Medicinrådet: Ny strategi skal sikre hurtigere adgang til ny medicin og bedre patientforløb

Medicin bliver dyrere, og flere mennesker har brug for behandling. Derfor ændrer Medicinrådet nu kurs og har lavet sin første samlede strategi. Målet er at give patienter hurtigere og mere bæredygtig adgang til ny medicin – og samtidig tage hensyn til klimaet og sikre, at patienters erfaringer bliver hørt.

Der sker meget på medicinområdet i disse år. Nye behandlinger bliver mere avancerede – og koster ofte meget. Det giver håb for patienter, men skaber også pres på sundhedsvæsenets økonomi og kapacitet.

"Vi står midt i en udvikling, hvor både mulighederne og kompleksiteten i lægemiddelbehandling vokser. Samtidig er der pres på de økonomiske rammer og på kapaciteten i sundhedsvæsenet. Vi ønsker at tage ansvar for den del af sundhedsvæsenet, vi er sat i verden for at understøtte – nemlig vurdering og prioritering af lægemidler," siger Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen.

Antallet af ansøgninger om at få ny medicin vurderet er steget markant, og i dag bruger sygehusene over 10 milliarder kroner om året på medicin.

Strategien sætter patienterne i centrum

Strategien ’Mod et bæredygtigt sundhedsvæsen’ gælder frem til 2027 og skal gøre det tydeligere, hvordan Medicinrådet arbejder og prioriterer. Den handler især om tre ting: at medicin bliver vurderet hurtigt og grundigt, at pengene bruges bedst muligt, og at patienter og læger oplever gennemsigtighed og klar kommunikation.

Rådet vil i alt sætte 14 nye initiativer i gang, som skal sikre, at vurderingen af ny medicin følger med udviklingen og samtidig tager hensyn til patienternes behov.

"Vi skal fortsat levere hurtige og grundige vurderinger af nye lægemidler, og vi skal samtidig kunne forklare, hvordan og hvorfor vi prioriterer," siger Birgitte Klindt Poulsen.

Flere praktiserende læger får adgang til vurderinger

En af de mest håndgribelige ændringer er, at Medicinrådet fra 2025 får ansvar for at rådgive almen praksis om rationel medicinanvendelse. Det sker som led i en politisk beslutning truffet i juni 2024, hvor Danske Regioner og Regeringen aftalte, at opgaven flyttes fra Sundhedsstyrelsen til Medicinrådet. Tidligere har Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) varetaget rollen.

Fra januar 2025 har praktiserende læger og speciallæger kunnet trække på Medicinrådets faglige vurderinger og anbefalinger – både i forbindelse med valg af medicin, seponering og skift til billigere eller bedre alternativer. Rådet vil samtidig udarbejde lægemiddelvejledninger, der er målrettet primærsektorens behov.

Ifølge strategien er det skridt centralt for at sikre større sammenhæng i patientforløb, særligt i lyset af sundhedsreformens ambition om, at flere patienter fremover skal behandles tættere på eget hjem.

Maria Krüger, som er næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og ordfører for medicin, IT og kvalitet, er allerede indtrådt i Medicinrådet. Hun er også praktiserende læge på Frederiksberg.

Erfaringer fra virkeligheden skal bruges i vurderinger

Medicinrådet vil fremover følge tættere med i, hvordan ny medicin virker i den virkelige verden. Det kaldes real world data – altså data fra patienter, der bruger medicinen uden for de kontrollerede forsøg. Sådanne oplysninger kan være fra sundhedsregistre i Danmark eller udlandet og bruges til at vurdere, om medicinen virker som forventet.

Hvis medicinen viser sig at virke anderledes i praksis end i studierne, vil rådet bruge data til at opdatere sine anbefalinger – og eventuelt forhandle nye priser eller ændre, hvem der bør få behandlingen.

For første gang lægger Medicinrådet også op til at tage hensyn til klima og miljø i sine vurderinger. Det betyder ikke, at klima vægter lige så højt som effekt og pris, men hvis to behandlinger virker lige godt, kan rådet vælge den løsning, der belaster klimaet mindst.

Det kan for eksempel handle om, hvordan medicinen er produceret, hvor mange ressourcer den bruger, eller hvor stor en belastning den har for miljøet.

Ny medicin skal give mening – også for patienterne

Medicinrådet vil også sikre, at patienter bliver inddraget bedre i arbejdet. Patientrepræsentanter skal fremover have bedre støtte og oplæring, og deres erfaringer og værdier skal tydeligere fremgå, når rådet træffer beslutninger. I dag sidder 78 patienter med i fagudvalg, og to af dem har også sæde i selve rådet.

Rådet arbejder desuden med at styrke samarbejdet med forskere og andre lande, blandt andet gennem det europæiske HTA-samarbejde, hvor lande deler viden om vurdering af ny medicin.

Når ny medicin kommer på markedet med høj pris og kun lidt dokumentation, vil Medicinrådet fremover anbefale såkaldte effektbaserede aftaler. Det betyder, at sygehusene kun skal betale for medicinen, hvis den faktisk virker. På den måde kan patienter hurtigere få adgang til ny behandling – uden at sundhedsvæsenet risikerer at bruge mange penge på noget, der ikke virker.

"Strategien er vores fælles løfte om, at vi tager det ansvar alvorligt og bliver ved med at udvikle os i et sundhedsvæsen, som er under forandring, for eksempel med mere fokus på sammenhæng og bæredygtighed," siger Birgitte Klindt Poulsen.