Gennembrud: Ny behandling mere end halverer risikoen for død ved småcellet lungekræft

I mange år har lægerne haft få muligheder for at bremse udbredt småcellet lungekræft. Nu viser en ny behandling resultater, som overlæge Jon Lykkegaard Andersen kalder et historisk gennembrud: Efter et år var næsten otte ud af ti patienter i live mod godt fem ud af ti med den behandling, forskerne sammenlignede med.

"Småcellet lungekræft var i mange år en sygdom med meget begrænsede behandlingsmuligheder, men nu står vi over for et historisk gennembrud, hvor vi får betydeligt bedre behandling. Det er et meget imponerende studie, som rykker overlevelsen markant," siger Jon Lykkegaard Andersen, overlæge på Herlev Hospitals Afdeling for Kræftbehandling.

Han var selv til stede, da resultaterne fra det internationale forsøg DeLLphi-305 blev præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO 2026. Forsøget omfattede 563 patienter med udbredt småcellet lungekræft, en aggressiv form for lungekræft.

Efter 12 måneder var 79,4 procent af patienterne i live, når de fik den nye medicin tarlatamab sammen med immunterapien durvalumab. Blandt dem, der fik durvalumab alene, var 53,3 procent fortsat i live.

Alle patienterne havde først fået kemoterapi sammen med durvalumab, uden at sygdommen var blevet værre. Forskerne fordelte dem derefter tilfældigt i to grupper: Den ene fortsatte med durvalumab alene, mens den anden også fik den nye medicin tarlatamab. De 12 måneder er regnet fra det tidspunkt, hvor patienterne blev fordelt i de to grupper – altså efter den indledende behandling.

"Det interessante er ikke kun, at patienterne lever længere i gennemsnit, men at der måske opstår en mindre gruppe, som kan leve med sygdommen i meget lang tid. Det er uhørt for småcellet lungekræft, hvor vi tidligere har været vant til, at det kun var et par procent, der var i live efter to til tre år," siger Jon Lykkegaard Andersen.

Hvor mange patienter der kan få langvarig gavn af behandlingen, og hvor længe de kan leve, er endnu uvist.

Jon Lykkegaard Andersen sammenligner fremskridtet med resultaterne fra et andet stort kræftforsøg, hvor lægemidlet daraxonrasib tidligere på året viste en fordobling af overlevelsen hos patienter med kræft i bugspytkirtlen med spredning.

To behandlinger hjælper immunforsvaret på hver sin måde

Patienterne i det nye forsøg havde først fået kemoterapi sammen med durvalumab. Derefter skulle den fortsatte behandling holde sygdommen i ro så længe som muligt. Det kaldes vedligeholdelsesbehandling.

Ved lodtrækning fik 282 patienter tarlatamab sammen med durvalumab, mens 281 fortsatte med durvalumab alene. Behandlingen fortsatte, indtil sygdommen blev værre, eller bivirkningerne blev for belastende.

Tarlatamab er en form for immunterapi, som forbinder kræftceller med bestemte immunceller, de såkaldte T-celler. Medicinen hjælper dermed immunforsvaret med at finde og dræbe kræftcellerne. Durvalumab hjælper også immunforsvaret med at bekæmpe kræften, men virker på en anden måde.

Netop immunterapi gav for nogle år siden det første væsentlige fremskridt efter mange års stilstand i behandlingen af udbredt småcellet lungekræft. Forsøg viste, at patienterne levede længere, når enten durvalumab eller en anden immunterapi, atezolizumab, blev lagt oven i kemoterapi. Medicinrådet anbefalede begge behandlinger i 2024.

De nye resultater viser, at patienterne kan få en betydelig yderligere gevinst, når tarlatamab lægges oven i durvalumab som vedligeholdelsesbehandling.

Medianoverlevelsen steg fra 12,7 til 21,1 måneder

Forskerne undersøgte først og fremmest, om patienterne levede længere med den nye kombination. Resultaterne blev gjort op efter en opfølgningstid på cirka 16 måneder målt som median.

Den beregnede medianoverlevelse var 21,1 måneder med tarlatamab og durvalumab mod 12,7 måneder med durvalumab alene. Medianoverlevelsen er det tidspunkt, hvor halvdelen af patienterne fortsat er i live.

Forskerne beregnede samtidig, at risikoen for at dø på et givet tidspunkt under opfølgningen var 58 procent lavere med kombinationen end med durvalumab alene.

Patienterne levede også længere, uden at sygdommen blev værre. Her var medianen 7,4 måneder med kombinationen mod 1,9 måneder med durvalumab alene.

Hos 26,4 procent af patienterne på kombinationsbehandlingen skrumpede kræften så meget, at det opfyldte forsøgets fastlagte krav til en målbar behandlingseffekt. Det samme gjaldt 4,1 procent af patienterne, der fik durvalumab alene.

Medicinrådet vurderer en anden anvendelse

Tarlatamab er allerede under vurdering i Medicinrådet, men til patienter, hvis småcellede lungekræft er blevet værre efter tidligere behandling. Her ventes en afgørelse i februar 2027.

Den vurdering bygger på et andet forsøg, DeLLphi-304, som blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine i 2025. De nye resultater fra DeLLphi-305 handler om at bruge medicinen tidligere i forløbet, mens den indledende behandling stadig har sygdommen under kontrol.

Forskerne undersøger også, om tarlatamab kan gøre endnu større gavn, hvis medicinen gives helt fra begyndelsen sammen med kemoterapi og durvalumab. Det sker i forsøget DeLLphi-312.

"Vi har en klar forventning om, at det vil rykke overlevelsen endnu mere. Potentialet er meget stort, når man ser på de tidlige studier," siger Jon Lykkegaard Andersen.

Danske hospitaler deltager i alle tre forsøg.

Bivirkninger kræver et særligt beredskab

Selv om resultaterne vækker begejstring, kræver den nye behandling, at hospitalerne er forberedt på nogle særlige bivirkninger.

En af dem kaldes CRS. Her frigiver de aktiverede immunceller signalstoffer, som kan udløse en kraftig reaktion i kroppen. Den kan blandt andet give feber, lavt blodtryk og vejrtrækningsproblemer.

I forsøget fik 49,6 procent af patienterne på kombinationsbehandlingen CRS. Kun én patient, svarende til 0,4 procent, fik en reaktion af svær grad eller værre.

Behandlingen kan også påvirke hjernens funktion. Denne bivirkning kaldes ICANS og kan blandt andet vise sig som forvirring eller nedsat bevidsthed. Den blev registreret hos 1,1 procent af patienterne på kombinationsbehandlingen, men ingen af tilfældene var af svær grad eller værre.

Ingen patienter i forsøget døde af CRS eller ICANS.

Samlet blev helbredsproblemer af svær grad eller værre registreret hos 46,8 procent med kombinationsbehandlingen og 40,6 procent med durvalumab alene. Det omfatter hændelser under behandlingen, som ikke nødvendigvis skyldes medicinen.

Jon Lykkegaard Andersen vurderer, at bivirkningerne kan håndteres, men understreger, at det kræver, at personalet kender symptomerne og reagerer hurtigt.

"CRS og ICANS er bivirkninger, som man skal lære at håndtere. Undervurderer man dem, eller reagerer man ikke i tide, kan de potentielt udvikle sig til meget alvorlige tilstande. Derfor er det afgørende at gribe ind tidligt," siger han.

Både patienter og personale på andre hospitalsafdelinger skal derfor vide, hvad de skal være opmærksomme på. Hvis en patient bliver indlagt et andet sted, skal personalet kende til behandlingen og kontakte den kræftafdeling, som står for den, så afdelingen kan hjælpe.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Gennembrud: Ny behandling mere end halverer risikoen for død ved småcellet lungekræft på Onkologisk Tidsskrift