Corona-erstatninger: Så meget har danskerne fået for smitte på hospitalerne og for skader efter vaccination

Patienterstatningen har anerkendt 31 dødsfald som følge af, at patienter er blevet smittet med covid-19 på hospitaler. Erstatning som følge af bivirkninger efter vaccination udgør kun en lille andel af de ca. 10 millioner kroner, som Patienterstatningen foreløbig har tildelt under pandemien. I alt er der uddelt erstatning i 58 sager. 

Indtil videre har 45 danskere fået erstatning for at være blevet smittet med covid-19. Heraf er de 31 sager fra hospitaler og de 14 sager fra plejesektoren.

De 45 sager har i alt fået tildelt 9,6 mio.kr. i erstatning. I de 31 sager fra hospitalerne beløber erstatningen sig til knap 8,4 mio. kr., mens der via de 14 sager fra plejesektoren er tildelt 1,2 mio. kr. i erstatning.

I vaccinesagerne er der foreløbig givet kun erstatning for 270.000 kr. fordelt på 13 af de anerkendte 28 vaccine-sager, og en håndfuld er alvorlige bivirkninger (se alle fakta nederst).

Erstatning på normalt niveau

Patienterstatningen afgør som ansvarlig myndighed sagerne efter klage- og erstatningsloven. Man vurderer, om borgeren har ret til erstatning efter loven - og tildeler i så fald erstatning.

Patienterstatningen har altså givet erstatning i 45 tilfælde for smitte, mens man har afvist 119 sager, og det ligner et normalt mønster. Det oplyser Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen:

”Det ligger nogenlunde på linje med vores generelle anerkendelsesprocent, og jeg synes faktisk, at systemet fungerer, som det skal,” siger hun og uddyber:

”I begyndelsen af 2020 var der ingen værnemidler, og under de forhold har man gjort det rigtig fint på plejehjem og sygehuse. Vi har da også i alle sager lagt til grund, at man har gjort det, man skulle. Man skal her være opmærksom på, at selvom der ikke er sket fejl, kan der alligevel være sket en skade, der har voldsomme konsekvenser for den enkelte.”

Svært at bevise

Infektion med covid-19 på hospitalet er juridisk at betragte som en komplikation til behandlingen, ligesom hvis der går infektion i et operationssår. Mens covid -19 smitte på et plejehjem kun er en komplikation, hvis smitten er sket under sundhedsfaglig behandling.

Karen-Inger Bast erkender i den forbindelse, at det kan være svært at bevise, hvor smitte med covid-19 er sket.

”Det skal være ’overvejende sandsynligt’, at smitten er sket i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, og det kan være svært at vurdere. Her skal vores vurdering være, at der er 51 procents sandsynlighed for, at smitten er sket under sundhedsfaglig behandling, før man kan få erstatning,” siger Karen-Inger Bast.

Mht. infektioner har man afgjort erstatningssager efter rimelighedsreglen (eller tålereglen), som er paragraf 20 stk. 1. nr. 4 i klage- og erstatningsloven.

”Vi har i flere sager givet erstatning, hvis patienten blev smittet med covid-19 og døde i forbindelse med indlæggelsen. Men vi har også sager, hvor patienten er hamrende syg af f.eks. nyresvigt og andre alvorlige sygdomme, og her kan dødsfaldet ligge inden for det, som patienten skal tåle. Det er ofte nogle svære sondringer, derfor er der også sager, der bliver afvist,” siger direktøren.

Ved dødsfald er det familien, der får erstatningen. Men siden mange borgere fra plejehjemmene i sagens natur er meget gamle, vil der sjældent være tale om tabt arbejdsfortjeneste og forsørgertabserstatning.

Sundhedspolitisk Tidsskrift: I forhold til skader efter vacciner - hvordan beviser man, at det er vaccinen, der er skyld i skaderne?

”Vi skal vurdere, om der er en tids- og årsagsmæssig sammenhæng mellem de bivirkninger, borgeren oplever og vaccinen. Altså, om deres symptomer kan skyldes noget andet end vaccinen. Og så kigger vi på produktresuméet fra producenten for at undersøge, om det er en kendt bivirkning.” 

Meget få vaccinebivirkninger

Karen-Inger Bast fremhæver, at man i Danmark har givet omkring 12 mio. doser vacciner.

”Det er selvfølgelig trist for dem, der har fået bivirkninger af vacciner, men når man sammenligner med det tal, så synes jeg, at vi har set meget få bivirkninger,” siger hun og tilføjer:

”Vi har set en anerkendelsesprocent i erstatningssagerne (ved vaccinesager) på cirka seks procent, det er virkelig lavt. I langt de fleste tilfælde har vi vurderet, at der ikke er sammenhæng mellem de ting, patienterne kommer med og vaccinen,” fortæller hun.

I nogle af de sager, hvor Patienterstatningen har givet erstatning, handler det eksempelvis om et barn, der får en bule på armen, eller en voksen, som får hjertehindebetændelse (en kendt bivirkning, der kan behandles).

”Vi har også set ansigtslammelser og betændelse, men langt det meste erstatning er godtgørelse for svie og smerte. Vi har dog også fire borgere, der har fået de særlige VITT-blodpropper – to er døde, og to har overlevet. Jeg kan sige, at de var i job, det var frontpersonale. Derfor er erstatningen ikke særlig stor fra vores side, fordi det er arbejdsskadesager, og erstatningen derfor bliver udbetalt i arbejdsskadesystemet,” forklarer Karen-Inger Bast.

FAKTA:

Fordeling af covid-19 erstatningssager på regioner

Patienterstatningen har anerkendt 31 dødsfald som følge af smitte på hospitaler. De fordeler sig på følgende regioner: 13 i Region Hovedstaden, otte i Region Sjælland, en i Region Nordjylland, tre i Region Midtjylland, og seks i Region Syddanmark

Patienterstatningen har anerkendt vaccine-erstatningssager fordelt på følgende regioner: Ti i Region Hovedstaden, to i Region Sjælland, to i Region Nordjylland, 11 i Region Midtjylland og tre i Region Syddanmark.

Her skal man dog være opmærksom på, at det er udtryk for, hvor borgeren har fået sit stik og ikke nødvendigvis, hvor de har bopæl.

Seneste tal anerkendt:

Erstatning for covid-19:

https://patienterstatningen.dk/fokusomraader/erstatning-for-covid-19

Erstatning efter vacciner:

https://patienterstatningen.dk/fokusomraader/erstatning-efter-covid-19-vacciner

Kilde: Patienterstatningen

FAKTA:
Vaccinesager fordelt på producenter: Følgende bivirkninger og komplikationer er der givet erstatning for pr. 23. maj 2022:

Indtil videre er det kun 13 af de 28 anerkendte sager, der har fået tildelt erstatningen. Resten er uafsluttede sager.

Pfizer ( 15 borgere):

•  Ansigtslammelse (7 borgere)
•  Allergisk reaktion (3 borgere)
•  Betændelse i hjertesækken (pericarditis) (4 borgere)
•  Betændelse i hjertemusklen (myocarditis) (1 borger) 
  
  

Moderna (4 borgere):

• Ansigtslammelse (2 borgere) 
• Besvimelse og tandskade (behandlingsskade) (1 borger) 
• Betændelse i hjertemusklen (myocarditis) (1 borger)
  
  

AstraZeneca (7 borgere):

• Blodpropper i kombination med lavt blodpladetal og blødning, VITT-syndrom (3 borgere)
• Blodprop i hjernen (2 borgere)
• Langvarig feber og træthed (1 borger)
• Guillain Barré (nervebetændelse) (1 borger)

Johnson & Johnson (1 borger):

• Blodpropper i kombination med lavt blodpladetal og blødning, VITT-syndrom (1 borger) 

Dertil kommer en enkelt borger, som fik tildelt erstatning for indstiksskade. Vedkommende fik hjernerystelse ifm. besvimelse.

 Kilde: Patienterstatningen