Nye resultater kan ændre behandlingen af mave-spiserørskræft

En ny international undersøgelse viser, at patienter med kræft i maven eller i overgangen mellem mave og spiserør lever længere uden tilbagefald, når de får immunterapien Imfinzi (durvalumab) i kombination med standardkemoterapien FLOT. FLOT er en kombination af fire forskellige kemostoffer, som gives både før og efter operationen for at mindske risikoen for, at kræften vender tilbage.

Undersøgelsen, kaldet MATTERHORN, er et stort fase 3-studie med 948 patienter. Her sammenlignede man FLOT-kemoterapi alene med FLOT kombineret med Imfinzi. Resultaterne blev præsenteret på lægekongressen ESMO GI 2025.

Forskerne målte på det, de kalder event-fri overlevelse (EFS), altså hvor lang tid patienterne lever uden, at sygdommen bliver værre, kommer tilbage eller fører til dødsfald. Med Imfinzi var den gennemsnitlige tid endnu ikke nået, mens den i gruppen uden Imfinzi var 32,8 måneder. Risikoen for tilbagefald eller død var reduceret med omkring 29 procent.

Overlevelsesdata (OS), altså hvor længe patienterne lever i alt, er endnu ikke færdige, men de foreløbige resultater viser også en positiv tendens. Derudover var der flere patienter, der slet ikke havde kræftceller tilbage i vævet efter behandlingen (patologisk komplet respons).

Overlæge Morten Mau-Sørensen fra Rigshospitalets Kræftafdeling er ikke i tvivl om, at resultaterne er banebrydende:

"Det er bestemt praksisændrende resultater, og jeg synes da, at Medicinrådet bør anbefale på baggrund af de resultater, vi ser her. Men det økonomiske aspekt skal selvfølgelig også med i ligningen."

Effekt ses hos mange patienter

Et vigtigt fund er, at effekten af behandlingen sås på tværs af patienternes PD-L1-niveau. PD-L1 er et protein, man ellers bruger som markør for at forudsige, hvem der får mest gavn af immunterapi. Men i MATTERHORN havde også patienter uden PD-L1 en gevinst, selvom forskellen her ikke var statistisk sikker på grund af få patienter.

Morten Mau-Sørensen forklarer:

"Det er interessant, at gevinsten ses stort set over hele spektret af PD-L1-ekspression. Selv hos patienter uden PD-L1-ekspression ses en effekt, om end den ikke er signifikant på grund af et lavt antal patienter. Dermed er det spørgsmålet, om det ikke bliver nødvendigt at selektere på baggrund af PD-L1 status men i stedet tilbyde alle resekterbare patienter immunterapi."

Han peger også på, at forskellen først ses efter cirka et år:

"Kurverne ligger helt tæt det første år, men derefter skilles de, og det er dér, man ser en langsigtet gevinst. Det passer godt med, at immunterapi kan give varige effekter, men ikke nødvendigvis virker tidligt."

Bivirkninger og livskvalitet

Bivirkningerne var stort set ens i begge grupper: Omkring 72 procent fik alvorlige bivirkninger, men forskellen mellem grupperne var meget lille. Livskvaliteten blev målt med et internationalt spørgeskema (EORTC QLQ-C30) og var ikke forringet af Imfinzi.

"Det er meget positivt, at vi ser en gevinst uden at betale prisen i form af dårligere livskvalitet. Immunterapi i denne setting er ikke særligt belastende, hvis patienterne ikke udvikler alvorlige immunrelaterede bivirkninger," siger Morten Mau-Sørensen.

Han understreger, at det særlige ved resultaterne er, at behandlingen rykker immunterapi frem til et tidligere tidspunkt i kræftforløbet, hvor chancen for at helbrede er størst:
"Når vi kan tilbyde det i den perioperative situation, har vi mulighed for at helbrede flere patienter. Det er altid bedre at bruge en effektiv behandling tidligt i forløbet, fordi chancen for kurativ effekt er størst dér."

Morten Mau-Sørensen ser nu frem til de endelige tal for, hvor længe patienterne lever i alt:

"Jeg ser meget frem til, at vi forhåbentlig får de modne OS-data til efteråret på ESMO 2025. Indtil da er billedet dog allerede klart – det her er et markant fremskridt, der åbner nye kliniske spørgsmål om, hvordan vi bedst bruger immunterapi fremover."