere doser af upadacitinib versus 4,7 procent hos patienter der modtog placebo (P <0,001).
Begge forsøg, der involverede i alt næsten 1.700 patienter, opfyldte alle sekundære endepunkter: EASI 90, EASI 100, kløe, symptomfrekvens og livskvalitet, rapporterede læge, Emma Guttman-Yassky fra Mount Sinai Medical Center i New York City.
"Der blev set forbedringer i alle aspekter af atopisk dermatitis, fra hudsygdomsaktivitet til kløe og patientrapporteret livskvalitet," sagde Guttman-Yassky:
”Upadacitinib 30 mg viste numerisk højere resultater end 15 mg upadacitinib for de coprimære og alle sekundære endepunkter.JAK-hæmmeren viste hurtig aktivitet, for nogle patienter rapporterede forbedring i kløe allerede dagen efter at have modtaget den første dosis”, oplyste Guttman-Yassky, der tilføjede, at upadacitinib var veltolereret, da den mest almindelige bivirkning i upadacitinib-grupperne var akne.
De to forsøg havde et identisk design. Investigatorerne indrullerede patienter i alderen 12 til 75, der havde haft symptomer på atopisk dermatitis i mindst tre år associeret med en EASI-score ≥16, vIGA-AD-score ≥3, den værste pruritis NRS-score ≥4 foruden at patienterne skulle have ≥10 procent påvirket legemsoverflade. Patienterne blev randomiseret til 15 eller 30 mg upadacitinib en gang dagligt eller til matchende placebo.
Den primære analyse blev udført efter 16 ugers randomiseret behandling, hvorefter patienter kunne gå ind i en blindet forlængelsesfase, der fortsatte til uge 136. Efter 16 uger blev patienter i placebo-armen randomiseret til forlængelsesbehandling med 15 eller 30 mg upadacitinib.
Om patienternes respons på JAK1 / JAK2-hæmmeren Olumiant (baricitinib) oplyste læge og phd. Jonathan Silverberg, at den viste sig at være holdbar i op til 68 uger for patienter med moderat-to-svær atopisk dermatitis, der var indskrevet i en langvarig forlængelsesundersøgelse, der fulgte to randomiserede forsøg.
De bedste resultater forekom hos patienter, der fik baricitinib to mg QD. Ved sidste observationsmetode (LOCF) var andelen af patienter, der opnåede EASI 75-respons i uge 16, steget fra 74,1 procent til 81,5 procent efter 68 uger. Tilsvarende mødte 46,3 procent af patienterne slutpunktet for vIGA-AD 0/1 efter 16 uger, og det steg til 59,3 procent efter 68 uger. Ved non-respondent imputation (NRI) analyse var EASI 75 responsen 74,1 procent efter 16 uger og 64,1 procent efter 68 uger, mens vIGA-AD 0/1 raten steg en anelse fra 46,3 procent til 50,0 procent, rapporterede Jonathan Silverberg.
Blandt patienter randomiseret til fire mg baricitinib opfyldte 70,0 procent EASI 75-svarkriterierne efter 16 uger og 55,7 procent efter 68 uger ved LOCF. VIGA-AD 0/1 satserne forblev stabile på 45,7 procent og 47,1 procent. Af NRI faldt EASI 75-raterne fra 70,0 procent til 51,4 procent og vIGA-AD 0/1-raterne fra 45,7 procent til 40,0 procent.
Patientrapporterede resultater blev analyseret efter 32 ugers behandling, men viste tilsvarende holdbarhed ifølge Silverberg. Ved LOCF eller NRI forblev svarprocenten for søvnkvalitet, hudsmerter og kløe generelt stabil fra slutningen af randomiseret behandling gennem forlængelsesperioden.
Resultaterne involverede patienter, der deltog i to 16-ugers randomiserede, placebokontrollerede forsøg med baricitinib. Patienter, der opfyldte kriterierne for fuldstændig eller delvis respons, var berettigede til at fortsætte randomiseret behandling i maksimalt 68 uger. Forsøgene havde coprimære slutpunkter af EASI 75 respons og vIGA-AD 0/1 rater. Den langvarige udvidelse af behandlingerne involverede i alt 124 patienter behandlet med baricitinib i doserne to eller fire mg.
Den topiske formula VP-102 er sikker og effektiv overfor vandvorter
Den topiske formula VP-102 er sikker og effektiv overfor vandvorter
To fase-III forsøg viser, at det gamle og i mange år kendte stof cantharidin givet mod molluskler giver ren hud igen.
Molluscum contagiosum- også kaldet mollusker eller vandvorter, er en ufarlig men generende Pox-virusinfektion i huden. Lidelsen, der viser sig som to-fem mm store papler, kan vare i flere måneder og undertiden i årevis. Den ses især hos små børn fra et år og op til typisk 10 år på arme og ben. Og i sjældnere tilfælde også hos voksne – dog mest som seksuelt overført sygdom eller som udtryk for immunsuppression.
Behandling af mollusklerne kan være kirurgi eller frysebehandling, men nu viser to nye randomiserede studier, offentliggjort i Jama Dermatologi, at drug-devicet, VP-102, bestående af cantharidin i en 0,7 procents opløsning og givet i glasampuller og udsmurt på mollusklerne i signifikant grad kan rense huden for vorter sammenlignet med almindelig indsmøring:
”Resultaterne af disse forsøg understøtter effektiviteten og sikkerheden af en patentbeskyttet cantharidin-baseret lægemiddelskombination til behandling molluscum contagiosum hos børn og voksne,” fastslår studiets førsteforfatter Lawrence F. Eichenfield, der oplyser, at de to fase-III forsøg CAMP1 og CAMP2 i alt indeholdt 582 deltagere fra alderen to år, som gennem 21 dage modtog maksimalt fire behandlinger:
”Vi fandt at i to identiske fase III-forsøg (cantharidin-applikation hos patienter med molluskler [CAMP-1 og CAMP-2]) resulterede topisk anvendelse af VP-102 i fuldstændig læsionsclearance på 46,3% (CAMP-1) og 54,0% (CAMP- 2) med VP-102 versus kun 18% hos (CAMP-1) og 13% (CAMP-2) hvor alene devicet var anvendt,” konstaterer forskergruppen om cantharidin, som i naturlig form stammer fra biller.
Ifølge studiet består den særlige og patenterede kombinationen af lægemidlet og transporteren til huden i begge de to dobbelt blindede fase-III forsøg af en glasampul indeholdende 450 μL opløsning i en applikator til engangsbrug.
Cantharidinen er i en filmdannende topisk opløsning, som også inkluderer et kirurgisk farvestof, der letter skelning mellem behandlede og ubehandlede læsioner under påføring, såvel som bitterstoffet, denatoniumbenzoat, for at afskrække potentiel oral indtagelse. Når ampullen knuses, frigøres opløsningen til at strømme gennem et filter og ind i spidsen af applikatoren. Og i forsøgene blev anvendt samme applikator som således havde samme lugt, struktur, farve, udseende - bortset fra manglen på den aktive ingrediens, cantharidin.
Fase-III forsøgene, CAMP1 og CAMP2 blev gennemført på 31 centre blandt dermatologer og pædiatre i USA. Forskerne uddyber om de to fase-III forsøg:
”For det primære effektresultat viste VP-102 statistisk overlegen effektivitet sammenlignet med kun transporteren i den procentdel af deltagere, der opnåede fuldstændig clearance af alle (baseline og nye) behandlingsbare molluskel-læsioner på dag 84 / EOS (figur 2). I CAMP-1 var procentdelen af deltagere med fuldstændig clearance på dag 84 46,3% for VP-102 versus 17,9% for kun transporteren (P <.001); i CAMP-2 var procenterne 54,0% for VP-102 mod 13,4% for transporteren (P <.001),” skriver de og konkluderer:
”Disse fund viser, at VP-102 potentielt er en effektiv og sikker behandling for Molluscum contagiosum som er en almindelig hudtilstand men uden af US Food and Drug Administration godkendte behandlinger.”
De mest almindelige bivirkninger, som ramte mere end 90 procent af de patienter som modtog indholdsstoffet cantharidinen, er ifølge studiet omfattende blærer på applikationsstedet, smerter, kløe, erytem og skurv. De fleste bivirkninger var milde eller moderate i sværhedsgrad.
